MSE-projekt, E-M Kaasbøl, Academia-Edu.pdf

1

”Kriterier for forandringspotentialer i SØV” Optakt til et aktionsbaseret udviklingsprojekt Studerende: Else Marie Kaasbøl Vejleder: Luise Li Langergaard MSE-Masterafhandling, RUC, August 2016 I. ”Det økonomiske system kollapser for tiden. Det er den største mulighed for at skabe en helt ny økonomisk ramme, så vi kan skabe en ny verden for os selv: Jeg taler om den sociale virksomhed - business til at ændre verden i stedet for at lave profit. Det er der, vi har fejlet. Den økonomiske teori har behandlet mennesker som pengeskabende maskiner. Vi er ikke pengeskabende maskiner. Vi er mennesker. Vi er her for at ændre verden.” (Muhammed Yumus, Inklusion-bogen, s.242) III. ”En del af vore eksempler ville ikke være rentable, hvis man så på dem med rent økonomiske briller. Men deres menneskelige og samfundsmæssige værdi er hævet over enhver tvivl. Hvordan skal man beskrive denne værdi - disse alternative bundlinjer?” (Ole Uggerby, Inklusion-bog, 309 -10)

II. ”Gennem det meste af det forgangne århundrede blev den økonomiske vækst befordret af, hvad der så ud som en urokkelig sandhed: rigeligheden af naturlige ressourcer. Vi gravede os til vækst. Vi brændte os til velstand. Vi troede på forbrug uden konsekvenser. Den tid er forbi (…) På sigt er den model en opskrift på nationale katastrofer. Den er en global selvmordspagt. Det er let at sige ordene ”bæredygtig udvikling”, men for at realisere den må vi være klar til at foretage omstillinger – vores livsstil, vore økonomiske modeller, vor sociale organisering og vort politiske liv.” (FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, 28. januar 2011, her citeret fra Inklusion-bogen”, s. 288)

IV. ”Socialøkonomiske virksomheder har i dialog med udvalget fremhævet, at de i stigende grad mødes af en efterspørgsel efter at kunne dokumentere deres samfundsmæssige effekt. Den samfundsmæssige effekt af en given indsats er sjældent direkte kvantificerbar og kan derfor være svær at opgøre og værdifastsætte (…) På kort sigt anbefaler udvalget, at der udarbejdes enkle metoder til måling af samfundsmæssig effekt. Hensigten er at understøtte socialøkonomiske virksomheders evne til at måle og dokumentere deres samfundsmæssige effekt. (…) På lang sigt anbefaler udvalget, at der udvikles fælles nordiske og EUmetoder til samfundsmæssig effektmåling.” (Anbefalingsrapporten, s. 34)

V. ”De tilgange, der netop er blevet repræsenteret i store træk, ville være fuldstændigt tilfredsstillende, hvis ikke de stødte på spørgsmålet om moralen eller, om man vil, normative idealer. Dette spørgsmål stilles på to forskellige og i øvrigt ikke uforbundne måder. Det første vedrører de moralske motiver, som folk henviser til som begrundelse for deres handlinger eller for at kritisere andres handlinger. Eftersom humanvidenskabernes genstand jo i sidste ende er mennesker af kød og blod, er det problematisk aldrig at forholde sig til dem. Men hvordan skal man gribe det an? Det andet vedrører forholdet mellem på den ene side de beskrivelser eller forklaringer, som forskerne indenfor samfundsvidenskaberne frembringer eller, som Weber plejede at sige det, værdier. For hvis alt det arbejde, sociologerne lægger for dagen, ikke havde nogen chance for at forbedre det menneskelige vilkår, kunne man så, for nu at parafrasere Durkheim, ikke sige, at det knap nok er en times ulejlighed værd?” (L. Boltanski: ”Pragmatisk Sociologi” s. 184)

2

INDHOLD Forside Indholdsfortegnelse Bilagsoversigt & Læsevejledning Bilag I, Map. I Bilag II, Map II

1 2 3 4

Engelsk Summary Indledning

6 7

I. Projektets Design I.1 Projektets ide I.2 Projektets analytiske grundlag I.3 Projektets empiriske materiale a. Dokumentempiri b. Interviewempiri

8 8 9 11 11 12

II. SØV-identitet – empirisk bestemt II.1 Dokumentbaseret empiri II.2 Identitet, Isomorfi, Værdi, Valorisering II.3 Implikationer og Perspektiver

13 13 19 22

III. Projektets teoretiske tilgange III.1 E. Berinaga III.2 L. Boltanski a. Kategorisering og immanens b. SØV-perspektiver, 1 c. Kategorisering og kritik d. SØV-perspektiver, 2 e. Kapitalismekritik f. SØV- og projektperspektiver

25 25 27 27 28 28 30 31 35

III.3 Perspektiverende uddybning a. P. Donati b. ”Normativ” Filosofi

36 37 38

IV. Empiri – interviews IV.1 Introduktion IV.2 Interview-ramme IV.3 Tema 1: Det reflekterede samarbejde IV.4 Tema 2: Koordination og paradokser IV.5 Tema 3: Institutionens betydningsfuldheder

40 40 42 44 48 50

V. Konklusion Primær Litteratur

52 54

3

BILAG - Oversigt Bilag I Bilag II:

Map I Map II

Bilag III: Bilag IV:

Uddybende noter Empiri a. Postkort/interview b. Meningskondensering c. Søren Hansens Indlæg Bilag V: Ridley-Duff, Model Bilag VI: SØV-feltet Bilag VII: Donati – kritiske refleksioner Bilag VIII: De tre optikker Bilag IX: Om R. Steiner Bilag X: Litteraturliste - samlet oversigt Appendix Disposition til mundtlig præsentation

Projekt s. Projekt s.

4 5

Bilag s. Bilag s. Bilag s. Bilag s. Bilag s. Bilag s. Bilag s. Bilag s. Bilag s. Bilag s. Bilag s. Bilag s.

2 7 7 15 37 40 41 45 48 53 56 63

Læsevejledning 

Litteraturreferencer angives (forfatter, udgivelsesår) i parentes i teksten



Tal i teksten refererer til fodnoter nederst på siderne



Krydshenvisninger mellem fodnoter markeres; f.eks. se n. 3



Note 1, 2, 3 etc. - henviser til Uddybende Noter, Bilag III



-P 1 (2,3, etc.) - henviser til Postkort, der er empiriske udsagn, se Bilag IV, a.)



(MK, V-2000)



I det empiriske materiale anvendes følgende referencer: - Hertha: Ole Uggerby, forkortes til Ole i teksten og OU i interview-empiri - Vækstcenteret: Charlotte Holmer Kaufmanas, Isak Kornerup Houe, forkortes til Charlotte og Isak i teksten, og C og I i interview-empiri

- henviser til Meningskondensering og tællertrin, se Bilag IV, b.) - V- henviser til Vækstcenteret, H- henviser til Hertha

Anslag: 119.611, Side 6 - 54

4

Forandring

Bilag I, Map I

Kritik Videnskabsteori: Et spørgsmål om kompas

Normativ (telos)

Pragmatisk/Empirisk (effekt)

Erkendelsesfilosofisk: Transformation og Realisering

Subjekt/Objekt

Frihed-Hjemløshed

Relation

Oikos: -nomi/-logi/-goni

Socialitet

Materialitet

Institution

Isomorfi

Værdi

Valorisering

Bæredygtighed Den rette tilstand

Etik Menneskelighed/Menneskehed Hjemløs/Grundløs

Eksistens/Liv Projektets drivers  Kritik  Valorisering  Erkendelsesfilosofi

-logisk

Antropo: -centrisk

-sofisk

5

6

English Summary In a distinction between innovation and change the project poses the question of which criteria for change can be defined in a field of social-economy: SOEC. It leads to the question of the possibility of developing the intentions and experience related to SOEC into constitutive criteria for conceptualizing human, social and existential value. Inspired by these questions the aim is to prepare an action-based project, employed in cooperative reflection of the visions and potentials of transformative change in SOEC in regard to, firstly, the congruence (intention/effect) in the local initiatives and, secondly, the impact of the SOEC-field on the societal development, especially on sectorial organization and the role of the state/institution. In an empirical approach, based of documents from The National Centre for Social Enterprises in Denmark and from social entrepreneurs engaged in SOEC-projects, the project pictures the common idea of the potentials of SOEC today and problematizes this in a discussion of processes of identity, value and isomorphism in SOEC. This understanding of SOEC-aspects is commonly the content of the field of innovation-research. Here, however, the project attempts to make a different approach, which can provide different perspectives related to the distinction between innovation and change. Therefore, the project turns to modern sociology and the works of L. Boltanski, E. Berinaga and P. Donati, which enable a “mapping” of crucial points in contemporary processes of change and transformation. By combining the “blind” spots in modern sociology, pointed out by Berinaga: sociality, materiality and relation, with three significant optics from humanistic philosophy: subject/object, emancipation/homelessness, “oikos”: eco-/nomy or -logy, the project aims at introducing matrixes for developing new understandings of human experience and value based on SOEC as modern experimentation for social transformation. This defines new perspectives, regarding the relational dynamics of subject-object and the need for new responsibility and ethics given with the anthropocentric position, humanity has now come into. On this background, the project develops its reflective matrix for an action-research project, defined in two constitutive models: a constitutive reflection-model and an antropo-generic model. The three interviews included in this project provides empirical examples of significant aspects for constitutive reflection, which can lead to the development of new forms of constituting values and discursive practice - in congruence with the aspirations of realizing new forms of human values in SOEC.

7

Indledning

I den aktuelle forandrings- og omstillingstid har socialøkonomisk virksomhed, herefter: SØV, en særlig rolle som eksperimentarium og udviklingsfelt for nye sociale og økonomiske modeller for samfundsmæssig organisering og praksis. Som sådan er det del af den igangværende udvikling, der kan ses som en kompleks kultur- og værdikamp om konstituerende og konstitutionelle forhold, hvori SØV har et særligt konstitutivt potentiale og ansvar i forhold til den sociale og samfundsmæssige ”orden”. Det er en omstillingsproces, der bæres af økonomisk og social kritik og et omfattende ønske om forandring, men det er tillige et aspekt, der kun i begrænset og fragmenteret grad italesættes i samfundet som sådan, - og kun delvist og blandt grupper af ildsjæle i SØVområdet. De 5 indledende citater er eksempler på stemmer og positioner, hvorfra der på forskellig vis peges på behov for forandring i perspektiver, som indikerer forestillinger om mere omfattende omstilling af levevis og social organisering.

Det peger derfor på de store og komplekse spørgsmål, der, uanset optik og tilgang, kalder på afklaring: Hvad er det, der skal forandres? Hvordan og hvorfor skal det forandres? Hvem initierer, beslutter og gennemfører forandring? Og hvad er det, der egentligt forandres?

Disse spørgsmål danner udgangspunkt for projektets undersøgelse af forandringsforestillinger og former blandt aktører og interessenter i SØV-området. Projektets ærinde er ikke primært at finde svar på disse spørgsmål om forandring, men i stedet at undersøge, hvorledes sådanne spørgsmål kan udvikles til generative refleksionspunkter og konstitutive kriterier for - initiering og vurdering af - innovative tiltag. Mere præcist er det projektets intention at undersøge forandring i forhold til kompleksitet og ” impact” 1i de forandringsforestillinger og -praksis, som er i spil blandt aktører i SØV-området.

”Impact”: påvirkning, orientering, kvalitet, omfang, implikation m.m. Det engelske ord rummer en omfattende betydningskompleksitet, som ikke findes i et tilsvarende dansk ord. Derfor anvendes ”impact” i projektet til at betegne den mangfoldighed og kompleksitet, der karakteriserer de aktuelle samfundsmæssige forandringer - og SØV-området. 1

8

Motivet et at undersøge muligheden for at udvikle måder at analysere og vurdere de implikationer, som et givent SØV-tiltag rummer i forhold til signifikante parametre for social og samfundsmæssig forandring, ”omstilling”. Sigtet er i en kortlægning, ”mapping”2, at indkredse og definere sådanne parametre for forandring, der kan tilskrives relevans for vurdering af såvel det enkelte SØV-initiativ som SØV-området som helhed i forhold til den samfundsmæssige udvikling og SØV’s betydning heri. Intentionen er at udvikle kriterier for en inspirations- og udviklingsmodel, der kan anvendes af aktører i SØV-området til afklaring samt til didaktisk, lærende og organisatorisk generering af initiativer. Det overordnede formål er at skabe opmærksomhed om og mulighed for at give rum og betydning til de særlige værdiaspekter, som SØV-aktører og andre visionære ildsjæle har erfaring med og oplever behov, nødvendighed og mulighed for at virkeliggøre, - således som det udtrykkes i forsidens 5 citater. Det er værdiaspekter af især eksistentiel mellem-/menneskelig, social og kulturel karakter.

Projektet stiller derfor følgende problemformulering: Hvilke kriterier kan anlægges for vurdering af forandringspotentialer og -tiltag i SØV-området i forhold til social og samfundsmæssig udvikling eller ”omstilling”?

I.

Projektets design

I.1. Projektets ide Projektet var oprindeligt planlagt som et aktionsbaseret udviklingsprojekt, hvor aktører fra SØV: repræsentanter for bidragsydere og redaktionsgruppen for bogen ”Inklusion - et socialpolitisk indspark” (herefter: Inklusion-bogen), i et 9 måneders forløb skulle medvirke i et reflekterende fællesskab om ”forandringsforestillinger og -erfaringer” i SØV, der var organiseret omkring en række udforskende samtaler eller kvalitative interviews. Imidlertid blev det ikke muligt at gennemføre projektet som planlagt, - af flere grunde: Vækstcenterets flytning og senere lukning, organisatoriske udfordringer i Levestedet Hertha samt sygdom. Det har derfor været nødvendigt at omdefinere projektets indholdsmæssige og organisatoriske rammesætning, mens ide og deltagere er de samme. Intentionen er nu at indkredse det felt, der kan

”Mapping” refererer til 3 forskellige aspekter: a.) projektets 2 modeller: Bilag I: Map I & Bilag II: Map II; b.) et videnskabsteoretisk aspekt, der inddrages i projektet med reference til en forskergruppe ved Ålborg Universitet, Se Note 1., c.) ”Kompas”, der bruges som metafor med reference til M. Wibergs artikel, Se Note 2. 2

9

danne basis for et muligt aktionsbaseret projekt med fokus på forandringspotentialer i SØVområdet. Det er således et projekt med fokus på kortlægning og definition af baggrund og konstitutive præmisser for et aktionsbaseret udviklingsprojekt, hvor SØV-aktører og projektansvarlige i samarbejde indgår i et reflekterende fællesskab omkring forandringspotentialer med særligt vægt på dels forandringsforestillinger i de enkelte SØV-initiativer, dels SØV-områdets forandrende ”impact” i forhold til den samfundsmæssige konstitution, organisation og udvikling. Perspektivet er at skabe mulighed for stillingtagen og engagement i udvikling af SØV-området i optikker, der både tager afsæt i den form for identitet og potentiale, som aktuelt tilskrives SØV, og søger at udvide refleksionsfeltet til også at omfatte den samfundsmæssige udvikling og de komplekse forandringer, som SØV indgår i og virker katalyserende for. Hensigten er at skærpe opmærksomheden om de sammensatte og komplekse implikationer i den aktuelle ”omstillling” for derved at åbne for medvirken i den samfundsmæssige udvikling på måder, der kan kvalificere demokratisk engagement og bidrage til en form for ”social sculpting”3, der i kritisk-konstruktive processer kan udvikle nye ”livsrum” og værdimæssige orienteringer.

I.2. Projektets analytiske grundlag Projektets primære teoretiske grundlag hentes fra moderne sociologi og socialvidenskabelig teori. Det er en tilgang, der vælges ud fra antagelsen om, at SØV i høj grad eksponerer de tendenser, der fremskrives i moderne socialvidenskab. Det er en praksisbaseret tilgang med fokus på sociale adfærds- og organisationsforhold i overvejende to dominerende tendenser: hhv. en ”objektivistisk” tilgang med vægt på magt- og diskursorienterede forhold og en ”subjektivistisk” tilgang med vægt på menneskers sociale adfærd som f.eks. valg, vurdering og oplevelse. Sidstnævnte tilgang matcher en orientering mod initiativ, kompetence, entreprenørskab, deltagelsesdemokrati, socialt engagement og ansvarlighed m.m., der samlet omfattes af innovation som ”tidens trend” og dominerende udviklingsbegreb. Projektets primære fokus etableres omkring ”forandring”, der forbindes med kritik som forandrende dynamik i innovation som optimering og vækst samt omstilling som ændring og justering af eksisterende vilkår. Med udgangspunkt i projektets fokus på forandring introduceres indledningsvist E. Berinagas ”matrix for social change”. Berinaga anlægger et inklusionsperspektiv og vægter det sociale fremfor 3

”Social

sculpting” er den tyske kunstner Josef Beuys’ begreb, Se Note 3.

10

det økonomiske aspekt, hvorudfra hun opererer med en skalering af forandringseffekt i hhv. reformerende og radikal forandring. Endvidere inddrages Berinagas kortlægning af moderne sociologis hovedretninger og de aktuelle udfordringer i videnskab og social praksis: at bestemme begreberne relation, socialitet og materialitet. Det leder videre til projektets primære reference, L. Boltanski, der ligeledes er optaget af det videnskabsteoretiske perspektiv samt spørgsmålet om mennesket i moderne videnskab. Her inddrages Boltanskis kritik, som omfatter dels en sociologi om kritik, der afløser den kritiske sociologi, dels hans kritik af kapitalismens nye ånd, hvilket leder til institutionskritikken samt et nyt fokus på almindelige menneskers hverdagserfaring og dertilhørende vurderings- og skelneevne. Dette suppleres med en perspektiverende tilgang hentet fra P. Donatis relationelle sociologi med fokus på ”relational goods” og ”added value”, samt en socialt evolutionær udvikling fra ”civil” til ”civic”, hvilket omfatter en latent institutionskritik og en orientering mod civiliserethed, social ansvarlighed og entreprenant medborgerskab. Endvidere perspektiveres med tre centrale optikker fra ”normativ” filosofi, der sammen med begreberne: relation, socialitet og materialitet udgør et centralt analytisk omdrejningspunkt i projektet.

Med inddragelse af disse teoriaspekter etableres projektets analytiske tematiseringer af signifikante positioner, der kan tilskrives konstitutiv betydning for SØV-projekter og -område. Det indgår i en kortlægning, mapping, af konstitutive/konstituerende optikker, som kan danne afsæt for et aktionsbaseret samarbejde med fokus på refleksions- og praksisudvikling i sammenhæng mellem forandringspotentialer i SØV og den samfundsmæssige udvikling. Det er en kortlægning, der skal tjene som ”kompas” i afklarings- og definitionsprocesser, som kan facilitere SØV-aktørers fastholdelse og udvikling af værdiforestillinger og -erfaringer samt kvalificering af tiltag i SØVtiltag. Som særligt opmærksomhedsfelt lægges vægt på menneskelig ”mer-værdi” samt kritikkens rolle i SØV. I et videre perspektiv relateres dette til de forandringsdynamikker, der udspilles i et videnskabsteoretisk spændingsfelt mellem det, som karakteriseres som ”normativ”4 og pragmatisk/empirisk videnskab. 4

Projektets videnskabsteoretiske horisont defineres i forholdet mellem normative og pragmatisk/empiriske tilgange. Se Note 4.

11

Dette teorigrundlag præsenteres som tematiserende baggrund for den empiriske undersøgelse og analyse af projektets empiriske materiale.

I.3. Projektets empiriske materiale a. Dokumentempiri I en dokumentempirisk tilgang tegnes et billede af SØV-området, baseret på bidrag fra Vækstcenteret for Socialøkonomiske Virksomheders hjemmeside og Inklusion-bogens redigering i tre afsnit med forskellige former af bidrag. Det danner udgangspunkt for en analytisk tematisering med fokus på: identitet, isomorfi og værdi, som centrale begreber i den betydning, som aktuelt tilskrives SØV-området som avantgarde og sociopolitisk indsatsområde. Her introduceres innovationsforskning5 med fokus på isomorfi og forandring, identitets- og værdifællesskaber, værdi- og kapitalopfattelser samt et begreb om etisk kapital i et krydsfelt mellem pragmatisk og kritisk-normativt orienterede værdiopfattelser. Hermed tegnes et ”konsensus”-billede af den herskende opfattelse af SØV-områdets signifikante betydning, der fremskrives af såvel SØV-aktører som i sociopolitisk tænkning og moderne socialvidenskabelig tilgang. Det er en opfattelse, der henter legitimitet i opgøret med forældede værdisyn og fleksibelt-facilliterende åbenhed overfor omstilling, - men som ikke kan svare de udfordringer, der generelt kendetegner de ”nye tiltag”, nemlig vanskeligheden med at kvalificere og konstitutivt bestemme nye værdisyn. Det er en udfordring, der udspilles mellem normative og pragmatiske positioner, men uden at kunne transformeres i dette forhold.

Projektet deler den udbredte antagelse, at SØV i dette spændingsforhold kan medvirke som katalysator for forståelser, der forbinder og integrerer moderne værdisyn af eksistentiel, social, etisk og kulturel karakter med nye former for økonomi og organisationstænkning. Men, det fordrer, i dette projekts optik, at SØV-aktører og -området engageres i en mere kompleks refleksion og transformation af de oplevelser af værdier, potentialer og ”impact”, som SØV kan bidrage med i den samfundsmæssige udvikling. Det er et arbejde, der anslås i Inklusion-bogens fine socialpolitiske indspark, og det er et anslag med langt større perspektiv, end en ”almindelig” inklusionsopfattelse indikerer.

5

P. DiMaggio, C. Mason, R. Ridley-Duff, J. Austin, R. Putnam

12

Det er et refleksionsfelt, der kræver, at der søges ud over den herskende identitet for SØV-området og dermed ud over de horisonter, der aktuelt indikeres i de socio-politiske og socialvidenskabelige perspektiver.6 Det er i dette, overskridende og transformerende, perspektiv, at projektet søger at udvikle et grundlag for et aktionsbaseret, reflekterende fællesskab omkring SØV-områdets potentialer.

b. Interview-empiri I dette perspektiv læses de tre kvalitative interviews med SØV-aktører: medarbejdere fra Vækstcenteret, repræsentanter for redaktionsgruppen bag Inklusion-bogen, samt medarbejdere og beboere i ”Levefællesskabet Hertha”. De tre interviews har alle karakter af reflekterende samtaler om forandringspotentialer i SØV-området. Der arbejdes i en relativ åben, semistruktureret, interviewramme med fokus på forestillinger om og erfaringer med forandring i SØV-tiltag, og der lægges vægt på det reflekterende samarbejde omkring generering og formulering af forandringsforståelser. Interviewene bearbejdes i en hermeneutisk tilgang med fokus på en tekstanalytisk tematisering og tolkning af materialet. Tematisering og tolkning udvikles ud fra en triangulering af tilgange hentet fra hhv. moderne socialvidenskab, innovationsforskning og ”normativt” filosofiske opfattelser. Tematiseringen anvendes eksemplificerende og viser signifikante positioner, der kan danne afsæt for reflekterende udviklingsarbejde. Sigtet i den empiriske bearbejdning er således ikke rettet mod dokumentation eller evidens, men derimod mod udviklende samtaler med pragmatisk og erkendelsesfilosofisk fokus på indkredsning af transformative og praksis-aktualiserende forandringsforestillinger med signifikant potentiale i SØV-området. Denne indkredsning er foretaget i en dobbeltbevægelse, der består i dels gennemførelse og bearbejdning af interviewene, dels udvikling af de modeller, ”kort”7, der udgør projektets foreløbige definition af forandringspotentialer i SØV. De to kort indgår som skitse for begrebskonstituerende mapping og matrix for forandringspotentialer i SØV. Samtidig er de to kort det foreløbige grundlag for det aktionsbaserede udviklingsarbejde, som det er projektets håb at få mulighed for at gennemføre -

6

7

Se Note 5. Se n. 2, Map I & II

13

II.

SØV-identitet - empirisk bestemt

II.1. Dokumentbaseret empiri Da den socialdemokratisk ledede regering (S-R-SF) præsenterede sin vækstplan som led i regeringsplanen 2013, fremhævedes ønsket om erhvervsfremmende initiativer samt skærpet indsats for at inkludere udsatte grupper gennem tilpassede beskæftigelsesfremmende aktiviteter.8 Det skete i overensstemmelse med de generelle globale, nationale og lokale tendenser, som samlet udgør det vidtrækkende og sammensatte felt, hvori SØV tilskrives en signifikant avantgarde-rolle som eksperimentarium og forandringsagens.9 Fokus rettes her mod socialøkonomiske initiativer - som kriseværktøj, som decentraliserende og privatiserende tiltag i kølvandet på velfærdsstatens ideologiske og strukturelle underminering, som mobilisering af lokale ressourcer og kompetencer, som opfordring til social ansvarlighed Det er strategiske perspektiver, der rammesættes centralt, og som uddelegeres til lokale råd og forvaltninger at udmønte i konkret praksis. Blandt disse er nogle lokale myndigheder parate til at virkeliggøre de socialøkonomiske visioner, - f.eks. Skanderborg, hvis vicedirektør, L. Binderup, entusiastisk taler om ”Kommunen 3.0”.10 Andre kommuner synker i knæ overfor alt for mange sociale opgaver, der sprænger rammestyringens vilkår, og som fører til administrative udfordringer og reelle sanktioner i form af økonomisk regulering og nedskæringer. Løsningen er, politisk set, i begge tilfælde øget inddragelse af ressourcer fra markedets og den civile sektor og altså uddelegering af opgaveløsning i forskellige nye økonomimodeller. Imellem strateginiveau og det decentrale niveaus aktører findes et niveau af anbefalings- og rådgivningsinstanser, der er nedsat af regeringen, og som gøres ansvarlige for iværksættelse af politisk besluttede målsætninger. Det gælder også for Vækstplanen 2013, der førte til etablering af et rådgivende udvalg, som fik til opgave at udarbejde anbefalinger til udvikling af området for socialøkonomiske virksomhed. Det resulterede i Anbefalingsrapporten - fra udvalget for socialøkonomiske virksomheder, september 201311, der udpegede fem centrale indsatsområder: 1.) Ny lovgivning og administrativ praksis ”Vækstplan 2013”, Finansministeriet, 2013 Se uddybende om SØV-feltet i Bilag VI 10 Inklusion-bogen, s.217 ff. 11 Anbefalingsrapport, fra Udvalget for Socialøkonomiske Virksomheder, Sept. 2013, (herefter: Rapport) 8 9

14

2.) Øget kendskab 3.) Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling 4.) Bedre finansieringsmuligheder 5.) Øget fokus på sociale hensyn i partnerskab og indkøb.

Tendensen er overordnet: reduktion af bureaukratiske bindinger gennem identitetsskabende registrerings- og godkendelsesprocedurer for SØV, tillidsskabende kendskab til SØV-modeller, bedre rammer for entreprenante initiativer og kompetenceudvikling med særligt fokus på inklusion af udsatte grupper, sociale investeringstiltag og mulighed for at afprøve alternative kapitalmuligheder samt øget opmærksomhed på sociale hensyn i virksomhed, handel og samarbejde mellem offentlige og private aktører. Med disse anbefalinger tegnes et omrids af det socialøkonomiske område, som søges etableret, og som er karakteriseret ved ændret praksis i forhold til bureaukrati, identitet, initiativ og kompetence, økonomimodeller samt andre, sociale rationaler i handels- og samarbejdsrelationer. Det er afgørende forandringer, der har konstitutiv betydning for måden at forstå signifikante samfundsmæssige områder, funktioner og rationaler. Det er aspekter, der relaterer til institutionen og dermed statens rolle og den sektorielle organisering, identitet og identifikationsprocesser som udgangspunkt for socialt generative udviklingsformer, kompetenceudvikling med reference til nye dannelsesidealer som medborgerskab, social ansvarlighed entreprenant selvstændighed, anderledes økonomisk logik og organisering, samt socialt orienterede bytte- og samarbejdsrelationer. Det er oplæg til innovation, der er reformerende, og som kan blive radikalt forandrende - som enten målsat ændring eller effekt af givne forandringsprocesser. Det er samtidigt en vision for SØV-området som overlappende og medierende mellem de tre samfundsmæssige sektorer: marked, offentlig og civil sfære.12

Det leder til udvalgets definition af SØV: ”Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål.” (Rapport. s.12)

12

Rapport, Figur 1, s. 12

15

Herudfra defineres bredden af mulige SØV-modeller, som i et spektrum på fem typer rækker fra velgørende til rent erhvervsdrivende virksomheder. 13 Med disse fem SØV-modeller introduceres også nye perspektiver på økonomi, der drives af væsentligt anderledes rationaler som non- og forprofit, og som sammen med en mere konventionel markeds- og profitorientering tegner konturerne af nye former for økonomisk og sektoriel organisering. Med disse nye organiseringsformer følger spørgsmålet om værdi og effekt, der her fokuseres i spændingsfeltet mellem sociale og økonomiske hensyn, og som videre rejser spørgsmål om måling, - for hvordan er det muligt at vurdere den sociale og samfundsmæssige effekt af givne tiltag?

Det interessante er her, at SØV-området tydeligvis betragtes som et potentielt og potent forandringsfelt, men at formål og forventet effekt accepteres som uklare og ”u-beskrivelige”. For at imødegå den usikkerhed og skepsis, som en sådan uklarhed kan skabe generelt for SØVområdet og for de enkelte initiativers legitimitet, anbefaler udvalget, at der indføres en registreringsog godkendelsesprocedure, som samtidigt vil virke identitetsskabende for SØV-området som sådan. Dermed får identitet en motiverende betydning for og i det enkelte SØV-initiativ, mens det får en standardiserende effekt i administrativ henseende. På denne baggrund er det i projektets optik oplagt, ud fra rapporten, at fokusere på tre centrale aspekter: I.) Identitet som udviklingsprofil og -dynamik for/i SØV-området, II.) Isomorfi som begreb for de forandringsformer, der virker i SØV, III.) Forholdet mellem værdi og effekt ud fra kriterier om måling og målbarhed.14

Vækstcenteret for Socialøkonomiske Virksomheder blev åbnet i juni 2014 som resultat af rapportens anbefalinger, og centerets arbejdsgrundlag er beskrevet ud fra rapporten. ”Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder blev sat i verden for at gøre det lettere at være socialøkonomisk virksomhed i Danmark.” (Vækstcenteret, hjemmeside15)

13

Rapport, Figur 2, s. 13 Se afs. II.2. s. 13 15 Vækstcenterets hjemmeside opererer ikke med sidetal, så der kan kun henvises til hjemmesiden, der er organiseret omkring faner. 14

16

Det er således centerets opgave at udvikle kommunikative og organisatoriske værktøjer, der kan konkretisere og synliggøre SØV-områdets potentiale. Det primære formål er at facilitere interessenter og aktører i SØV-initiativer med relevant støtte. Vækstcenteret skal således: ”gøre det let, styrke forretningsgrundlaget, samle og formidle viden, arbejde strategisk med udvikling af samarbejdsmuligheder på tværs af offentlige og private virksomheder”. (Ibid.)

Centeret lukkede pr.1/1 2016. Trods det korte liv er det med Vækstcenterets konkretiserende arbejde lykkedes at udmønte SØV-området som det praksis- og udviklingsfelt, der er beskrevet i Anbefalingsrapporten. I dette felt er der tre aspekter af særlig betydning i dette projekts optik: 

De fire aspekter, som omfattes af det socialøkonomiske innovationsfelt: 1. Økonomi, 2. Social, 3.Sundhed, natur og miljø, 4. Kultur og kunst



De fem kriterier, ”der afgør om en virksomhed er socialøkonomisk” (ibid.): 1. Socialt formål, 2. Væsentlig erhvervsdrift, 3. Uafhængighed af det offentlige, 4. Inddragende og ansvarlig ledelse, 5. Social overskudshåndtering



Forandringsteori Som udviklet af Vækstcenteret for Socialøkonomiske Virksomheder (Ibid.)

De fire aspekter danner udgangspunkt for de fem kriterier for identifikation af SØV-projekter, der formuleres i lov om registrering, 2014. Hovedpunkterne er her samfundsgavnlige formål og fremme af aktivt medborgerskab, krav om erhvervsdrift i form af salg af serviceydelser eller produkter, uafhængighed af offentlig indflydelse, involverende og etisk ansvarlig ledelse samt overskudsdeling m.h.b. på sociale formål. Det er konstitutive og konstituerende, snarere end konstitutionelle, tiltag, der introduceres som udgangspunkt for ønskværdige forandringer. (MK, V-1452, -1650, -1800)

17

Det er samme tendens, der konkretiseres i de værktøjer, Vækstcenteret præsenterer som forandringsteori P-5. Det er en praksisteori, der pointerer SØV-aktørers mulighed for selv at definere mål, kriterier og perspektiver for de forandringer, et givent initiativ retter sig mod. Det er en forandringsforestilling, der defineres som fri af bureaukratiske begrænsninger, da det er op til aktørerne selv at bestemme mål- og evalueringskriterier. Det afgørende er, at et initiativ kan realiseres i forhold til investorer, kunder og samarbejdspartnere, så det er grundlæggende et spørgsmål om social anerkendelse og bytteforhold på frie markedsvilkår, - m.a.o. om valorisering.

SØV-aktørerne bag Inklusion-bogen deler i alle væsentlige punkter Vækstcenterets syn og tilgang til SØV-områdets potentiale, - på nær ét punkt. Inklusion-bogen giver udtryk for en omfattende og detaljeret kritik af den bureaukratiske udfordring, der udgør et stort problem for SØV-initiativer i både administrativt og socialpolitisk perspektiv. Det er en kritik, der retter sig mod de krav og bindinger, SØV-aktører oplever i forbindelse med realisering og drift af deres initiativ. Det er procedurer, der er tidskrævende og svære at administrere, og som tager tid fra det ”egentlige”, nemlig arbejdet med og for et projekts formål og målgruppe. Som sådan beskrives det som en uproduktiv og negativ modsætning mellem administrative pligter og eksistentiel aktualisering og værdi. Det er en kritik, der står i skarp modsætning til perspektivet i Vækstcenterets forandringsteori, hvor enhver er fri til at definere mål og evalueringskriterier ud fra egne mål og realiseringsmuligheder. Hvor Inklusion-bogen ser administrativt tyranni, dér ser Vækstcenteret frihed samt almindelige vilkår for småvirksomhedsdrift, der altid indebærer relativt omfattende administrative pligter. P-9. Det er en frihed, som SØV-aktørerne helt afgjort ikke oplever, men det er samtidig en frihed, der ønskes og udpeges som perspektiv for den socialpolitiske kritik og dermed for bedre muligheder for socialpolitisk præcision i form af ”menneskelighed” og omsorg. 16 Dette er et perspektiv, der atter forener de to aktør-niveauer, Vækstcenterets og Inklusion-bogen, og som samlet peger på en decentralisering og afmonopolisering, hvilket som konsekvens fører i retning af semi-/privatisering og ændret sektoriel organisering i varetagelse af social opgaveløsning. Det er spændingsforhold, der kan tematiseres mellem institutionalisering som område for varetagelse af menneske- og værdisyn og bureaukratisering som område for isomorfi: standardiserende procedurer og depersonaliserende magtudøvelse

16

Se Ole Uggerby: ”Dokumentation af værdiskabelse”, Inklusion-bogen, s. 253 ff.

18

Inklusion-bogen er skrevet i intentionen om at dokumentere og formidle det potentiale, som bogens initiativtagere ser i SØV. Bogen er skrevet af og om SØV-aktører, og den er struktureret i tre hovedafsnit: -

I. del omfatter 16 case-beskrivelser af konkrete SØV-initiativer.

-

II. del består af artikler skrevet af initiativtagere, ledere, forskere og kommunalpolitikere med langvarigt engagement og erfaring med SØV-området i socialpolitisk perspektiv. Her fokuseres primært på forvaltningsmæssige rammer for socialpolitisk praksis og vilkår for udsatte grupper samt udfordringer for udvikling og drift af SØV-initiativer.

-

III. del udgøres af redaktionsgruppens ”anbefalinger” til udvikling af socialpolitisk praksis. Her udpeges en række punkter, der ses som væsentlige områder med konstitutiv betydning: arbejdets betydning, menneskesyn, frivillighed som ressource, samarbejde med kommunal forvaltning og sektoriel samarbejde om SØV-initiativer, værdiskabelse og evalueringsformer, samt forskningsmæssigt samarbejde om SØV-udvikling.

Inklusion-bogen er udtryk for det overordnede perspektiv, som SØV-området repræsenterer, og som redaktionsgruppen, ligesom de øvrige bidragsydere, identificerer sig med. Det er en identifikation, der deler intention, perspektiv og formål eller meningsfuldhed i SØV som forandringspotentiale. De 16 cases, der præsenteres i bogens 1. del, er alle udtryk for en udpræget positiv identifikation med dette potentiale, som SØV er eksponent for. Som sådan er de udtryk for den identitet, der aktuelt formes som SØV-identitet. Her etableres et positivt forhold mellem identitet og værdi med udgangspunkt i menneskers oplevelse af meningsfuldhed, der således kan ses i et forhold mellem menneskelighed: de værdier, som socialt samvær udvikles omkring, og menneskehed: den sammenhæng eller socialitet, som udgør den givne kontekst eller sociale orden, ”den Anden”.17) 18) Forholdet mellem identitet og værdi er i forskellige aspekter bestemt af isomorfi, som beskriver de typer af processer og mekanismer, der betinger forskellige former for forandring. Isomorfi relateres overordnet til to former for forandring, en konkurrence-/markedsrelateret og en institutionsrelateret 17

Menneskelighed/menneskehed skal ses i lyset af projektets bestræbelse om at bringe mennesket ind som aktualiseringsfelt i forståelsen af ”socialitet”, - uden at der refereres til klassiske humanistiske opfattelser ”Den Anden” er et begreb hentet fra (fransk) sprogfilosofi, hvor det betegner den lov eller det generelle sæt af regler og sædvaner, der udgør den sociale lov i en given kontekst. 18

19

form. Hvor førstnævnte bestemmes af kriterier for, hvad der kan genkendes og udveksles på markedet, dér er sidstnævnte bestemt af de normative kriterier, der ligger til grund for sociale og institutionelle ledelses- og kategoriseringsmekanismer. Disse to former beskriver præcist et centralt dilemma for SØV-initiativer, nemlig forholdet mellem at gøre sig attraktiv i markedsøjemed og at opfylde godkendelseskriterier i institutionelt regi.19 Samtidigt er det ligeledes disse forhold, der placerer SØV i nye økonomiske strukturer, og som giver anledning til anderledes orientering: non-, for-, marked-proft og sektorielle organiseringsformer. Endeligt er det i dette spændingsfelt, at SØV-aktører oplever en af de største udfordringer, der består i kløften mellem markeds- og institutionelle krav på den ene side og de eksistentielle, personlige og sociale kvaliteter på den anden. Udfordringen består i at prioritere og synliggøre betydningen af disse særlige kvaliteter, som har tendens til at falde uden for fokus i de former for dokumentation og evaluering, som interessenter, investorer og samarbejdspartnere arbejder ud fra (MK V-5431).

II.2. Identitet, Isomorfi, Værdi og Valorisering Det er her, at forholdet mellem isomorfi og værdi får en afgørende betydning i SØV-initiativer. Det er isomorfi, der ligger i en generel systemisk modstand mod forandring, og det er isomorfi, der med C. Masons20 definition binder en gruppe sammen om værdier, som de samarbejder om at realisere, - som i et SØV-initiativ. Det karakteriserer SØV-initiativer, der dels må forholde sig til samfundsmæssig træghed og symbolsk vold, dels identificerer sig med udvalgte værdier, der giver gruppen identitet og isomorfisk kraft, og som måske kan tilbyde alternativer til bestående værdier og kategorier i den sociale orden. Det implicerer sociale samspilsprocesser om valorisering, der er et uklart, men potent begreb, som åbner til, både meget fleksible og meget rigide, kontingent bestemte konventioner21. (MK, V-1452, -2312, -3520)

I en dialektik mellem konkurrence- og institutionel isomorfi bliver social værdi typisk defineret ud fra økonomiske paradigmer i en deficit-baseret inklusionstænkning. Det er på denne baggrund, at moderne sociologi med P. Bourdieu i spidsen siden 1970’erne har problematiseret og søgt at udvide

Ole Uggerby: ”Dokumentation af værdiskabelse”, Inklusion-bogen, s. 28 C. Mason, Se Note 6. 21 P. DiMaggio, Se Note 7. 19 20

20

begrebet i retning af andre forståelser af værdi.22 Det fører til Bourdieus bestemmelse af social værdi som kapital, der udveksles i sociale relationer mellem mennesker, hvilket samtidig er Bourdieus definition af praksis. Med denne definition flyttes fokus fra værdi til kapital i et opgør med den normative værditænknings indbyggede isomorfi, der i sociologien tematiseres i institutionskritikken. Samtidigt skærpes blikket på relation, socialitet og udveksling, men ingen af disse aspekter bestemmes konstitutivt. Aspirationen er frisættelse fra konventionel værditænkning, men resultatet er udtryk for den form for kontingent værdiløshed, hvor værdi markedsgøres som brugs- og bytte-værdibaseret udvekslingsobjekt, P-6. Det er en reduktion af værdibegrebets konstitutive potentialer, og det er tillige en udtømning af isomorfi som institutionelt og kvalitativt konstituerende aspekt. I økonomismens optik er kapital det værditomme, men alligevel dominerende omdrejningspunkt, der kommer til udtryk i ”The Celebratory View of Social Capital” (Svendsen et al., 2006), der opererer med kapitalbegreb og værdineutralitet som mulighed for social udveksling og valorisering. Social kapital bliver her det signifikante punkt for en kontingent, men ikke konstitutionelt-konstituerende værdiopfattelse i en tid, hvor alt er bestemt af den aktuelt og vilkårligt herskende ”mening”. P-7. .

På denne baggrund søger R. Ridley-Duff i en dekonstuktivistisk tilgang at finde adækvate måder at konceptualisere etik som værdi- og kapitalform (Ridley-Duff, 2010). Ridley-Duff fokuserer på forholdet mellem individ og fællesskab som det ”rum”, hvor værdi udveksles og forhandles, og som samtidigt er etikkens rum og virkefelt. I en konceptualisering af dette, etikkens moderne rum, introducerer Ridley-Duff fire etiske aspekter: virtue, normative, critical og religious ethics. Med de dyds- og religionsetiske aspekter kan Ridley-Duff udpege potentielle perspektiver for etisk kvalificering af forholdet mellem individ og fællesskab på måder, der rækker ud over det kun kontingent dynamiske samspil mellem normative og kritiske aspekter. Der skitseres således et perspektiv, der ikke ser social værdi som en økonomisk defineret affære, men som forhold, der udspilles i dynamisk valorisering mellem normative og kritiske vurderinger med reference til hhv. dyd: ”storhed”, anerkendelse og religion: ontologisk sikkerhed, eksistentiel meningsfuldhed og ”væren” i verden, som den er.23

22

Bourdieu skelner mellem 4 former for kapital: økonomisk, social, kulturel og symbolsk kapital.

23

Se Ridley-Duffs model, Bilag V.

21

Det er en bestræbelse på at introducere etikken i et perspektiv, der rækker ud over det modernes kontingens, - men som ikke præciserer de to etikområder: dyd og religion, i det moderne, ligesom etik generelt kun præsenteres som ”kapital” og som noget ”mere end” de typer af etisk regnskab, der kendes fra virksomheder i form af SCR, SROI m.m. P-12. Ridley-Duffs arbejde med konceptualisering af etisk kapital åbner et perspektiv for denne ”merværdi”, der kan kombineres med P. Donatis arbejde, som, med afsæt i en relationel sociologisk tilgang, sigter mod en revurderende definition af ”social kapital”. Som udgangspunkt karakteriserer Donati social kapital i lyset af: public goods, cultural legacy og civic mindedness, hvilket relationelt associeres med: informelle sociale relationer, formelle samfundsmæssige relationer samt forestillingen om ”en generaliseret Anden” som forventnings- og adfærdsbestemmende horisont. Donati refererer her til en klassisk nationalstatsidé og dens samfundsmæssigt organisatoriske og værdimæssige udmøntning, men lægger samtidigt et skærpet fokus på det relationelle aspekt, som han formulerer i begrebet ”relational goods”. P-15. Donati introducerer her en begrebsmæssig ”hybrid” og taler om konkurrencepræget solidaritet.24 Det er et begreb, der konnoterer en pragmatisk, entreprenant forståelse af konkurrence som motivation for udvikling og optimering til fælles gavn. Ud fra denne forståelse differentierer Donati betydningen af ”fælles”, idet han skelner mellem common: kollektivitet og common goods: almene goder. I en distinktion mellem kollektivt (common) og relationelt (community) bestemt opfattelse af ”fælles” introducerer Donati en distinktion mellem civil og civic, der forbindes med civil: institution og civic: civiliserethed som et etisk realiseret niveau af socialt ansvarlig bevidsthed og altså en ændret ”generaliseret Anden” som normsættende for den sociale orden.

Fælles/Socialitet: Common: Kollektivt

Community: Relationelt

Common goods: almene goder

Relational goods: relationelle goder

Civil: Institution

Civic: Civiliserethed

Donati introducerer her begrebet ”cum-petere”, in: ”Relational Goods and Their Subjects: The Ferment of a New Civil Society and Civil Democracy”, (p. 36). Se Note 8. 24

22

Det er en forandring, som Donati betegner som ”historical discontinuity” og altså et brud, der kan forstås evolutionært og relateres til forestillinger om omstilling og paradigmeskift i forhold til det moderne. Det er en transformation, der indikerer en signifikant mentalitetsændring som følge af realisering af social og etisk ansvarlighed i et hidtil uset omfang. Det er en forandring, der indvarsles i begreber som entreprenørskab og aktiv medborgerskab, og som fører til radikal ændring i både mentalitet og samfundsmæssig organisering, hvor førstnævnte kan karakteriseres ved socialt relationelt engagement og sidstnævnte ved opgør med nationalstatsideologi og institutionaliseret praksis. P-11. Derfor er selve transformationspunktet netop dér, hvor staten ikke har adgang, hvilket peger på de aspekter af ”mer-værdi” i forhold til institutionaliseret praksis: civil, som i høj grad retter sig mod etisk realisering og inklusion i form af samliv baseret på anerkendelse af individuelle kvaliteter og ressourcer: civic. Det er en form for civiliserethed, som Donati beskriver som associativt demokrati, og som er baseret på princippet om relationelle goder, der skaber rum for udfoldelse af ”mer-værdi” eller, i Donatis formulering: ”added value”. For Donati indikerer added value en merværdi i forhold til institutionel varetagelse af sociale opgaver, og det er en merværdi, der tilskrives en relationel og værdig anerkendelse af andre mennesker i en socialt inkluderende bestræbelse. Transformationspunktet består således i et skift fra brugs- og bytteværdi- til relationel- og værdighedsværdi-orienterede optikker, hvilket i et videre perspektiv markerer en radikal ændring for konstituering af subjekt-objekt-forholdet.25 P-14.

II.3. Implikationer og perspektiver Med denne præsentation tegnes et billede af SØV-området, der i høj grad understøtter og udfylder den identitet, som både SØV-aktører og socio-politiske strategiplaner tilskriver området. Det er en identitet, der indikeres i enkelte SØV-projekters selvforståelse, i de ministerielle tiltag for konkret udvikling og rammesætning af området som Vækstcenteret repræsenterer, og i teoretisk ”framing” af evolutionære perspektiver for en ”naturlig” omstilling. Således fremkaldes et konstruktivt scenarie med fokus på entreprenant mentalitet, positiv konkurrence til fælles gavn, gnidningsfri evolutionær udvikling og transformation til etisk realisering af udvidet civiliserethed og en problemløs og demokratisk overflødiggørelse af staten, dens institutioner og institutionaliseret praksis, hvilket fører til radikal forandring af den samfundsmæssige organisation, der sættes i uomgængeligt perspektiv, hvis realitet ikke anfægtes. 25

Se projekt, afs. III.3.b. s.31 ff.

23

Hvor Donati peger på ”mer-værdi” og overgangen fra civil til civic, dér giver Inklusion- bogen (Del II) udtryk for en kritik, som netop sigter mod at bane vej for et nuanceret socialpolitisk praksis baseret på et inkluderende menneskesyn og omsorg for anerkendelse og rum til udfoldelse af alle, individuelle og sociale, ressourcer. Det er en kritik, der retter sig mod institutionaliseringens og økonomismens begrænsende og standardiserende konsekvens, men som ikke formulerer sig om den privatiserende og markedsgørende tendens, der ligger i den social-økonomiske tænkning. Det evolutionære perspektiv peger således på frisættelse i forhold til de potentialer, de enkelte SØVinitiativer ser og erfarer indenfor det individuelle projekts horisont, mens den betydning af SØV for den samfundsmæssige udvikling som helhed ikke gives opmærksomhed. Perspektivet er idealistisk frisættelse af og til menneskelighed, mens de konstitutionelle implikationer ikke italesættes - ud over ønsket om frihed og social ansvarlighed. Det er et identitetsfelt med mange, komplekse og radikale potentialer, men det er også et felt, der lægger op til signifikante spørgsmål om kritik, værdi, etik og udmøntningen heraf i visioner for samfundsmæssig udvikling og organisering. Det er samtidigt et felt, der tilskrives central betydning i den aktuelle omstilling, der italesættes i et opgør med national- og velfærdsstat med dertilhørende normativt- ideologiske opfattelser og praksisformer. Som sådan bærer SØV-området en stærk identitet, der understøttes af dominerende tendenser i moderne socialvidenskab, som netop bliver til i bestræbelsen på at skabe andre, praksisforankrede og ”virkelige” forståelser, der kan afløse forældede og forstenende værdi- og virkelighedsopfattelser.

Den empirisk-baserede socialvidenskab skaber rum for forståelser, der faciliterer og legitimerer SØV-tanken, men som er paradoksalt bundet til at konstituere sine begreber ud fra de tænkninger, der samtidigt søges væk fra. Således henviser Donati i sit arbejde med relationen til yderligere kvalificering heraf gennem referencer til J. Habermas, M. Buber m.m., ligesom Boltanski udvikler definitionen af sine retfærdighedsregimer i komplekse henvisninger til middelalder- og moderne filosofi. Tilsvarende henviser Ridley-Duff til dyds- og religionsetiske potentialer, men er ikke i stand til at udfolde disse som reelt konstitutive i en generativ forståelse af moderne etisk kapital eller værdi.

Det er en magtesløs pegen på normativt konstituerende behov og potentialer, som ikke kan forløses i den aktuelt dominerende videnskabsform og sociopolitiske rammesætning af den

24

samfundsmæssige omstilling. Det er et paradoks, der her tegnes af den centrale og gensidigt henvisende position, som SØV-området, moderne socialvidenskab og sociopolitisk strategitænkning indtager i dag. Det er en magtesløshed, der ender i et catch 22 dér, hvor kritikken og frisættelsen fra bestående normative værdier og disses samfundsmæssige institutionalisering fører til det punkt, som kræver en normativ stillingtagen for at kunne præcisere, konceptualisere, nye opfattelser af mening og værdi. Det er i dette punkt, at SØV har en særlig position, fordi SØV-aktører i de enkelte initiativer erfarer og lever i de former for anderledes eksistentiel, social og økonomisk værdi, der kan associeres med relationelle goder som/i socialt samvær, social ansvarlighed og udvidet, ”added”, civiliserethed, hvilket igen kan danne afsæt for udvikling af nye opfattelser af etik som værdi. P-12. . Det er sådanne potentialer, der peges på i moderne socialvidenskabelige teoridannelser, hvor opgør med forstenende normativitet, empirisk forankring og en antropologisk ambition om at beskrive, konceptualisere, mennesket ”i verden, som den er” er bærende principper. Perspektivet er her at åbne rum for nye undersøgelser af relationelle samspil om valorisering og udvikling af adækvate nye begrebs- og værdiopfattelser. Det udtrykker tillid til menneskers evne til at skønne og værdsætte, - men udfordringen består i at inspirere og kvalificere sådanne valoriseringsprocesser, så de ikke bindes i isomorfi: til givne former og prototyper som SØV-identitet, eller i evalueringskulturens standardiseringer. Det leder frem til det strategiplan, der ønsker at forme SØV i omstillingens tjeneste, men samtidigt binder til paradigmer, hvor bundlinjer primært er markedsøkonomisk bestemt og sekundært socialt bestemt i et inklusionsperspektiv i en subtil balance mellem økonomiske og sociale hensyn. Potentialet er, for både Vækstcenteret, fremsynede kommuner og SØV-aktører, samarbejde ”3.0”, der er baseret på større privatisering, socialt engagement og frivillighed. Men, hvordan ser staten og institutionerne ud her? Og hvilke værdier institutionaliseres i dette trekløver: strategi, videnskab og SØV, som aktuelt profilerer SØV som avantgarde- og indsatsområde? Hvilke former for valoriseringsprocesser udspilles? Og ud fra hvilke konstitutive kriterier bliver valorisering til værdi?

25

III.

Projektets teoretiske tilgange

Disse udfordringer er fokuspunkt for projektets teoretiske tilgang, der baseres på sociologisk videnskab og rettes mod forandring som et generativt felt for konstitutivt/konstituerende opfattelser af relation, socialitet og materialitet i moderne perspektiver for menneskelighed, - og mod SØV som eksperimentarium og potentielt udviklingsfelt for sådanne perspektiver og konkrete praksisformer.

III.1. E. Berinaga Som afsæt inddrages E. Berinagas (Berinaga, 2012) arbejde, der er forankret i sociologisk tænkning, og som opererer med inklusion som primær socialt transformerende dynamik. Her skelner Berinaga mellem forskellige grader og omfang af forandring i hhv. system maintenance, expansion og - transformation (Berinaga, s. 254ff) Det er en skelnen, der søger at differentiere virkning og implikationer, ”impact”, af et givent tiltag. Fokus lægges på dels inklusion, dels samfunds- eller systemforandrende effekt samt de socialøkonomiske implikationer heri. Inklusion er et centralt aspekt i SØV, hvor der i et udvidet ressourcesyn: mobilisering af alle former for ressourcer, opereres med et økonomisk perspektiv m.h.b. på udvikling af mere rentable organisationsformer, og med et menneskesyn, der sigter mod ligeværdig inklusion og plads til alle mennesker med deres forskellige ressourcer. Eksempelvis kan nævnes Hertha Levefællesskab, som er baseret på et konstitutionelt princip om ”omvendt inklusion”, hvor et ”almindeligt” og helt socialt fællesskab etableres omkring en gruppe af udviklingshæmmede, P-15. Her søger man at gøre op med et traditionelt socialpædagogisk institutionsmiljø i tiltag, der har både partikulært perspektiv for de enkelte involverede beboere i Hertha, og potentielt system ekspanderende og transformerende effekt, da det manifesterer en socialpolitisk- og institutions-kritik og en model for radikal anden samlivsorganisering. Et perspektiv, der kan relateres til Berinagas skalering i tre forandringsdimensioner: Maintenance/Expansion/Transformation.

Med Berinagas skelnen, der er eksplicit forankret i et inklusionsperspektiv, stilles der direkte spørgsmål om det sociale og dettes beskaffenhed. Det er en skelnen, der er resultat af Berinagas kritik af den eksisterende forskning inden for det socialentreprenante område, der selvsagt fokuseres af de to kernebegreber: social og økonomi, men som Berinaga påpeger, så er begge begreber i vidt omfang udefineret. Således efterlyser hun en præcisering af ”socialitet” og en forskningsmæssig opmærksomhed på samspillet mellem markedsmekanismer og SØV-initiativer.

26

Ligeledes peger Berinaga på opfattelser af materiel og social betydning som uklare kategorier, der fordrer forskningsmæssig præcisering. Hvor socialitet refererer til både menneskesyn og social/samfundsmæssig organisering, dér handler materialitet om forholdet mellem symbolsk og materialiseret værdi.26 P-11. Det er på denne baggrund, at Berinagas arbejde kan bidrage med to aspekter i dette projekt: For det første introducerer Berinaga en videnskabsteoretisk dimension, der formuleres i forhold til sociologiens to hovedretninger: objektivisterne med strukturalistisk og marxistisk fokus og subjektivister med fænomenologisk og etnometodologisk fokus på individuelle konstruktioner af formål og meningsfuldhed. De to retninger reflekterer overordnet det dilemma, som Boltanski tematiserer i citat-V (forside), med fokus på spørgsmålet om en deskriptiv socialvidenskab overfor en humanistisk aktualiserende metafysik. I Berinagas perspektiv er de to retninger en konsekvens af dette dilemma, som de begge er ramt af, men ude af stand til at løse. Det skyldes, ifølge Berinaga, den generelle uklarhed, der kendetegner sociologiens kategoriseringer, og som viser sig i vanskeligheden ved at forholde sig til begreber som socialitet og materialitet - samt relation. For det andet bidrager Berinaga i dette projekt med en refleksionsmodel, der er baseret på tanken om, at sociologiens to retninger med deres forskellige forskningsmæssige optikker kan åbne til konstruktive nytænkninger. Det er dette perspektiv, Berinaga anlægger i sin ”Matrix for social change” (Ibid. s.254). Det er en refleksionsmodel, der fokuserer på det sociale aspekt i analyser af socialt entreprenørskab. Hensigten er at udvikle forståelse for de måder, hvorpå redskaber og strategier virker, hvilket videre kan medvirke til at nuancere de begreber, der lægges til grund for socialt forandrende bestræbelser. Som sådan kan modellen anvendes som strategisk redskab til evaluering af kongruens mellem de opstillede mål og mobiliserede ressourcer i et givent socialentreprenant tiltag. (Ibid.s.253).

Berinagas arbejde motiveres til en vis grad af samme intention, som ligger bag dette projekts ønske om at definere kriterier for en refleksions- og inspirationsmodel for forandringspotentialer i SØVinitiativer. Imidlertid fokuserer Berinaga på inklusion, mens dette projekt fokuserer på forandring og de konstitutive implikationer, som SØV medvirker i og til at udfolde i de igangværende forandringsprocesser.

26

Se Note 9.

27

Projektet søger således i et videnskabsteoretisk perspektiv, der tager afsæt i og rækker ud over det socialvidenskabelige felt, at forholde sig til kategoriseringens uklarhed og de konstitutive implikationer i de begreber, som Berinaga udpeger: socialitet og materialitet. Derudover søger projektet at udvikle en refleksionsmodel, der inspireret af Berinaga kan kortlægge og afklare forandrings-potentialer og -implikationer i et givent SØV-initiativ. Det er en kortlægning, der sigter mod de konstitutive dimensioner i det krydsfelt, som Berinaga ser i forholdet mellem de to hovedretninger i moderne sociologi, men som i projektet udvides og etableres i et videnskabsteoretisk forhold mellem hhv. normativ og pragmatisk/empirisk tilgange.

III.2.

L. Boltanski

III.2.a:

Kategorisering og immanens

Dette felt kan med L. Boltanski tematiseres som et aktuelt spændingsforhold mellem to metafysikker, som relaterer til hhv. betydnings- og kategoriseringsprocessen og til det ”immanente”, der ikke manifesteres sprogligt. Det er et felt, der skal ses på baggrund af socialvidenskabernes opsplitning, som ifølge Boltanski må overskrides og samles for at imødegå en dikotomisk reduktion af vores vidensformer, (Boltanski, 2008, s. 35) Imidlertid er en sådan imødegåelse uformående, hvis der ikke kan etableres tydeligere bestemmelser for konstitutive kriterier, som rækker ud over og kan tilbyde alternativer til gængse humanistiske referencer til ”værdier”, ”det sociale”, ”det konstruerede” - (Ibid, s. 35). Det er det moderne felt, hvor vidensdesign udvikles i et paradoksalt samarbejde mellem feltarbejde og modelkonstruktion (Ibid, s. 34), der er karakteriseret ved at give empirien suverænitet, men hvor validitet, uden repræsentation og uden klare kriterier for konstitutiv signifikans, bliver et usikkert vilkår, mens modeller konstrueres lokalt og uden almen gyldighed, samt tømt for konstitutive indikationer og implikationer. Kategoriseringsprocessen beskriver forholdet mellem partikularitet og konvention, som forbindes gennem test og vurdering af ækvivalens. Det er et forhold, der udspilles mellem det symbolske og det imaginære. Anderledes forholder det sig med forskydning, der virker som et netværk af strømme, som er indlejret som immanensplan, og som kun delvist manifesteres sproglig. Forskydning skal ses som det, der til stadighed unddrager sig symbolisering, og som virker mellem det reelle og det imaginære og kun glimtvis symboliseres sprogligt. Kategorisering foregår som led i betydningsprocessens benævnelse og forhandling af mening, mens forskydningen ikke fungerer gennem deliberativ refleksivitet.

28

Det er processer, som Boltanski karakteriserer i en anden distinktion omkring det u-begribelige og, videre, mellem videnskab og metafysik, hvor videnskab beskriver det målbare, mens metafysik henviser til det umålelige. Og det er processer, der har en række signifikante implikationer.

III.2.b:

SØV-perspektiver, 1

I SØV-perspektiv kan det relateres til vanskeligheden med at begrebsliggøre og dokumentere de ”mer”-værdiformer, som SØV-aktører intenderer og erfarer. Det handler om menneskesyn samt om de potentialer, der ligger i udvidede forståelser af ”det sociale”. Således kan det forbindes med både Berinagas problematisering af socialitet som udefineret begreb og til vanskeligheden med kategorisering af en menneskelig dimension i sociologien, som både Berinaga og Boltanski henviser til. Dermed kan SØV ses som ”aktør” i det videnskabsteoretiske spændingsfelt mellem objektive og subjektive tendenser og, videre, mellem kategorisering og immanens med konnotationer til målbarhed og umålelighed. Det er et spændingsfelt, som SØV er berørt og bestemt af, og det er samtidig et felt, hvor SØV, måske, kan medvirke til tydeliggørelse og konstituering af nye opfattelser af menneske- og værdisyn. P-15. Det er sådanne konstitutive forandringspotentialer, der søges indkredset og kortlagt i dette projekt, som sigter mod udarbejdelse af en refleksionsmodel,

III.2.c:

Kategorisering og kritik

Med afsæt i fransk sprogfilosofi er kategorisering, som Boltanski beskriver det, et spørgsmål om ”forhandling” af betydning, og det er forhandlinger, der udspilles i sociale samspilsprocesser i form af diskurs- og magtudøvelse samt kritik i samarbejdende og/eller voldelige former. Grundlæggende er det forhandlinger om (epistemologisk) betydning i form af (ontologisk) mening og værdi, og det kan således ses som et spil om frisættelse og overskridelse, der er epistemologiens potentiale, og konstituerende principper for mening og værdi, som udgør ontologiens dimension. Ud fra denne forståelse introducerer Boltanski tanken om almindelige menneskers evne til at vurdere forhold i hverdagen27, hvormed han fokuserer dels på mennesket i et fænomenologisk perspektiv, dels på forhandlings- og vurderingsprocessen som valorisering og dermed værdisættende aspekt. I et videre perspektiv forbindes kategorisering, valorisering og kritik. Således er kategorisering forudsætning for, at det almindelige menneskes vurdering kan konceptualiseres. Sådanne

27

Se Note 10.

29

vurderinger kan forme sig som konsensussøgende enighed og tilpasning til det konventionelle: maintenance, eller de kan virke som kritik med ændrende: expansive eller transformative (jfr. Berinaga) effekt på samfundet. Kategorisering har her betydning for kritikkens manifestation, idet kategorisering sikrer, at forholdet mellem det partikulære og det konventionelle kan varetages i forskellige former for institutionaliserede testformer. Institutionalisering ses som udtryk for kategorisering og dermed indlemmelse, inklusion og anerkendelse i den sociale alias samfundsmæssige orden. Omvendt med ”resten”28, der ikke lader sig symbolisere sprogligt i institutionaliserede testformer, men i stedet undslipper testen og virker forstyrrende som en ”kraft” eller ”magt” i sig selv, som virker uden for sproglige henvisningsforhold. Kategoriseringen afspejler bestræbelsen på at kvalificere betydning i legitime former, hvilket implicerer en stadig forholden sig til dels testenes præcision og gyldighed, dels det immanente eller imaginæres potentielle betydning. Immanens inviterer således til henholdsvis kvalificering til juridisk beskyttelse og legitimitet og vurdering af betydning som iboende trussel eller ”illegitim anden”. Således skelner Boltanski mellem to former for kritik, den reformistiske og den radikale. Hvor den reformistiske kritik fokuserer på forholdet mellem regler, kvalificeringer og officielle testformater på den ene side og anvendelsen af disse i hverdagslivets situationer på den anden (Boltanski, 2011, s. 287), dér opererer den radikale kritik med nye pejlemærker og orienteringer for virkeligheden, der er udvundet af hverdagslivet eller verden, som den opleves. Hvor Beringas distinktion var forankret i et inklusionsperspektiv, dér præciserer Boltanski kritik i forhold til kategorisering og valorisering. Både den reformerende og den radikale kritik udfoldes i sociale samspil, der afprøves gennem ”virkelighedstests”, der kan ses som Boltanskis fortolkning og videreudvikling af den dialektiske dynamik, der kendes fra den kritiske teori. I begge tilfælde, reformerende og radikal, finder virkelighedstestene sted i valoriseringsprocesser, der udspilles i forholdet mellem kategorisering og immanens, mellem det symbolske og det imaginære. Det er en kategorisering, der samtidigt binder Boltanski’s kritik-forståelse sammen med hverdagserfarings-dimensionen. Således afviser Boltanski en klassisk modstilling af konsensus- og kritisk sociologi (Boltanski, 2008, p. 17), da der i begge tilfælde anvendes legitimeringsprocesser, som forholder sig til hhv. ”evighed” og ”kritik” som ”andethed” i eksternaliseret og absolut

Se G. Bataille: ”La Parte Maudite” (1949), (”Den forbandede rest”), hvori Bataille fokuserer på det betydningsoverskud, der ikke kan kategoriseres, - og som i flg. Bataille gøres til genstand for enten forbandelse eller helliggørelse. 28

30

forstand. Som sådan bliver det i begge tilfælde en sandhedsreference, der står udenfor og over de konkrete, sociale samspilsprocesser. I stedet vælger Boltanski en ”integreret” position, fordi kritikken ikke kan ses som ”outsider” eller ”radikal anden”, men må anskues som led i de stadige og komplekse legitimeringsprocedurer, der omfattes af begrebet om ”retfærdighedsregimer”. Hermed beskrives menneskers evne til at vurdere i hverdagslige situationer. Det er en vurderingsevne, der følger et ækvivaleringsprincip og sammenholder den individuelle oplevelse, smag og/eller holdning med en form for almen ækvivalens. Den almene ækvivalens definerer Boltanski i et begreb om ”storhed”, som konnoterer en form for social værdi, der tildeles som resultat af en legitim procedure og altså ”virkelighedstest” (Ibid, s.18). Retfærdiggørelsesregimerne fungerer ved at give vurderingen legitimitet, og det sker i en konstruktion, som forener to modstridende krav: Et krav om fælles menneskelighed og et krav om rangordning af mennesker i forhold til deres ”storhed”. Storhed er således en socialt defineret værdi, en social kapital, der ikke præciseres, men beskrives som et fænomen, der ”virker” i menneskers vurdering som en afstemning mellem individuelle og almene opfattelser af værdi og betydning/-sfuldhed. Med Boltanskis præcisering af det konstitutive udgangspunkt for kritik baseret på kategorisering og virkelighedstests følger en kvalificering af kritikbegrebet, der har betydning for forståelsen af valoriseringsprocesser, hvilket, videre, kan have implikationer for værdi-konstituering og altså principper for vor opfattelse af værdi. Omvendt gælder det for retfærdighedsregimerne, der beskriver rationalitetsregimer, men som ikke præciserer det konstitutive grundlag herfor. I denne forstand kan Boltanskis begreber i nogen grad siges at lide af samme uklarhed som den, Berinaga påpeger som en generel svaghed i sociologiens kategorier.

III.2.d:

SØV-perspektiver, 2

Det interessante spørgsmål er her, i dette projekts optik, hvad der motiverer denne svaghed, og hvorledes den kan overvindes, således som Boltanski selv pointerer i det indledende citat. I videre perspektiv er det interessant at undersøge, om og hvordan SØV kan medvirke til udvikling og præcisering af konstitutive kriterier, der kan bidrage til udvikling og forandring af disse positioner, som her formuleres i det videnskabsteoretiske felt, men som har implikationer for en række konkrete socio-kulturelle, eksistentielle og økonomiske forhold. Som et centralt eksempel kan nævnes oplevelse og erfaring med menneskelig værdi og menneskelighed som værdifuld.

31

I et videre perspektiv afspejler Boltanskis arbejde med kritikken denne udfordring. Således søger Boltanski at gøre op med den kritiske sociologis dilemma med, på den ene side, skarpe, men deskriptive analyser uden handlingsaktualiserende potentiale og, på den anden side, kapitalismens eller systemets stadige kolonisering af kritikkens forandrende potentiale. Det får Boltanski til at omdefinere sit fokus på kritikken, som ændres fra kritisk sociologi til en sociologi om kritikken. Med dette fokus bygger Boltanski videre på den kritiske tradition 29 og beskriver en særlig form for udbytning i form af kolonisering og ontologisk u-/sikkerhed. Med ontologien lægges et særligt fokus på betydningen af hverdagserfaring og det pres, der lægges på det enkelte individ for at kunne skabe - ontologisk - mening. Det relaterer således til projekt-æraen, hvor udbytningsformen netop ses som den enkeltes evne, kompetence, til at udvikle projekter, der kan forhandles og sælges i et stadigt spil om ontologisk sikkerhed og social- og markedsøkonomisk værdi. Det er et aspekt med relevans for SØV, der i høj grad er bestemt gennem den særlige kombination af entreprenant projektmageri, markeds- og konkurrencevilkår samt forskellige økonomiske for- og non-profit-konstruktioner. SØV er således eksponeret for den form for udbytning, som Boltanski her peger på. Det er derfor et signifikant område at være opmærksom på i et reflekterende aktionsbaseret udviklingsprojekt, hvor opmærksomhed på denne udbytningsform i forbindelse med udvikling og dokumentation af - her: konstituerende kriterier for - værdiforestillinger i SØV vil have særlig betydning for forståelse og arbejde med forandringspotentialer. Det er et område, der med fordel kan ses i lyset af dels Boltanskis konstitutive kriterier for hhv. reformerende og radikal kritik, dels de mekanismer, der beskrives i begrebet ”isomorfi”, som tages op senere i projektet.

III.2.e:

Kapitalisme-Kritik

Som udgangspunkt fokuserer Boltanski på anerkendelse af kritikkens legitimitet som forudsætning for nutidens demokratiske-kapitalistiske samfund (Boltanski, 2011, s.286). Imidlertid er det netop de fælles sociale ”bånd”, der opbygges gennem denne anerkendelse af og deltagelse i kritikkens processer, som i dag undermineres af kapitalismens kolonisering af kritikkens potentiale. Det sker, fordi forandring i dag ikke er et udtryk for kritikkens kollektive manifestation og institutionalisering i en fælles repræsentativitet. I stedet fungerer forandring som redskab, der gør det muligt:

29

Kritisk tradition refererer her til navne som f.eks. J. Habermas, T. Adorno, R. Barthes og, måske, A. Giddens.

32

”at opløse den virkelighed, som det var lykkedes de kritiske kollektiver at indskrive sig i ved at ændre de hidtil gældende …(procedurer) .., som disse bevægelser havde gjort brug af for at konstituere sig.”(Boltanski, 2011, s.286)

Kritikkens virkning betinges af de virkelighedstest, der nu, som led i kolonisering og udbytning: ”… iværksættes for at bevare kritikken i en konfliktsituation, der altid kan risikere at udarte til vold.” (Ibid., s.278) Det er en situation, som Boltanski ser på baggrund af den kritiske analyse af institutionen og repræsentationens aktuelle krise30, som han udarbejder på baggrund af den sociologiske tradition for institutionskritik. Det er en kritisk analyse af institutionen og den forståelse, der knytter sig hertil ud fra princippet om repræsentation og altså et konstituerende/konstitutionelt forankret menneske- og værdisyn. Herudfra definerer Boltanski institution med en ophøjet, kropsløs og subjektivitetsløs iagttagelsesposition, der dels udgør en dominationsform og et alment, ideologisk (mine begreber) perspektiv, dels stiller spørgsmålstegn ved repræsentationens mulighed. Som konsekvens heraf opstår den ”hermeneutiske modsætning”, hvor man på den ene side har tillid til institutionerne og på den anden side mistænker institutionerne for at være fiktioner (Ibid., s. 273 ff.). Det fører videre til et socialt dilemma, der består i at vælge enten at opgive at udtrykke en fælles fornuft om ”det, der er”, eller at uddelegere opgaven med at definere ”det, der er” til institutionerne; - den første mulighed risikerer at lede til fragmentering i endeløse udvekslinger af synspunkter uden fælles konsensus; det andet kan føre til permanent usikkerhed om repræsentanternes repræsentation af institutionens kropsløse vilje (Ibid. s.275). Imidlertid synes det tiltagende vanskeligt at skelne klart mellem kritikkens forskellige aspekter, fordi forandringer i dag sker i så accelererende tempo, at ”de indstiftede formater” sløres (Ibid., s.283). Samtidig sker et skred som følge af de nye former for rationaler, der begrundes i ”det uomgængelig” og ”det ønskværdige”, hvilket leder til en særlig sammenknytning af vilje og nødvendighed (Ibid. s. 287), som videre medvirker til at sløre og svække kritikkens distinktion og dynamik. Det er en effekt, som Boltanski associerer med totalitære regimer, der netop er kendetegnet ved at legitimere sig gennem referencer til historisk determination og dermed til vilje og nødvendighed, 30

”Institutionerne og den sociale kritik - en pragmatisk tilgang til domination”, in: ”Pragmatisk Sociologi”, 2011

33

som bliver ”en nødvendighed, man skal ønske sig” (Ibid.). I vor tid er det kapitalismen, der betjener sig af administrative procedurer til at udøve domination ved hjælp af forandring, som fører til funktionel fragmentering og instrumentel governance med reduktiv ensartning / udskiftelighed af de enkelte individer til følge (Ibid. s. 289). Den interessante og væsentlige nye pointe, som Boltanski her introducerer, er, at forandring i dag (kan) bruges til at udøve magt/domination i former, der gennem hastighed, flygtighed og deraf følgende uoverskuelighed sætter kritikken skakmat, samtidig med at domination netop benytter sig af kritikkens dynamik - i form af nødvendighed og vilje - til at skabe forandring. Det er forandring, hvis formål ikke er klart, men som i stedet skaber rammer for forandring, der således varsles. Dermed koloniserer kapitalismen endnu engang kritikkens indhold og dynamik for at anvende det i egen tjeneste, der er domination, men nu i en form, der udnytter dynamikkerne på nye måder. Kolonisering sker for at forandre fremfor at skabe stabilitet, hvilket fører til en skærpet form for udnyttelse i spillet om sikkerhed, hvor referencen til forandring som forventning, krav og nødvendighed bliver det, der underminerer sikkerheden og baner vej for projektæraen. Her henvises individet til den skærpede udnyttelse, der består i til stadighed, i en bestræbelse af Sisyfos-agtige dimensioner, at måtte legitimere sit værd gennem projekter, som udbydes på markedet, der domineres af uendelig forandring, eller, måske, dominerer gennem endeløse forandringer -?

Det er et vigtigt spørgsmål og en aktuel skelnen, for marked og domination knyttes i dag sammen igennem nye alliancer, der skabes mellem kapitalisme og staten. (Ibid.s.288), P-8.

Med en sociologi om kritik og en kapitalismekritik bidrager Boltanski med skarpe og velargumenterede analyser, der tegner præcise, deskriptive samtidskarakteristikker - som dog lider af samme svaghed, som Boltanski selv problematiserer, nemlig spørgsmålet om handlingsanvisende videnskab og aktualiserende metafysik. Dertil kommer det særlige forhold, som består mellem kategorisering og institutionalisering, hvor kategorisering åbner til accept og indlemmelse i den sociale orden som eksponent for ”storhed”, der institutionaliseres som udtryk for samfundsmæssig værdi. Der består således et interessant forhold mellem valorisering, værdi og institutionalisering, som Boltanski beskriver i sociologisk perspektiv med fokus på valorisering i sociale samspil, mens værdi og institutionalisering tilskrives mere forældede og negative konnotationer.

34

Imidlertid forekommer det relevant at se på institutionalisering i en udvidet betydning, som ikke primært relaterer til staten, det offentlige og repræsentation, men snarere som et forhold mellem kategorisering og institutionalisering. Det er et forhold, der indikerer overvejelser over de konstitutive kriterier for ”værdi”, og som dermed kan ses som selve det at generere, definere og fastholde opfattelser af værdi - hvilket videre kan knyttes til spørgsmålet om det konstituerende grundlag for menneskers oplevelse og vurdering af værdi. Boltanski peger her på rationaler: retfærdighedsregimer, og valorisering, men det beskriver ikke, hvorledes værdioplevelser konstitueres som erkendelsesmæssigt fænomen. Dermed stilles spørgsmålet om mennesket, og, videre, hvordan individers oplevelses- og erkendelsesformer kan forstås både generelt og, især, i lyset af de aktuelle og stadige forandringsprocesser, herunder: repræsentationens opløsning?

I denne forstand følger Boltanski den kritiske sociologis påpegning af diskursiv og upersonlig magtudøvelse, der undertrykker og udnytter subjektet, og som derved fører til skærpet dehumanisering. Med sin undsigelse af repræsentationens mulighed i dag mister Boltanski det konstituerende/konstitutionelle aspekt som potentiale, og samtidig forpurres grundlagt for at skelne mellem system og stat som følge af manglen på en klar distinktion mellem konstitutionelle og normative principper. Boltanskis undersøgelsesoptikker henvises derfor til et konstitutivt fokus på generative processer i det sociale, som imidlertid svækkes af manglen på en - konstituerende og konstitutionelt fundereret - bestemmelse af socialitet. Det kan derfor være vanskeligt at se, hvorledes Boltanskis arbejde kan række ud over den deskriptive kritiks distante horisont og medvirke til en ”innovativ” konstituering af det moderne subjekt i en kritisk-konstruktiv tilgang til transformative potentialer i projektæraens malstrømme af uendelig forandring.

Spørgsmålet bliver derfor, om repræsentation kan udgøre et refleksivt fokus i et generativ felt, hvor subjektet, ikke kun eller primært ses som aktør eller agens, men snarere som bærer af menneskelighed og altså genstand for en undersøgelse af, hvad mennesket: menneskelighed og menneskehed er og kan/bør være i det moderne, - hvilket relaterer til det normative, etiske og dannelsesfilosofiske felt.

35

III.2.f:

SØV-og projekt-perspektiver, 3

Det sætter et særligt perspektiv for SØV, hvor såvel kapitalisme- som institutionskritik er relevant. Således introduceres SØV-tanken på både visionært og strategisk plan som avantgarde og nødvendighed, hvis formål er uklart eller flertydigt. Dermed positioneres SØV i et brydningsfelt mellem liberalistisk frisættelse, ressourcemobilisering, social inklusion og økonomisk vinding. Her gives rum til projekttænkning og ildsjæle med hjerte for de mål/-grupper, der arbejdes for, men samtidig ledsages SØV-tanken af privatisering og koloniserende udbytning. Spørgsmålet om social opgaveløsning, herunder kontinuitet og standard heri, bliver presserende i det spændingsfelt mellem de forestillinger om bedre løsningsformer, som SØV-aktører drives af, og de udfordringer, der omgiver repræsentation og institution som følge af individualisering og beskæring af den offentlige omsorgspligt, bureaukratisering og mis-/tillid til repræsentationens princip samt opfattelse af værdi og de former for mer-værdi, som SØV identificeres med. I et videre perspektiv kan tilføjes spørgsmålet om, hvilken rolle SØV som avantgarde og forandringsagent har i den igangværende samfundsmæssige udvikling. P-3. Dertil kan føjes det helt centrale spørgsmål om, hvorvidt SØV har potentiale til at introducere og definere, måske re-præsentere, en moderne form for entreprenant menneskelighed, nye værdier for menneskelighed og en opfattelse af menneske og liv som værdifuldt, - og, hvem ved, nye former for at in-stitutionalisere værdier? P-13.

Her hjælper Boltanskis arbejde, med både dets styrker og svagheder, til at kortlægge og fokusere en række signifikante udfordringer, som SØV berøres af og medvirker i. Derfor er det i dette projekts optik væsentligt at skabe opmærksomhed omkring disse komplekse udfordringer for dels at kortlægge SØVs betydning, dels at undersøge, om og hvorledes SØV kan/bør katalysere nogle af de dilemmaer, som aktuelt kendetegner vor tid på flere planer som eksistentielt menneskelige hensyn, præmisser for social inklusion, udvikling af sektoriel og samfundsmæssig organisering, videnskabsteoretiske modsætninger og metafysiske kollaps Ud fra de aspekter, der er inddraget fra hhv. E. Berinaga og L. Boltanski, fokuseres centrale positioner i projektets skitse til et reflekterende samarbejde om et aktionsbaseret udviklingsprojekt om forandringspotentialer i SØV. Både Berinaga og Boltanski relaterer til kritisk sociologi, og herudfra defineres de konstitutive kriterier for projektets tilgange signifikante forhold som (Jfr. Map I):

36

Forandring

Kritik

Institution



Isomorfi

Værdi



Valorisering

Disse forhold tjener både som samtidskarakteristik og som de dynamiske refleksionspunkter i skitsen til projektets refleksionsmodel, der primært fokuseres på her i denne MSE-opgave.31 Således tematiseres en videnskabsteoretisk dimension ud fra Boltanskis pointering af de aktuelle dilemmaer mellem de to metafysikker: kategorisering/immanens og videre mellem metafysik og videnskab med perspektiv til deskriptiv (social-) og preskriptiv (human-)videnskab.32 Til samme dimension bidrager Berinaga med sin påpegning af sociologiens udfordring med uklare kategorier, hvor især socialitet og materialitet, samt relation, er blandt de aktuelt mest signifikante. Til de øvrige kategorier bidrager især Boltanski med analytisk grundlag for konstitutive kriterier for de dynamiske og transformative forhold omkring kritik, kategorisering og institution, der samtidig udgør hovednerverne i Boltanskis kritiske karakteristik af kapitalismens nye æra. Dette danner videre udgangspunkt for en aktuel og udbredt socialvidenskabelig forståelse af forholdet mellem værdi og valorisering. Det skaber et skarpt fokus på aktuelle forhold, men giver ikke adgang til at forholde sig til væsentlige spørgsmål om mennesket: humane værdier og etik samt handlings- og realiseringsanvisende aktualisering, som Boltanski påpeger i det indledende citat.

III.3.

Perspektiverende uddybning

Som forslag til uddybning af refleksionskortets punkter introduceres to andre vinkler, der imidlertid kun, af pladsmæssige hensyn, antydes her. Det drejer sig om 1) relationel sociologi, repræsenteret ved P. Donati, og 2) tre tematiske optikker hentet fra ”normativ” tradition, som her anlægges i et erkendelsesfilosofisk perspektiv.

31

Her skelnes mellem MSE-opgave og det større projektarbejde, der er blevet til i denne proces. Af pladsmæssige hensyn har det været nødvendigt kun at inddrage en del af det foreliggende projekt, som endnu er under udvikling. 32 Jfr. det indledende Boltanski-citat, V

37

III.3.a:

P. Donati 33

I en relationel sociologisk tilgang søger Donati at skabe et alternativ til både den kritiske og den subjektivistiske sociologi, ”methodological individualism and holism” (Donati, July/2014, s. 19), hvor fokus lægges på relationen som begreb, som konstruktion og generativt rum samt som morfogenetisk dynamik. Det er et fokus, der redefinerer en række signifikante forhold, og det gør det samtidigt muligt at konceptualisere den aktuelle udvikling, der med Donatis ord beskrives som fra velfærdsstat til velfærdssamfund. I denne bevægelse fra stat til samfund ser Donati en social evolutionær udvikling mod større civiliserethed. Drivkraften heri finder Donati i udvekslinger: forhandling/valorisering mellem informelle og samfundsmæssige strukturer, - en opfattelse, der kan paralleliseres med forholdet mellem det imaginære/partikulære og det symbolske/konventionelle hos Boltanski. Omdrejningspunktet er samspil og udveksling og dermed relationen, der forfines i en nuancering af relationelle aspekter, som peger mod etisk udvikling i form af civiliserethed. Nuanceringen kommer til udtryk i opfattelsen af social kapital, idet der skelnes mellem ”public good” og ”relational goods”, hvilket videre relateres til et begreb om ”added social value”, der er en relationel mer-værdi, som rækker ud over en institutionel ramme for social opgaveløsning. Her opererer Donati med en skelnen mellem civil, der refererer til statslig og institutionelle dimensioner, mens civic henviser til ”relational -” og ”human goods”, hvilket er forbundet med den form for civiliserethed, der udmøntes i ”associativt demokrati”. Udviklingen heraf sker dér, hvor staten ikke har adgang, og det er i Donatis optik den etiske dimension, hvor mennesker opfattes som relational subjects, - måske til forskel fra retssubjektet som individualitet og entitet - , der virker i en kompleks form for medborgerskab i en ”civic culture”. I følge Donati leder denne udvikling til en ændret økonomi-forståelse, hvor brugs- og bytte-aspektet erstattes med en relationel- og værdigheds-etik. Med sit socialt evolutionære perspektiv tilbyder Donati både en deskriptiv og en preskriptiv tilgang, og han arbejder med såvel pragmatisk som idealistisk-filosofisk inspiration, som anvendes i udvikling af konstitutive kriterier for social innovation og samfundsmæssig forandring. Donatis arbejde kan ses som en visionær tænkning, der er udtryk for en umådelig og smuk tillid til mennesket, civiliserethedens potentiale og muligheden for en uproblematisk og gnidningsfri evolution. Men, det kan også tolkes som blind og uansvarlig forestilling, der i et opgør med stat og det civiles konstitutivt/konstitutionelle basis suspenderer mulighederne for at rammesætte og koordinere de aktuelle forandrings- og omstillingsprocesser og de juridiske og moralske 33

Se også afs. II.2.s. 15, om Donati

38

implikationer heri. Et perspektiv, der håber på etisk realisering, men som kan ende i den laveste fællesnævner, totaliserende enfoldighed og uciviliseret deroute -34 ”Normativ” Filosofi

III.3.b:

”Normativ” filosofi er en lidt misvisende35, men udbredt betegnelse for tænkninger, der opererer med forestillinger om menneske- og værdisyn og altså forestillinger om, hvorledes det menneskelige subjekt konstitueres, hvilket giver anledning til forskellige former for værdisyn. Blandt de historisk set mest fremtrædende er idealistisk, kritisk-konstruktiv, de-/ontologiserende filosofi samt sprogfilosofi, som alle omfatter historisk signifikante forestillinger, der udgør konstituerende grundlag for værdisyn. Heri ligger forestillinger om formål, telos, hvilket danner afsæt for tænkning om menneskelig realisering og dannelse samt, videre, for etisk aktualisering. Det er tænkning, hvori mennesket og menneskelige forhold er i fokus, og som således er udtryk for metafysisk forståelse og humanistiske værdier, - forestillinger, som moderne (social)videnskab udfordrer og søger veje til at erstatte med andre opfattelser.36 Det er denne dobbelthed af opgør med og samtidigt behov for måder at konstituere værdi, der kendetegner den aktuelle videnskabsteoretiske situation. Og det er i dette ”catch 22”, at projektet introducerer tre optikker fra ”normativ filosofi” ud fra antagelse om, at de kan befordre, måske transformere, de tre begreber, der udgør aktuelle udfordringer for socialvidenskaben: relation, socialitet og materialitet. De tre optikker er følgende37: 1. Subjekt-objekt, som her kobles med relationen og dermed subjektets positionering i forhold til ”ting”, objekt og omverden. Ting refererer til tingen i sig selv (Kant), hvilket indikerer både materialitet og den ubekendthed, der fordrer respekt for tingens egenart og integritet (Adorno). Objektet er det, der kastes eller stilles for den erkendende og altså det, som fremtræder for subjektet som fænomen. Omverden er en mere upræcis betegnelse, der refererer til kontekst, men uden indikation for subjektets erkendelsesmæssige forhold til omverden, der derfor må forstås som det, der omgiver i hverdagslig forstand. I forskellige samspil mellem subjekt og objekt konstitueres erkendelse, eller bevidsthed, om selv og omverden i processer, der kan beskrives som subjektets kommen til sig selv, ”becoming”, og 34

Se Bilag VII, kritisk refleksion over Donatis arbejde: tranformation, kritik og etik Normativ filosofi som misvisende betegnelse, Se Note 11. 36 Se Note 1. om ”Social Mapping”, Ålborg Universitet 37 Der henvises til Bilag VIII for uddybende præsentation af disse tre optikker 35

39

at komme ”hjem” i omverden (tilhørsforhold, ontologisk meningsfuldhed). Subjektets positionering danner basis for dels konstitutiv kritik, som formuleres i givne tænkninger, dels, mere overordnet, en ideologisk kritik af oplysningsfilosofien, der har medvirket til at definere erkendelsesforholdet som enten dualisme: subjektet udenfor og over, og monisme: (totaliserende) enhedstænkning. Dertil kan føjes følgerne af den sprogfilosofiske vending, der implicerer både frisættelse og dekonstruktion eller underminering af bestående forståelser (Boltanski). Under ét kan det ses som ligestilling af subjekt og objekt, der reduceres eller frisættes som sproglige betydningseffekter, tegn, i kontingent flygtighed, ”érrance”, uden materielt forankret reference mellem symbol og ting38 (J. Lacan, 1977).

2. Frihed/hjem(-løshed) refererer til oplysningsprojektets emancipation af subjektet fra natur, omverden og, nu, materialitet. Emancipation og frihed som princip karakteriserer den kulturelle udvikling og har som sådan bestemt det konstitutive/konstitutionelle grundlag for samfund og socialitet. Det fører nu til de-ontologisering og konstitutionel underminering (Boltanski), der gør det frie valg til at definere sit ”hjem” til hjemløshed i former som depersonaliserer/-humaniserer og skaber eksistentiel usikkerhed. I dette perspektiv bliver både subjekt og objekt hjemløse og tendentielt flygtig betydningseffekt fremfor entitet og ”ting i sig selv”. Det sætter et dystopisk perspektiv, men kan, optimistisk set, måske udgøre en mulighed for transformation til helt andre subjekt-objekt-relationer og nye perspektiver for erkendelse. Det er potentialet for den, 1. transformation, der her i projektet ses som signifikant forandringspotentiale i SØV. Med dette potentiale følger spørgsmål om, hvordan det moderne menneske kan komme til sig selv og ”hjem”. 3. Oikos: at holde hus, husholdning eller ”hjem” - er etymologisk rod i øko- og kan forbindes med øko-nomi/-logi. Med dette betydningsspil åbnes til spørgsmål om nye måder at komme/være hjemme. Her kan -nomi relateres til de former for (nominel) værdineutralitet, der nu associeres med økonomi som neutral: værdi-frie/-løse bytterelationer, hvilket i dag fungerer som rationale bag den dominerende ”økonomisme” i et tilsyneladende demokratisk-frisættende øjemed. I et innovativt og bæredygtigt perspektiv kan der leges med mulighederne i -logi og altså nye logikker for det, at holde hus i både lokal og global henseende. Her kommer spørgsmål om værdi, formål og effekt som konstitutive 38

Ibid., Optik 2

40

dimensioner i spil på måder, der kan danne afsæt for nye innovativt forandrende logikker. Ved at tilføje erkendelsesdimensionen og subjektets positionering bliver det her muligt at arbejde i generative processer om udfoldelse af relation, socialitet og materialitet, hvilket kan lede til nye logikker og nye grundlag for etisk orientering og aktualisering. Det er et perspektiv, der åbner til den særlige og nye position, som mennesket i dag indtager i verden. Med den antropocentriske vending stiller det antropologiske spørgsmål om mennesket sig anderledes i forhold til etik og ansvarlighed. Her er det oplagt at relatere til subjektets konstituering og positionering med de nævnte erkendelsesfilosofiske kritikker for dualisme, monisme og de-ontologisering for herudfra at søge andre mulige positioneringer.39 Potentialet er her, at subjektet helt bogstaveligt ex-sisterer og dermed stilles sig frem i og som respektfuld aktualisering af liv (M. Foucault, 2009). Dette potentiale er i projektets optik den 2. transformation, der - måske - kan udvikles som forandringspotentiale i SØV, hvor den særlige kompleksitet af levet erfaring, værdiorienteret målsætning, sameksistens og generativ innovation i relationelle valoriseringer i social og materiel forpligtethed sætter mulighed for ”social sculpting”40og erkendelsesmæssig forandring.

IV. IV.1:

Empiri - Interviews Introduktion

I projektets empiri indgår tre kvalitative interviews41 med karakter af reflekterende samtaler med repræsentanter for SØV-aktører fra hhv. Vækstcenteret for Socialøkonomiske Virksomheder: Centerleder Charlotte Holmer Kaufmanas, Fuldmægtig Isak Kornerup. Houe, medarbejdere: Ole Uggerby, Per Clauson-Kaas, fra bofællesskabet for udviklingshæmmede i Hertha42 samt beboere i levefællesskabet Hertha: Søren Hansen, Ole Uggerby. Til den sidste gruppe hører også repræsentanter for redaktionsgruppen bag Inklusion-bogen: Ole Uggerby, Per Clausen Kaas, Søren Hansen.

39

Se Bilag IX om R. Steiners filosofi Se Note 2. 41 P.g.a. tekniske problemer i interview-situationen har det kun været muligt at transkribere to af interviewene, se Meningskondensering, Bilag IV.b. 42 Bofællesskabet i Hertha svarer til institutionsdelen, der er godkendt som SØV-virksomhed. Levefællesskabet er for alle beboere i Hertha og altså dem, der lidt humoristisk kaldes ”parcellisterne”. 40

41

Oprindeligt var projektet tænkt som et forberedende pilotprojekt til et aktionsbaseret udviklingsprojekt, baseret på reflekterende samarbejde mellem SØV-aktører med fokus på indkredsning og udvikling af kriterier for udviklingspotentialer i SØV. Imidlertid var det, p.g.a. praktiske omstændigheder, ikke muligt at gennemføre projektet som planlagt. I stedet er dette MSEprojekt43 udarbejdet som et forarbejde med fokus på indkredsning af konstitutive refleksionspunkter, der i et samtidsperspektiv på aktuelle udfordringer kan medvirke til kortlægning og udvikling af kriterier for forandringspotentialer i SØV. Som følge af denne ændring har det kun sporadisk været muligt at samarbejde konsistent om udvikling af refleksionsmodellen: Map I, da der ikke kunne skabes en sammenhængende kontinuitet omkring forberedelse og ”hjemmearbejde” blandt de involverede SØV-aktører. Det forberedende procesarbejde kunne således ikke gennemføres som planlagt, og interviewene fik mere karakter af ”snap shots” og umiddelbare svar eller meningstilkendegivelser. Derfor måtte det planlagte sam-arbejde om kortlægning og udvikling af refleksionspunkter opgives, og projektets konklusion og den udarbejdede refleksionsmodel er derfor alene denne forfatters ansvar. Det betød videre, at der opstod en form for usamtidighed i mellem udvikling af projektets teori- og analysegrundlag, interviewramme og gennemførelse af interviews, hvilket har betydning for den relativt svage konsistens og sammenhæng mellem projektets forskellige dele. Det har tillige betydning for projektets empiri-tilgang, der som følge af de nævnte forhold ikke kan ses som evidens og dokumentation for de SØV-vinkler, som projektet fokuserer på. Således er det ikke muligt at anlægge ”almindelige” kriterier for validitet, repræsentativitet og generaliserbarhed for vurdering af projektets empiri. Alligevel er det projektets antagelse, at interviewene er empirisk ”egnede”, hvis de ses som stemmer og chora for det sammensatte og polyfone felt, som SØV-området udgør. Således er det endt med at blive en væsentlig pointe i projektets konceptualisering af SØV og forandringspotentialer heri, at det ikke er muligt at arbejde med entydige bestemmelser for identitet, værdi og isomorfi - og altså repræsentativitet og generaliserbarhed - i forhold til SØV. I stedet ses interview-materialet som udtryk for fine pejlemærker, der kan give indtryk af orientering og behov

43

Se n. 29.

42

for et reflekterende udviklingsarbejde. Derfor anlægges en hermeneutisk tilgang, der tager afsæt i projektets teoriramme og fokuserer på indkredsning og tematisk tolkning af aspekter i interviewene. Endelig er det værd at bemærke den vilkårlighed, som prægede interview-situationerne. Således var de dagsaktuelle omstændigheder for de involverende informanter markant betydningsfulde for de emner og vinkler, der fokuseres på i samtalerne. Eksempelvis prægede den forestående afvikling af - og omstændighederne herom - Vækstcenteret samtalen, da det var svært at se og forankre perspektiver for udvikling af SØV. Ligeledes er interviewet med Ole Uggerby påvirket af en aktuel udfordring og konflikt, der udspilles mellem bofællesskabets interesser i ekspansion af ”institutionsdelen” og de almindelige beboere, ”parcellisterne”, i Levefællesskabet Hertha - et dilemma med store demokratiske udfordringer med perspektiver for konstitutionelle eller spontant deliberative rammer for samliv og udviklingsform, som det fremgår af Søren Hansens indlæg i denne debat.44 Det giver interviewene karakter af momentane udsagn á ”La Carte Postale”, som J. Derrida45 beskriver det i en karakteristik af den postmoderne hyper-reference til virkeligheden, der er uden repræsentation og konstitutiv/konstitutionelt forståelsesbaggrund. Interviewenes ”virkeligheds”-reference kan således ses som ”snap-shots” af vilkårlige, kontingente aspekter, Men kun til dels, da det samlede interview-materiale sammen med dokument-empirien tegner et rimeligt sammenhængende billede med fine pejlemærker, om end uden klar evidens –

IV.2.

Interview-ramme

Fokus i interviewrammen er ”forandring”, og det er begrundet i de betragtninger, der ligger bag dette projekts skelnen mellem innovation og forandring. Interviewrammens spørgsmål er organiseret i fire hovedgrupper: I.

Forandring - Hvad er det? Herunder forandring i forhold til: vision, dynamik, drivers; værdiopfattelser; bæredygtighed; varighed og omfang; potentialer og bindinger; omstilling/vækst; bureaukrati/institutionalisering; demokrati og menneskesyn.

II.

Erfaringer med forandringsprocesser i SØV Herunder: hvad/hvem forandres - hvorfor/hvordan; mønstre/strukturer i forandringsprocesser; motivation og kongruens i målsatte og realiserede SØV-tiltag;

44 45

Se bilag IV, c., S. Hansens indlæg om denne konflikt J. Derrida: ”La Carte Postale”, 1980

43

initiering af SØV-tiltag - hvem, hvordan og effekt; betydning af formelle bindinger som f.eks. evaluering og godkendelseskriterier; etiske og demokratiske implikationer. III.

Opfattelse af SØVs betydning i og for den samfundsmæssige udvikling Herunder: særligt fokus på den sektorielle udvikling, økonomiske principper og praksisformer, demokratisk realisering, statens rolle, eksistentiel og etisk forankring …; forholdet mellem den økonomiske udvikling og SØV; økonomiopfattelser; konstitutionelle og ”levede” demokratiformer.

IV.

Opfattelse af eller vision for det socialøkonomiske områdes potentiale i forhold til samfundsmæssige forandringsprocesser Herunder: reformerende/radikal; inklusion, social ansvarlighed, engagement; samfundsmæssige centraliserings- og de-centraliseringsprocesser; samfundsmæssig organisering; ”tidsånd”/projektæra; menneske- og værdisyn; udfordringer og begrænsninger i SØV.

Spørgsmålene er udviklet på baggrund af primært tematiseringer og igangværende diskussioner i innovationsforskning, som i projektet underbygges med moderne sociologisk teori. Der fokuseres på informanternes - der alle er SØV-aktører -, definitioner, erfaringer, opfattelse af forholdet mellem SØV og samfund samt visioner for SØV. Hensigten er skabe og synliggøre forbindelse mellem formelle og dominerende kategorier, der typisk anvendes i karakteristikker af SØV, og SØV-aktørernes egne erfaringer, opfattelser og visioner. Formålet er at skabe rum for nye og anderledes bånd mellem aspekter af SØV, som kan medvirke til dels at indkredse og udvikle konstitutivt grundlag for nye værdiopfattelser, der svarer til de former for ”mer-værdi”, som SØVaktører har vision og erfaring med, dels at kortlægge og således skabe mulighed for handlingsaktualiserende orientering i forhold til SØV’s positionering og betydning for de samfundsmæssige udviklingsprocesser. At skabe rum og bånd er begreber, som Boltanski anvender, blandt andet i hans analyse af kritikkens legitimitet, der netop er karakteriseret ved at skabe bånd, der kan danne udgangspunkt for demokratisk legitimering (se afs. III 2.2) I denne forstand sigtes mod et aktionsbaseret projekt, der arbejder med en form for erkendelses- og dannelsesmæssigt formål med P. Freire’ske konnotationer, og samtidig retter sig mod en diskursiv italesættelse: kategorisering med fokus på SØV-aktørers oplevelse af ”mer-værdi” og, videre, det konstitutive/konstitutionelle grundlag for nye værdisyn, der kategoriseres i demokratisk-kritiske

44

legitimeringsprocesser. Det er denne intention, der behandles, på de præmisser, som projektets empiri muliggør, i tre tematiske tolkninger.

IV.3:

Tema I: Det reflekterede samarbejde

”Hvor har det været spændende at tale sammen - det var anderledes end de måder, vi plejer at tale - Det sætter tanker i gang, - det er inspirerende -” (Charlotte) SMS: ”Tak for i dag. Spændende! Satte mange tanker i gang - sender nok flere refleksioner en af dagene.” (Ole Uggerby) Som respons på de gennemførte interviews udtrykte flere af deltagerne positiv overraskelse over inspirationskraften og refleksionernes omfang og komplekse betydningsfuldhed. Det var tydeligvis den inspiration, der fulgte med de anderledes vinkler, som ”virkede” i interview-situationen. Det er vinkler, der adskiller sig fra dem, der almindeligvis fokuseres på i SØV-optik. De almindelige SØV-optikker er typisk dem, der anlægges i identifikation af SØV som strategifelt, avantgardeagency og projekt-identitet. Det er en positiv og potent identitet, men det er tillige en identitet, der tendentielt bindes i isomorfi og centralt fastsatte værdiforventninger. Det gør det vanskeligt at integrere ”anderledes” erfaringer og opfattelser af potentialer og udfordringer i SØV, ligesom mulighederne for at sætte, synliggøre og fastholde mål, der adskiller sig fra eller rækker udover konventionelle forventninger til og kriterier for SØV. Det er her, at projektets distinktion mellem innovation og forandring har betydning. Med denne distinktion skabes distance, ”udsættelse”46, som kan danne rum for anderledes refleksion, ”spejlinger”, der kan medvirke til at genere andre opfattelser og nye forståelser. Dermed kan den umiddelbare identitet åbnes, og der ideelt set kan skabe rum for anderledes ”bånd” som udtryk for erfaringer og opfattelser, der kan søges kategoriseret og legitimeret. Interviewene viser en udvikling, hvor der i starten typisk markeres konventionelle SØVidentitetspositioner, mens der senere i forløbene udfoldes mere gensidige og reflekterende samtaler mellem deltagerne. Eksempelvis udvikler Charlotte sammen med Else Marie en kompleks refleksion omkring ”bridging”, isomofi og bæredygighed og det offentliges vægring mod at involvere sig i SØV-samarbejde (MK, V -4033, -4350). Her kommer mange facetter af SØV’s potentialer i forhold til det offentlige, og altså den sektorielle organisering, i spil. Det leder videre til 46

J. Derrida: ”Writing and Difference”, 1978

45

overvejelser om privatisering, frivillighed og økonomiske modeller. Charlotte taler her om paradigmeskifte i det offentlige fra rettighed til at modtage ydelser til rettighed til at gøre en indsats og blive del af arbejdsmarkedet. P-1. Isak følger op og taler om paradigmeskifte i opfattelsen af arbejdets betydning og pointerer, at SØV har potentiale til at vende funktionsnedsættelser til styrker - ud over at det også kan skabe et andet perspektiv på virksomheds- og erhvervsområdet.P-2. Senere bekræfter Charlotte, at ”der sker privatisering, men fordi det bliver i SØV - så er der ikke profit for øje; overskuddet bliver bare reinvestere”. P-8. Isak tilføjer, at SØV kan forbinde de gode sider af ”charity”, 3. sektor, så det er geninvesteringer frem for økonomisk spekulation til at slippe billigt afsted med at give til borgerne, samtidig med at man billigt skaffer den innovationskraft, der også ligger i markedet m.h.b. udvikling og dygtiggørelse. Isak peger på, at det offentlige især forholder sig til procedurer, mens markedet fokuserer på profit. SØV skal kunne alle tre ting, men deres særlige berettigelse ligger i, at de gør en forskel. Det er den bundlinje, der er den vigtigste i SØV. P-10. Dette er et eksempel på, at de to aktører fra Vækstcenteret i disse spørgsmål er stærkt og visionært identificeret med SØV’s potentialer som forandringsfelt i et meget bredt spektrum fra det offentliges organisering over inklusion i arbejdets perspektiv til økonomiske modeller og samfundsmæssig ændring. Samtidig eksemplificerer uddragene, hvorledes det i reflekterende samtaler er muligt at italesætte, forbinde og nuancere de komplekse forbindelser, der består mellem SØV-områdets talrige aspekter. Et andet eksempel kan vise, hvorledes samtalerne giver rum for konstruktiv konceptualisering af forholdet mellem den formelle rammesætning og den virkelighed med perspektiver for de ”virkelige” behov og værdier, som er i spil omkring SØV. Charlotte siger således m.h.b. spørgsmålet om det offentlige, formelle registreringsordning og ”det, der også sker”: ”Altså der er jo også mange segmenter inden for området, og der er også civil ulydighed. Der er jo folk, der er ansat, uden de må være det … og der kan man jo også udvikle noget viden ud fra, at man gør det. Jeg synes, det er godt, der er kommet denne her registreringsordning (Anbefalingsrapporten), men jeg synes også, det er vigtigt, at man kan stadigvæk innovere og eksperimentere og prøve ting af, fordi ellers så udvikler vi os jo ikke – hvis ikke der bliver en mulighed og nogle dispensationer.” P-10.

46

Det er et punkt, der rejser et perspektiv for vidensudvikling baseret på praksiserfaring og, ikke mindst, på den ”virkelige” praksis, der kan forventes at vise og give anledning til anderledes viden end den, som foreskrives gennem den formelle rammesætning. Det er et væsentligt område, der i dette projekts optik inviterer til et integrerende arbejde mellem teori og praksiserfaringer gennem et reflekterende aktionsarbejde med fokus på begrebsudvikling i et værdikonstituerende perspektiv. Det er i dette perspektiv, at projektets refleksionsmodel er udviklet som udgangspunkt for et reflekterende samarbejde med fokus på begrebs- og værdikonstituerende potentialer. Det leder videre til et tredje eksempel med fokus på inklusion, der både omfatter institutionskritikken (den sædvanlige socialpædagogiske indsats (MK, V-1245, -1700)), arbejdets betydning, menneskesyn i fht. relationel funktionsnedsættelsesbegreb (MK, V-2135) og ressourcetænkning, privatisering og omsorgsform m.m. - det er spørgsmål, der omfatter en enorm kompleksitet, der gives rum og nuancering i samtalen. Charlotte påpeger, at inklusion i ressourceog SØV-perspektiv er en styrke for samfundet (MK, V-3210) og et udtryk for samfundets værdi, en vej til udvidet demokrati. Det er et perspektiv, der umiddelbart relaterer til såvel Berinagas fokus på inklusion og socialitet som Donatis civiliserethed og associative demokrati. Her er det i et aktionsprojekt oplagt at arbejde med kortlægning af de dynamikker, der kan lede og føre til en form for positiv social evolution, ”social sculpting”. I forlængelse heraf kan føjes Oles udsagn: ”et klart mål, altså i min forståelse af det sociale, af den sociale opgave det ville jo være, at vi hjælpes ad med at sikre en eller anden basis livsgrundindkomst – øh – et basalt, værdigt liv for alle, men at man så samtidig give plads til de der sidespring –eller hvad det hedder, Krøller, som nogen har, og at så vi betragter det som…som det kulturelle, det kreative, hvor det får lov til at blomstre, men at vi i virkeligheden er fælles om at sikre det økonomiske fundament.” (Cit. P-12) Det fører til overvejelser over økonomiske logikker og betydningen af værdisyn, - der i Hertha baseres på R. Steiners antroposofiske filosofi - for opfattelser af økonomi. Her vil det i projektets optik være oplagt at relatere til dels Donatis tanke om relationens udvikling fra brugs- og bytteværdi til relationel og værdighedsværdi, dels ”oikos”, der er et af refleksionsmodellens signifikante punkter, og som kan danne udgangspunkt for refleksion af økonomiske opfattelser og organisationsformer.

47

Et andet væsentlig aspekt, som Ole udpeger, er princippet om maksimal afhængighed for Herthas SØ-Virksomhed af det omgivende samfund. Ud over den økonomiske afhængighed, som udmøntes i betaling for social opgaveløsning, ser Ole afhængighed som inspirationsdynamik, der kan bane vej for tanken om ”omvendt integration” - samt: ” -hele vores eksistensberettigelse den består jo også i, at vi er i en dialog med det omgivende samfund. (Cit. P-15) I spørgsmålet om SØV’s betydning i den sektorielle organisering siger Ole: ”Det er den der tregrening – den sociale tregrening – der har sådan en opgavefordeling, hvor der er nogle advarselslamper, der lyder – undgå for alt i verden, at det politiske breder sig over de andre eller det økonomiske må ikke brede sig ud over det andet, og lige så galt går det, hvis det kulturelle – præsteskabet og den slags – begynder at brede sig ud over det. Det er nødvendige funktioner i et samfundsliv, der er udsprunget af menneskebilleder og menneskelige behov, men de skal tilkendes deres afgrænsede funktioner og områder og har deres egne lovmæssigheder, men er fuldstændig afhængige af hinanden, men sideordnede – der er ikke nogen af dem, der bestemmer (Cit. P-15). Ole henviser her til Steiners opfattelse af tregreningen47, der fokuserer på en principiel indbyrdes uafhængighed mellem de tre sektorer: juridisk, marked, kultur, og som anvendes til at håndhæve en selvbestemmelse, der i høj grad adskiller sig fra den nuværende situation med udvikling af 3. og 4. sektorer, - En udvikling, hvori SØV har en stor rolle og et betydeligt ansvar, som det vil være relevant at forholde sig til i et reflekterende samarbejde, og som med fordel kan ses i lyset af Boltanskis kapitalismekritik samt R. Putnams arbejde om sektoriel organisering. Dette er eksempler på spørgsmål, der kan inddrages i et reflekterende samarbejde med aktionsbaseret, handlingsaktualiserende formål; - eller i en anden formulering: et arbejde baseret på praksiserfaring, akademisk-epistemologisk begrebskonstituering og aktualisering handlingsorientering. Desværre giver empirien i dette projekt ikke mulighed for at analysere udmøntning og effekt af et sådant arbejde.

47

Se Bilag IX, om Steiners filosofi

48

IV.4:

Tema 2: Koordination og Paradokser

Forudsætningen for et sådant arbejde er koordination indenfor det meget sammensatte felt, som SØV udgør. Det er en særlig koordination, som ikke sigter mod ensartethed, men som netop må forholde sig til sammensathed og forskellighed. Således er det en koordination, der må navigere mellem de mange paradokser, der består mellem de intentioner og potentialer, som er i spil i SØV, og de udfordringer, som vanskeliggør realisering heraf. I interviewene gives der flere steder udtryk for de visioner og muligheder for tiltag, som SØVaktører ser og har erfaring med. Blandt disse er muligheder, der netop kræver koordination, som når Charlotte siger:

”SØV-virksomhederne mangler interesse for at gå i netværk eller gå sammen og lære af hinanden. De er båret af individualister og lokale ildsjæle, der har deres egne ideer. Det, der er svært at få dem til at forstå, er, om de har et beredskab, hvis ildsjælen falder fra. Folk holder på deres - men man har ikke overskud og penge til at gå sammen. Der holdes stormøder for SØV, men det fører ikke til øget samarbejde mellem virksomhederne.” (MK, V-4350) Det er en vægring, der gælder både informelle lærende netværk og formel godkendelsesregistrering (jfr. de 5 kriterier). Derved forpasser SØV en væsentlig mulighed for vidensgenerering, identitetsudvikling samt udvikling af en ”kæmpe politisk pressionsgruppe” (MK, V-4945) Her er det interessant at konstatere, at medarbejderne på Vækstcenteret ikke kendte Inklusionbogen, selvom den er at finde på centerets hjemmeside. Bogen er et initiativ, der svarer til det, som efterlyses ovenfor, og det kan være relevant at se på det misforhold, som ligger heri. Måske er det udtryk for en udfordring, der er bestemt af hhv. formelle invitationer til stormøder, der arrangeres centralt, og initiativer, der ledes og rammesættes af SØV-aktører selv, som i Inklusionbogen.48 Motivation og mobilisering er således reelle udfordringer i forskellige former for tiltag, herunder i dette projekts perspektiv. Initiativer må således forankres i de fora, hvor motivation for samarbejde er til stede og udgør en interesse for forskning i/refleksion over egen praksis - samt i forhold til de samfundsmæssige forandringsprocesser.

48

Retfærdigvis skal det nævnes, at bogen i høj grad blev til på opfordring af kommunaldirektør L. Binderup, Skanderborg.

49

Denne tilgang har betydning for ”repræsentativitet” for SØV-området som helhed og dermed for konceptualisering/kategorisering af ”SØV-området”, som nævnes i Anbefalingsrapporten. Det peger videre på SØV-områdets sammensathed, der er præget af mangfoldige typer af formål og tilgang. Det bidrager selvsagt til udfordringen med at vurdere betydningen af SØV-området på den samfundsmæssige udvikling, som det efterlyses i Anbefalingsrapporten. Vanskeligheden er uoverstigelig, men kan samtidig ses som en invitation til i forskelligt motiverede fora at forholde sig til sammenhæng og kongruens mellem intention, realisering og effekt i både lokal og samfundsmæssig henseende, således som Berinaga foreslår i sin matrix. Det er et interessant perspektiv på flere måder. Et ngo-organiseret tiltag vil således unddrage sig en central og formelt defineret tilgang til et reflekterende arbejde over egen praksis og implikationerne heri, hvilket kan relateres til perspektiver for institutionskritikken samt en bevægelse fra civil til civic (Donati). Samtidigt vil det sætte en særlig horisont for sådanne initiativer, der motiveres af egne interesser og identitet, hvilket kan lede til forskellige former for privatisering og indforståethed, ”bonding”49. Det vil kræve en speciel indsats at åbne horisonter for refleksion og erkendelsesperspektiver, der kan række udover egen identitet og intention. Det vil således være væsentligt at rammesætte et arbejde omkring intention, relation og impact i et erkendelsesmæssigt og praksisrelateret perspektiv, så det kan blive et arbejde, der kan medvirke til indkredsning af konstitutive kriterier for nye og erfaringsbaserede forståelser i de komplekse perspektiver, som forholdet mellem SØV og samfundsmæssig udvikling implicerer og indbyder til udforskning af. I projektets refleksionsmodel vil fokus her lægges på den erkendelsesfilosofiske dimension med vægt på de realiseringsprocesser, der kan udfoldes i forhold til de tre optikker: 

subjekt/objekt  relation



frihed/hjem  socialitet



oikos  materialitet

hvorudfra implikationer på andre niveauer kan vurderes. Som supplement kan inddrages den ”Antropo-generiske model” (Map II), der ligeledes fungerer som støtte til kortlægning af erkendelses-, identitets- og udviklingsmuligheder i forhold til de forandringspotentialer, som SØVaktører vælger at fokusere på.

49

Se Note 12.

50

I dette arbejde må fokus rettes mod et generativt arbejde med de særlige matrix-punkter, som et reflekterende samarbejde vælger at positionere og udvikle som konstitutive kriterier. Vurdering og valg af sådanne generative matrixpunkter kan ses som eksempel på den form for valorisering, som Boltanski (deskriptivt med fokus på effekt) beskriver som kategoriseringsprocesser mellem det partikulære og konventionelle og, videre, i retfærdighedsregimerne. En sådan tilgang kan udfoldes som sociale samspil og genstandsfelt i valoriseringsprocesser, samt et kritisk-konstruktivt arbejde (preskriptivt med fokus på telos) med udvikling og definition af erkendelsespositioner ud fra konstituerende optikker i refleksionsmodellen. Endelig er det her værd at nævne de typer af paradokser, der består i de mange muligheder, som SØV-aktører, her fra Vækstcenteret, ser i SØV-området. Således peges der på mulighederne for at udvikle arbejdsmarkedet ud fra et ressourcesyn, men erhvervslivet er desværre uvillige til at deltage; det offentlige er et oplagt område at udvikle initiativer i samarbejde med SØV-aktører, men kommuner tør ikke gå ind i noget nyt, der ikke er sikkert; og endelig er SØV-aktører selv utilbøjelige til at gå sammen, selvom de kan udgøre en stærk pressionsgruppe. (MK-V430), P-4. Det peger på et interessant og udfordrende skæringspunkt med potentialer, intentioner, visioner - og isomorfi.

IV.5:

Tema 3: Institutionens betydningsfuldheder -

Samme type af paradoks er i spil omkring institutionen, som et eksempel fra Hertha kan vise. Ole er i interviewet meget optaget af en aktuel konflikt i Hertha, hvor bofællesskabet (institutionen) ønsker at udvide gruppen af udviklingshæmmede, mens levefællesskabets beboere føler, at udviklingstempoet i bofællesskabet går for stærkt. Begrundelsen for ønsket om udvidelse er mangesidigt og rækker fra de menneskelige behov: de udviklingshæmmede bliver ældre og har andre behov for bolig og værksteder, og det er oplagt at få nye beboere til bofællesskabet. Det giver et fremtidsperspektiv, og samtidig giver flere beboere bedre økonomi. Endelig fortæller Ole, at medarbejdergruppen består af ildsjæle med stor kreativitet og engagement, hvilket skabet ideer, initiativer og masser af lyst til innovation. Anderledes med beboerne, ”parcellisterne”, i Levefællesskabet, hvor ”almindelige mennesker” bor i Hertha og er sympatiske med ideen om ”omvendt integration” og bofællesskabet, men som ikke nødvendigvis er engagerede i arbejdet med institutionsdelen.

51

Det giver anledning til mange, væsentlige refleksioner og diskussioner, som eksempelvis de demokratiske udfordringer heri.50 I dette projekts optik er spørgsmålet om institutionen særligt interessant. I Inklusion-bogen, der udgør et ”socialpolitisk indspark”, er flere indlæg i Del II optaget af de administrative, bureaukratiske processer i samarbejdet med det offentlige, som skaber træghed og vanskelige forhold for SØV-initiativer. ”Opgaven filtres ind i et bureaukratisk netværk af regler, økonomi og kontrol. Det kaldes ”systemet””. (Inklusion-bogen, s. 203) ”Når socialpolitik bliver til beskæftigelsespolitik, flyttes fokus fra borgerens behov til systemets behov, (..) Det opleves ikke af politikeren og embedsmanden (..), men det opleves som en voldsom udfordring af socialarbejderen og projektmageren, som står i det konkrete møde med borgeren og som har til opgave at skabe en meningsfyldt og givende proces med borgeren.”(Ibid., s. 208) ”Arbejdet med at udføre dokumentation må dog ikke fjerne ressourcer fra det primære formål, men skal helst integreres som en naturlig del af processen med at udarbejde et revisorgodkendt regnskab.” (Ibid., s. 257) Den dominerende ”tone” i denne socialkritik rettes mod systemets bureaukratisering og kan således ses som udtryk for en institutionskritik parallelt med de kritikker, som i projektet formuleres af hhv. Boltanski og Donati. Det er en kritik af repræsentativitet, embedsmanden og bureaukrati, der står i vejen for den mellemmenneskelige relation og den etiske fordring. I Boltanskis perspektiv er det kategoriseringsprocessens symbolske vold overfor det mere nuancerede, immanente aspekt, som menneskelig subjektivitet udgør, og i Donatis perspektiv er det etikken, som systemet alias staten ikke har adgang til. I projektets optik er det imidlertid interessant, at det i Hertha netop er i institutionens rammer: bofællesskabet, at det entreprenante SØV-drive lever og næres. Her virker ildsjælene og bruger deres engagement til at skabe nyt og at imødekomme behov - med fokus på relational og human goods og added social value, mens parcellisterne bliver hedonister fremfor entreprenører. P-13.

50

Se Bilag IV, c.: S. Hansens indlæg,

52

Tilsyneladende er det her institutionen, der skaber ramme for initiativ og vurdering af værdi i såvel eksistentiel som social og økonomisk henseende. Det kan inspirere til et refleksionsarbejde om institutionens evne til at in-stituere (= at positionere) betydning på måder, der har konstitutiv/konstituerende bevidsthed som omdrejningspunkt i kategoriseringsprocessens betydningsskabelse, hvor udgangspunktet må være et arbejde med valg og vurdering af værdiopfattelser, der er både erfaringsbaserede og målsatte i balancer, der er (etisk) bæredygtige snarere end bureaukratiske. Her er SØV-initiativer interessante, fordi de opstår og virker i det direkte relationelle samspil omkring en social opgaveløsning. Derfor er det, i dette projekts perspektiv, interessant at se SØVaktører og -målgrupper som bærere af ”menneskelighed” og dermed oplagte deltagere i et reflekterende, aktualiserende samarbejde om etisk udforskning med fokus på det moderne menneskes realiserings- og dannelsespotentialer. Transformation og altså forandringspotentialer er her signifikante størrelser, som er relevante at udforske i SØV-regi. Her kan det eksempelvis medvirke til at tilføre Donatis socialevolutionære vision konstitutiv fundering, og det kan ud fra Boltanskis kritik af institution og kapitalisme medvirke til at ”in-stituere” konstitutive forandringspotentialer som udgangspunkt for kritisk-legitimerende orientering og handlingsaktualisering i et generativt felt mellem de to metafysikker og mellem human- og naturvidenskab, for nu at slutte med en reference til Boltanski. Endelig er det, ud fra Ridley-Duffs arbejde, oplagt at fokusere på udvikling af etisk værdi/kapital som en dimension, inspireret af dyds- og religionsetiske tilgange, og baseret på SØV-områdets erfaring med moderne menneskelighed som socialt praksisfelt i både lokalt og generelt perspektiv.

V.

Konklusion

Projektets ide er at forberede et aktionsbaseret udviklingsprojekt med fokus på reflekterende samarbejde mellem SØV-aktører om udvikling af forandringspotentialer i SØV på måder, der kan virke værdikonstituerende og diskursivt nyskabende i den aktuelle samfundsmæssige omstilling. Her tages udgangspunkt i de særlige forandringsforestillinger og -erfaringer, som kendetegner SØV med særlig vægt på eksistentielle og sociale værdiforhold. Hvor innovationsforskning typisk forholder sig til effekt og evaluering af SØV eller potentialer i især, inkluderende og socialt forbedrende øjemed, dér vælger projektet at fokusere på konstitutive

53

kriterier for forandring i lyset af signifikante udfordringer i kritikkens potentiale, som leder til et videnskabsteoretisk perspektiv i spændingsfeltet mellem ”normativt” - humanistisk - filosofiske og pragmatiske tilgange, der tematiserer omstillingsscenariet i en socialvidenskabeligt-baseret samtidskarakteristik. Ved at koble centrale optikker fra hhv. normative og pragmatiske tilgange søger projektet at introducere mennesket i sociologisk kortlægning og erkendelsesfilosofiske tilgange, som kan medvirke til at motivere etisk realisering og entreprenant handlingsaktualisering i moderne menneskelighed. Projektets empiriske materiale giver anledning til dels en problematisering af SØV som identitetsfelt med dertilhørende aspekter af værdi og isomorfi, dels eksemplificering af tematiseringer med signifikant konstitutiv betydning i et reflekterende, aktionsbaseret udviklingsarbejde. Perspektivet er at samle SØV-visioner og -erfaringer i initiativer, der kan facilitere konstitutive opfattelser af menneskelighed i lyset af den antropocentriske position gennem transformation af subjekt-objekt-relationen og forholdet mellem eksistens og liv. Det fordrer særlig opmærksomhed på etisk ansvarlighed og integrerende handlingsaktualisering i menneskets positionering, hvilket kan danne afsæt for en gentænkning af kritikkens rolle og legitimerende potentiale. Udfordringerne består i for det første at motivere og samle SØV-aktører i dette samarbejde, hvilket i flg. Vækstcenteret har vist sig empirisk vanskeligt, men som Hertha og Inklusion-bogen illustrerer en konstruktiv mulighed for. For det andet vil den virkeligt svære udfordring bestå i at navigere i de forhandlings- og valoriseringsprocesser, der udgør det modernes kontingens - med dertil hørende demokratiske, konstitutionelle og etiske udfordringer. Her kræves et bevidst og dedikeret fokus på refleksion af de erfaringer og visioner, der virker i SØV som levende erfaringsfelt og socialt eksperimentarium, og som kan udmøntes i nye værdikonstituerende diskurser og sociale praksisformer –

54

Primær litteratur: (Se den fulde litteraturoversigt, Bilag X) Aagaard, N. et al.: “Inklusion - et socialpolitisk indspark”, Frydenlund, 2014 Austin, J. et al.: “Social and Commercial Entrepreneurship: Same, Different or Both?”, ET&P, Baylor University, 2006 Berinaga, E.: ”Overcoming inertia: the social question in social entrepreneurship”, Handbook on organizational entrepreneurship, chap. 14, CBS, Copenhagen, 2012 Boltanski, L.: ”Pragmatisk Sociologi”, Hans Reitzels Forlag, 2011 ”A journey through French-style Critique?”, in: ”New Spirits of Capitalism?”, Gay, P. & Morgan, G., (eds.), Oxford University Press, 2013 “Kritiske handlinger, krav om retfærdiggørelse og bearbejdning af sociale modsætninger”, Dansk Sociologi, nr. 2/19, årg. 2008

Di Maggio, P.J. & Powel, W.W.: “The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields”, i: “The New Institutionalism in Organizational Analysis”, chap.3, Chicago University Press, 1991 Donati, P.: ”Relational Goods and Their Subjects: The Ferment of a New Civil Society and Civil Democracy”, in: Recerca, Revista de Pensament i Anälisi, Nüm 14, 2014 “Social capital and the added value of social relations”, in: International review of Sociology”, on-line published, 18.7. 2014 Mason, Ch.: “Isomorphism, Social Enterprise and the Pressure to Maximise Social Benefit”, Swinburne University, Australia, on-line pub. 2012 Ridley-Duff, R. et al.: ”Conceptualising ethical capital in social enterprise”, in: “Social Entreprise Journal”, vol. 6, No. 3, 2010 ”Governance, HRM and Employee Relations”, in: ”Understanding Social Enterprise”, Ridley-Duff, R. & Bull, M., Saga Publishing, 2011 Tingaard Svendsen, G. & Svendsen, G.L.H.: ”Social Kapital”, Hans Reitzels Forlag, 2006

55

”Kriterier for forandringspotentialer i SØV” Bilag: Bilag I

Map I

Projekt s. 4

Bilag II

Map II

Projekt s. 5

Bilag - Oversigt

s. 55

Bilag III

Uddybende Noter

s. 56

Bilag IV

Empiri:

s. 61

IV.a.)

Postkort

s. 61

IV.b.)

Meningskondensering (MK)

s. 69

IV.c.)

S. Hansens indlæg

s. 90

Bilag V

Ridley-Duff’s model

s. 93

Bilag VI

SØV-feltet

s. 94

Bilag VII

Donati- kritiske refleksioner

s. 98

Bilag VIII

De tre optikker

s. 101

Bilag IX

Om R. Steiners filosofi

s. 106

Bilag X

Litteratur - samlet liste

s. 109

Appendix

Disposition til mundtlig præsentation

s. 116

56

Bilag III.

Uddybende Noter

Note 1., (s. 8, note 2.b.) Projektet arbejder med videnskabsteoretiske positioner som en dimension i de forandringsfelt, der skitseres i projektets refleksionsmodel, Map I. Her fokuseres på to aspekter, normativ filosofi og pragmatisk/empirisk position, der ses som signifikante i det aktuelle paradigmeskifte, der samtidigt er et opgør med klassisk humanistisk-filosofisk værdiopfattelse. Som sådan er dette videnskabsteoretiske brydningsfelt udtryk for dels et postmoderne brud med humanistiske værdier, dels en social-evolutionær udvikling som følge af omfattende infrastrukturelle ændringer på globalt, internationalt og nationalt plan. Det fører til den nuværende situation, der er kendetegnet ved kontingens, uforudsigelighed, underminerede konstituerende/konstitutionelle forhold, og som karakteriseres som løbsk, flydende modernitet - Og det udmønter sig i interesse for praksisforskning med fokus på ikke-forudindtagede, d.v.s. ikke værdi- eller normativt-baserede, tilgange, som kan skabe mulighed og rum for nye og anderledes opfattelser af praksis: verden og virkelighed. Det er samme tanke, der formuleres i nedenstående uddrag af præsentationen af forskergruppen, ”Social Mapping”, ved Institut for Sociologi, Ålborg Universitet: ”I nutidig sociologisk samfundsbeskrivelse er der brug for kortlægning, forstået både som konkret kartografisk arbejde og mere generelt som udforskning og opdagelse af sammenhænge. I en stadig mere kompleks, foranderlig og mobil verden har vi et bestandigt stigende behov for at kunne orientere os, få øje på eller diagnosticere nye sammenhænge og ikke mindst for at aflive myter om forældede sammenhænge. Sociologiske og sociale teorier står i kø for at give den ”rette” analyse og beskrivelse af verden, alt imens verden forandres og knap nok kan genkendes i de teorier, der blev skabt ”i går”. http://www.soc.aau.dk/forskning/socmap/forsid Note 2. (s. 8, note 2.c.) M. Wiberg, ”Læring - med eller uden kompas”. Her fokuserer M. Wiberg på det igangværende brydningsfelt mellem normative og pragmatiske tilgange til læring. Med reference til hhv. Hegel og Dewey, der inddrages som eksempler på de to tilgange, pointerer Wiberg, at der i begge tilgange opereres med konstitutive forhold, - om end på forskellig vis. Pointen er, at der i pragmatisk tradition ikke navigeres uden konstitutive kriterier, men at de konstitueres på forskellig vis, - en forskel, der kan defineres i forholdet mellem ”fastlåste” og ”åbne” betydninger. Projektet henviser til Wibergs skelnen, men anlægger et andet perspektiv på forholdet mellem de to traditioner end den, der fremskrives omkring læring i Wibergs i øvrigt meget spændende tekst. Note 3. (s. 9, note 3.) ”Social sculpting”: et begreb, der introduceredes af den tyske kunstner Joseph Beuys (1921 -1986).

57

J. Beuys var ledende kunstner indenfor 1960- og 70’ernes samfundsengagerede kunstmiljø og arbejdede således i en æstetisk-kritisk tradition. I SØV-sammenhæng er især Beuys’ begreb ”social sculpting” blevet relevant, da det dækker over en kreativ, kritisk-innovativ opfattelse af kunst som social skulptur og samfundsmæssigt forandrende. Begrebet dækker over en opfattelse, der kommer til udtryk i bl.a. følgende udsagn: “Only on condition of a radical widening of definition will it be possible for art and activities related to art to provide evidence that art is now the only evolutionaryrevolutionary power. Only art is capable of dismantling the repressive effects of a senile social system to build a SOCIAL ORGANISM AS A WORK OF ART.” “This most modern art discipline – Social Sculpture/ Social Architecture, will only reach fruition when every living person becomes a creator, a sculptor, or architect of the social organism. Only then would the insistence on participation of the action art of FLUXUS and Happening be fulfilled; only then would democracy be fully realized.”

“EVERY HUMAN BEING IS AN ARTIST who – from his state of freedom – the position of freedom that he experience at firsthand – learns to determine the other positions in the TOTAL ARTWORK OF THE FUTURE SOCIAL ORDER.” “Democracy is Merry”

J. Beuys’ arbejde er inspireret af R. Steiners arbejde og hans begreb om ”Social Sculpting” er udviklet ud fra Steiners principper, især princippet om den sociale tre-grening. Mange aktører indenfor SØV-området er i dag ligeledes inspireret af R. Steiners antroposofi. Eksempelvis kan her nævnes Mercur-banken, det ægyptiske SEKEM-fællesskab, O. Scharmers Uteori, samt Levefællesskabet Hertha, der indgår i dette projekts materiale. Endvidere kan nævnes den æstetiske kritikform, som den tyske kunstner J. Beuys (1921 -86) udvikler ud fra Steiners filosofi og samler i begrebet ”social sculpting”, der betegner et eksperimenterende, kritiskkonstruktivt arbejde med bevidstgørelse og udvikling af nye samfundsformer. I dag betegner begrebet ”Social sculpting” innovative tiltag, der inspireret af Steiner og Beuys arbejder med sociale eksperimenter på mange områder og måder som f.eks.: Social Sculpture Research Unit, http://www.social-sculpture.org/, REOS-Partners http://reospartners.com/social-sculpture-enabling society-to-change-itself/ Stanford Art Reviews http://stanfordartsreview.com/rick-lowe-sculptingthe-social-sphere/

Note 4. (s. 10, note 4) Projektets videnskabsteoretiske horisont defineres i forholdet mellem normative og pragmatisk/empiriske tilgange. ”Normativ” henviser til humanistisk-filosofisk tænkning med

58

konstituerende opfattelser af menneske- og værdisyn, mens pragmatisk/empirisk refererer moderne socialvidenskabelige tilgange med fokus på praksisforskning. Sammen beskriver de det brydningsfelt, der karakteriserer det igangværende paradigmeskifte. Normativ anvendes typisk i socialvidenskabelig terminologi om de tænkninger, der tilskrives forældede værdibaserede opfattelser, og som der søges gjort op med.

Note 5. (s. 11. note 6) Her kan der relateres til R. Rortys tanke om udvikling af ”intellektuel kultur”, der bør udvikles til erstatning af repræsentationens afmagt og ophør. Her har intellektuelle særlige professionelle forudsætninger for at arbejde med begrebskonstituering, videnskabsteoretisk og erkendelsesfilosofisk ”mapping” samt reflekterende praksis, der kan medvirke til konstruktiv erfarings- og værdiudvikling i konstituerende teleologisk og pragmatisk udforskende samarbejde med praktikere/SØV-aktører.

Note 6. (s. 19, note 20) Ch. Mason introducerer isomorfi som problematisk og udfordring således: ”Over a period of time, social actors wield significant power over the development of new and nascent fields of practice. Added to this is the practical observation that such entrepreneurs are often driven by a singular (often social and political) ideology. The endurance of this ideology sets the tone for the patterns of development within these fields, which in turn heavily influences larger institutions in their appreciation of emerging fields. Importantly, these more established institutions must have cause to notice the emergent fields of practice. (p. 76) …… Typical social enterprises have social missions and are focused on maximizing social benefit to defined communities, meaning that social values are a central, enduring and distinctive aspect of their identities (Golden-Biddle and Rao 1997, Young 2011). Consequently, legitimacy is sought from, and conferred by, these groups in the first instance (Reid and Griffith 2006). However, if social enterprises become more reliant on public sector contracts, the close presence of Government means that is may supplant social beneficiaries as the most influential stakeholder group. Therefore, I predict that social enterprises will experience isomorphism where the tensions between stakeholder groups exist, especially in the blurred boundaries between third and public sector. Social enterprise responses to these pressures (e.g. multiple stakeholder claims, demands and legitimacy needs) is reflected by the diffusion of new practices and innovations in service delivery, as well as hierarchical, structural reconfigurations (Scott 2007).” (p. 77) Ch. Mason: “Isomorphism, Social Enterprises and the Pressure to Maximise Social Benefit“ (2012)) Note 7 (s.19, note 21)

59

P. DiMaggio: “The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields”: ”We identify three mechanisms through which institutional isomorphism change occurs, each with its own antecedents: (1) coercive isomorphism that stems from political influence and the problem of legitimacy; (2) mimetic isomorphism resulting from standard responses to uncertainty; and (3) normative isomorphism, associated with professionalization. This typology is an analytical one; the types are not always empirical distinct.” (P. DiMaggio, s. 67)

Note 8. (s. 15, note 25) Donati, P.: ”cum-petere”: Det, der umiddelbart synes modsætningsfyldt: konkurrence og solidaritet, definerer Donati således, at relational goods er konkurrenceprægede goder i den forstand, at de produceres i et samarbejde ”cum- petere”, hvor der søges den bedst mulige løsning (”efterspørgsel”) i en konkurrence, der stimulerer deltagerne i stedet for indbyrdes at skade dem. ”Relational Goods and Their Subjects: The Ferment of a New Civil Society and Civil Democracy”, (p. 36)

Note 9. (s. 26, note 26) Forholdet mellem materialiseret og symbolsk værdi får den særlige betydning, som beskriver den aktuelle situation og udfordring i definition af materialitet, med den franske sprogfilosofis åbning af referencen mellem ord og ting. Således tager J. Lacan i sit subjekt-begreb udgangspunkt i F. Saussures sprogfilosofi og den direkte henvisning mellem ting og ord, således som det illustreres i forholdet mellem træ (ting) og Arbre (ord). Lacan åbner forholdet ved at opløse den omgivne cirkel og i et anagram omdefinere ordet til ”barre”, som indikerer den absolutte adskillelse mellem ting og ord. (J. Lacan,: ”Agency of the letter in the unconscious”, in: ”Ecrit”, 1977). Det indikerer, at der i stedet for en direkte henvisning mellem ord og ting, åbnes til et betydningsfelt, som udfoldes mellem den imaginære og den symbolske orden i en stadig søgen efter at betyde det reelle, ”det, der er”. Denne søgen finder sted i sproglige betydningsspil som symboliserende forhold, tegn, som er løsrevet fra og uforpligtet overfor ”tingen i sig selv” eller ”det reelle”. I dette forhold adskilles materialitet og symbol, hvilket leder til den nuværende udfordring, der består i at definere, symbolisere, materialitet og altså at udvikle konstitutivt grundlag for nytolkning af en adækvat reference mellem symbol og materialitet: Det er en reference, der skal kunne transformere til ”moderne” former for ”bæredygtighed”, der kan danne udgangspunkt for en værdigenererende forståelse og, i dermed, grundlag for etisk nyorientering. Det er et perspektiv, der senere i projektet fokuseres i den særlige frisættende eller reduktive ligestilling, der sker i subjektobjekt-forholdet som følge af denne kløft, ”barre”, mellem ting og ord. Her bliver subjekt og objekt begge til sproglige betydningseffekter, tegn, hvilket opløser entitets-forestillinger og åbner til andre, generativt orienterede forståelser af relationelle implikationer mellem subjekt og objekt, der videre kan danne afsæt for nye værdiforhold.

60

Note 10. (s. 28, note 27) Med sit fokus på det almindelige menneskes hverdagserfaring og dertilhørende vurderingsevne konnoterer Boltanskis tilgang til Kants kritik af dømmekraften. Kant definerer dømmekraft i forholdet mellem fornuftsbaseret naturerkendelse og fornuftsbaseret frihedside (”Kants Kritik af Dømmekraften - otte læsninger”, 2007, s. 9 ff.). Boltanski definerer sin opfattelse af vurderingsevne som valorisering, der konstitueres ud fra rationaler: retfærdighedsregimer, i sociale forhandlinger mellem det partikulære og det konventionelle om at nå til enighed i oplevelse af ”storhed” - som udgør konsensus eller fællesnævner. Med denne tilgang reformulerer Boltanski en ”normativ” filosofisk opfattelse i sociologiske termer og søger således at forbinde humanistiske og pragmatiske tilgange, - men uden at kvalificere mennesket og menneskelig erkendelse som begrebskonstituerende udgangspunkt.

Note 11. (s. 38, note 35) Normativ filosofi er gennem projektet blevet anvendt med reference til socialvidenskabelig, bl.a. Boltanski, brug af udtrykket til karakteristik af værdibaserede filosofiske traditioner. Imidlertid kan ”normativ” opfattes som misvisende, da normer typisk er udtryk for socialt valoriserede og adfærdsmæssigt definerede værdiopfattelser og således set i sociologisk optik, mens en filosofisk optik vil lægge fokus på det konstitutive grundlag for epistemologiske opfattelser og dermed værdiog menneskesyn. Betegnelsen ”normativ filosofi” eksponerer en latent kritik af det konstituerende/konstitutionelle udgangspunkt for værdiopfattelser. Derved åbnes til et historiskkontingent, eller idehistorisk, perspektiv på filosofisk definerede opfattelser, men samtidigt desavoueres kriterierne for konstituering af værdibaserede opfattelser. Således illustrerer betegnelsen ”normativ filosofi” selve dilemmaet i den aktuelle videnskabsteoretiske konflikt. Betegnelsen er fastholdt her i projektet i anerkendelse af den aktuelle konflikt og de implikationer, som det er nødvendigt at forene og transformere. Det er dette perspektiv, som projektet har søgt at udvikle Se tillige Note 1.) & Note 4.)

Note 12. (s. 49, note 49) R. Putnams begreber bonding, bridging, linking. Bonding refererer til de former for værdifællesskaber, hvor aktører går sammen i initiativer baseret på fælles interesse og værdiopfattelse. Jfr. også J. Austin’s POCD-model, hvor P = People, O = Opportunity, C = Context, D = Deal, der netop beskriver de former for motivation og initiativer, som udspringer af fælles interesse og orientering, (se R. Putnam, 2000 og J. Austin, 2006)

61

Bilag IV, a.) Postkort  EM = Else Marie C = Charlotte Holmer Kaufmanas I = Isak Kornerup Houe  Postkort 1  C: Det, som vi kan se, det er jo, at mange af de her Socialøkonomiske Virksomheder (SØV) …at de innoverer jo på samfundsudfordringer, de har en mulighed for at se på feltet på en anden måde, end man gør inden for det offentlige og har gjort i mange år. Så det kan for eksempel være at i stedet for, at man er på et beskyttet værksted, så er man i en rigtig virksomhed og bliver mødt af mennesker, der ikke udelukkende er pædagoger og psykologer. C: … og så nu vi snakker det offentlige, så er det et nyt paradigme i forhold til hele socialområdet, hvor vi ikke bare tænker rettigheder i at modtage passive ydelser og altså bare modtage som borger, men det er een ting, men at vi gør en indsats og får lov, og man siger ’du har har hermed rettighederne til at gøre en indsats og blive en del af det her arbejdsmarked’ og samtidig, at der også er nogle mennesker uden for det sociale område, der tager et ansvar for at de her borgere er en del, en ligeværdig del, af vort samfund og skulle også gerne have en adgang til arbejdsmarkedet. Så det er jo sådan set – og det kan både være frivillighedssamfundet, men det kan også være erhvervslivet, så det kan være nogle aktører, som ikke i forvejen er en del af det sociale område, som kommer ind og tager ansvar … og så at man tænker ud af rettighedssamfundet, og man tænker pligt, men på den gode måde…man tænker, at du har en rettighed til at bidrage, som alle andre gør, og det synes jeg er lidt innovativt, det er i hvert fald et nyt paradigme, der er ved at udvikle sig… C: Men arbejdet har jo udviklet sig – øh – i hvert fald i den måde vi italesætter det på, helt klart for at blive meget identitetsskabende, synes jeg – det har det, og på den måde er det jo også et spørgsmål også om etik og værdighed og sådan videre, at man tænker mennesker med funktionsnedsættelse med på samme måde …

 Postkort 2  I: Det er vel også sådan lidt et opgør med nogle paradigmer i forhold til der, hvor SØV har nogle potentialer, idet de netop gør op med nogle paradigmer i forhold til arbejdsmarkedet, i forhold til, ja altså, at man skal tilpasse sig en arbejdsplads og arbejdspladsens præmisser, krav og arbejdsmetoder…. I: Der har SØV nogle potentialer i forhold til at vende nogle funktionsnedsættelser til styrker – ud over at det også kan skabe et andet perspektiv

62

EM: Du sagde lidt tidligere, Charlotte, det her med at få mennesker på, mennesker med forskellige funktionsnedsættelser i arbejde, og det betyder noget for dem, selvfølgelig, at få den frihed og det ansvar, men det gør jo også, det er den anden side af inklusionstænkningen, det gør noget ved samfundet at se ressourcer på en anden måde, hvordan tænker I om det? Hvad er det , det gør ved samfundet, fordi når vi ser ressourcer på andre måder, på mennesker på andre måder, hvad så? C: … Jeg tror det betyder noget for os alle sammen, at vi ikke har angst og utryghed over for mennesker der er anderledes …  Postkort 3  C: Man kunne måske sige at perspektivet på SØV som sådan i stedet for at skulle være 3. arbejdsmarked, er det et spørgsmål om, at de er innovationsdrivere, det er dem, der betyder, at andre almindelige virksomheder enten ved at efterabe eller ved at indgå partnerskaber kan lære ’jamen – øh – vi kan også skabe arbejdspladser, som er inkluderende’ …

 Postkort 4  EM: Men hvad med - altså denne her stærke rammesætning, som der efterhånden er, og som jo også er meget defineret fra det offentlige, kan man sige, altså ind i det. Isomorfi og bæredygtighed og sådan noget, det er jo stærke begreber, som er vigtige krav – hvordan ser I det? Altså hvor sætter det ind, og hvad betyder det for forandringspotentialet og forandringshæmningen? … C: Hvis du tænker virksomhederne imellem, så er der ikke den helt store interesse i at gå i netværk og være sammen og lære af hinanden eller noget som helst. Det her er meget båret af individualister, af sociale ildsjæle de – som har deres egen idé, de gerne vil bringe ud og skabe den forandring sammen med nogen andre og noget af det, de jo har svært ved at lære … det er at få dem til at forstå, ’ jamen de har et beredskab, hvis de nu falder om eller bliver syge’.

 Postkort 5  C: Vi tænker i første omgang, at man arbejder med en forandringsteori. Det vil sige, at man som virksomhed prioriterer og vælger sin egen forandring. Hvad er man sat i verden for? Hvad vil man ændre på? – og det er det, man måler på. Så det vil sige – om man så sætter en forandring, som passer til de politiske dagsordener, eller hvad eller noget helt andet, det er sådan set, hvad man selv definerer, og så anvender man det til at blive en lærende organisation – så det vil sige, at alle ved ’hvorfor gør vi det her’ … EM: Er det jeres krav – at alle skal være bekendt? C: … Det er jo den måde vi … i gamle dage kaldte man det jo en lærende organisation at arbejde på den måde – det er jo at sætte retning på – det er jo en ledelses opgave at sætte retning

63

For ens virksomhed og medarbejdere … Det er det man måler på, og det er det, man dokumenterer 0g ikke alt muligt andet … Det handler altså om, at arbejde er meget systematiseret … Jeg er sådan set på en måde ligeglad med, hvordan man arbejder, hvis man skaber de resultater, man skal skabe, og det er, at mennesker udvikler sig på de nivauer, der er behov for.

 Postkort 6  I: jeg tror – meget af det, der går af sporet på det her, er, at man kommer til at måle på nogle forkerte ting. At – man siger, at nu har man oven fra besluttet at få folk i arbejde, og så har man en eller anden SØV, som arbejde med nogle meget svage – hvad er det så, man kigger på – ’Nå! Kom folk i arbejde efter et halvt år – Nej! Sikke en dårlig virksomhed. Men det kan være, der er sket en enorm forandring, men der er langt igen. Det er jo der, det måske er et spørgsmål, i virkeligheden om i stedet for, at det er ud fra definerede mål, som bliver sådan nogle regnskabsting – det kan godt være, det ikke er det, man skal måle på. Men det vi synes, man kan stille krav om i SØV, det er, at de skal være rimeligt klare på, hvordan er det, denne her person skal se ud, når hun går ud af døren i denne her virksomhed, for at vi er en succes. Hvad er det for nogen – hvad hedder det – nogen subjektive forandringer …

 Postkort 7  I: Så vi vil – vil i virkeligheden meget hellere end at have den der store samfundsøkonomiske beregning, som man også godt kan – æh – man skal ikke have gået mange år på Universitetet, for at man kan problematisere sådan en cost-benefitanalyse. Så vil vi hellere end at bruge krudt på at lave dem, så vil vi hellere blive skarpe på at følge op på, ’ skaber vi denne her forandring i folks liv, som gør dem i stand til at få en beskæftigelse og følge op på det – så alt det med at regne ting ud – det lader vi nogle andre om …  Postkort 8  EM: Jeg tror, her til sidst, vil jeg godt prøve at høre lidt om de samfundsmæssige ændringer – kan I sige noget om perspektiver – typisk snakker vi om den sektorielle udvikling – hvad sker der – eller statens rolle eller demokratiet, hvad sker der der – fra repræsentation til medborgerskabstænkning – hvad tænker I om det? … Sådan nogle diskussioner med betydning for demokratiet, har I tænkt noget om det – er det et potentiale for demokratiet at have den form for virksomhedsaktiviteter eller … Nu talte vi om institutioner før, med det her går de meget ind i socialpolitikken og prøver at se, hvordan ser det ud for folk, som har været involveret i arbejdet med udsatte grupper – og hvor er det socialpolitikken kan være vanskelig at danse med. Og de skelner lidt mellem bureaukratiseringssituationen og så det der er det egentlige behov. Jeg tænker nogle gange på – hele dette her SØV-område – er det ved at overtage den der institutionaliseringsdel – altså er det en logik, der kom herfra, som ligesom bliver den nye måde at tænke institutioner på – eller varetagelse af borgeropgaver eller service for borgerne.

64

C: SØV agerer på det sociale område uden at akkumulere overskud, som anvendes uden for virksomhedens mål og rammer … Vi ved, der er nogle private aktører (på det sociale/institutionelle område), som ikke gør det. Det har der været en del debat om og focus på, hvordan man bruger det overskud, man tjener på staten… Der ville jeg ønske, at det blev udfordret mere – at der var nogle sociale opgaver, der blev løst af SØV – jeg synes det kunne være spændende EM: Bliver det så en privatisering, eller hvordan tænker du det? C: Det er vel en privalisering, når de bliver SØV, men fordi de bliver SØV … har de ikke profit for øje. Overskuddet … det bliver bare reinvesteret. I: …De (SØV) kan forbinde de gode sider ved ’charity’ – altså 3. sektor – så der ideelt er geninvesteringer, så der ikke er en økonomisk indskydelse til at slippe billig af sted med at give noget til borgerne, samtidig med at man skaffer den innovationskraft, der også ligger i markedet i, at dem der er dygtige til at levere nogle resultater også er dem, der får lov til at overleve og vinde fremme.

 Postkort 10  I: Hvor man måske kan sige, at det offentlige gør meget i procedurer og markedet gør meget i profit. Hvis det offentlige så skulle gøre det rigtige, og markedet så skulle tjene nogle penge – og – hvad hedder det – charity så skulle have den rigtige motivation, så skal SØV i virkeligheden kunne alle tre ting, men deres (SØV’s) berettigelse ligger i, at de gør en forskel. Så det er den bundlinie, man kunne håbe på, de kom hen til. At konkurrencen om, at de ikke er dem, der er billigst, men det er dem, der får opgaverne … fordi de leverer resultaterne. C: Altså der er jo også mange segmenter inden for området, og der er også civil ulydighed. Der er jo folk, der er ansat uden de må være det … og der kan man jo også udvikle noget viden ud fra, at man gør det. Jeg synes, det er godt, der er kommet denne her registreringsordning (Anbefalingsrapporten), men jeg synes også, det er vigtigt, at man kan stadigvæk innovere og eksperimentere og prøve ting af, fordi ellers så udvikler vi os jo ikke – hvis ikke der bliver en mulighed og nogle dispensationer.

65

Postkort – Hertha Levefællesskab EM = Else Marie Ole Uggerby, Hertha = OU -

Derudover er der gennemført interview med Per Clauson-Kaas, Søren Hansen og Ole Uggerby. Der citeres alene fra interviewet med Ole Uggerby - p.g.a. tekniske fejl med gruppeinterviewet

 Postkort 11  EM: Og de værdier er det nogen som I har formuleret eller er det bare en følelse – altså – jeg ved godt I har et værdigrundlag, men - men er det nogen, som har betydning i hverdagen som værdier. OU: Det har det helt klart for rigtig mange … og jeg vil sige for alle, der arbejder i institutionen, er de her værdier helt afgørende. Både de værdier, der har med menneskesynet at gøre, men også de værdier, der har med det bæredygtige, den grønne adfærd… EM: Bæredygtighed – det er jo et centralt begreb i alt det her innovations –æh, OU: Det er jo sådan sekundært, oplever jeg, men der er ingen, der diskuterer, at vi spiser økologisk grøntsager, vi dyrker tingene økologisk og biodynamisk. Så det er uden for diskussion, det det, EM: … man siger det afknopper, det er sådan en bonus ved siden af. ….. EM: forbinder du bæredygtighed primært med det økologiske og det grønne OU: nej, nej, jeg vil helt klart have hele det sociale med også i det bæredygtige EM: Og hvad kunne kriterierne for bæredygtighed i det sociale være OU: - æhm – På det sociale område så ville jeg nok sige, at det at kunne give plads til individet med de forskelligheder og de forskellige behov, individet har. Altså ved siden af, at man tilkender det enkelte individ suverænitet, at det så ved siden af arbejder på at skabe en fællesskabs følelse, altså et fælles ansvar, ikke kun et ansvar, som vedrører os, der tilfældigvis bor her, men som altså rækker ud over menneskeheden. Altså, vi er her allesammen globalt, vi har en klode, det er den, vi har som forudsætning for, at vi alle sammen kan være her. Det næste er, at vi skal prøve på at leve på en måde, så vi giver plads til hinanden, at vi ikke ødelægger mulighederne for hinanden, men at vi måske oven i købet kan gøre det omvendte, forbedre mulighederne for at vi alle sammen kan være her. Der er der så alle dem, der har svært ved at stå selv, at hvis - hvis vi kan skabe rammer, så de kan få love til at komme ind og udfolde de ressourcer eller aktivere de ressourcer og kompetencer, de faktisk har, sådan at de kan komme i spil- og det er sådan – og det er min kongstanke egentlig, hvis jeg må bruge så dumt et ord – så er det jo at – at - at alle netop har ressourcer og har noget at bidrage med og så det forunderlige, der kan ske, hvis rammerne og strukturerne er tilpas, så - så kan de være med til at berige livet for alle

66

os andre, altså selv dem, som vi i det traditionelle samfund betragter som en udgift, fordi de belaster det sociale budget.

 Postkort 12  EM: Så - så det er egentlig at skabe rammer til at kunne lade ting ske, er det sådan? uden at man har et klart mål med det. OU: Ja, men der kan godt være – et klart mål altså i min forståelse af det sociale, af den sociale opgave, det ville jo være, at vi hjælpes ad med at sikre en eller anden basis livsgrundindkomst – øh – et basalt, værdigt liv for alle, men at man så samtidig give plads til de der sidespring –eller hvad det hedder, Krøller, som nogen har, og at så vi betragter det som…som det kulturelle, det kreative, hvor det får lov til at blomstre, men at vi i virkeligheden er fælles om at sikre det økonomiske fundament. Og at vi så give friheden til, at de kan sprudle med sjov og spas og ballade og musik og sang og - og. EM: Så det økonomiske har en central betydning for, det er en forudsætning for at kunne fungere. OU: Ja, det tænker jeg egentlig – det synes jeg er en – en - et mål, at vi arbejder henimod, at alle kan få lov til at få et eksistensgrundlag – altså blive sikret EM: Fordi – der er både det her med, hvad er eksistensgrundlag, kan man sige, det er en interessant tanke, hvordan skal vi definere eksistensgrundlag ud fra en økonomi. Det næste er, hvad er en økonomisk logik omkring det, … hvor jeg tænker, der kan etableres enormt mange logikker omkring økonomi. Det kan være, at vi bare giver, enhver skal have det, de har behov for, eller der skal lægges en standard … eller der skal være en udveksling, altså der er et bytteforhold af en eller anden art, altså det kan være materielt eller ikke materielt, der er mange forskellige modeller for det. Er det noget, I snakker om? OU: Ved særlige lejligheder! … Men jeg oplever heldigvis, at der er nogen af mine kolleger, som nikker til det – Ja det er vi da med på – fordi de gør sig de samme overvejelser, og det tror jeg, det skyldes at vi – især i medarbejdergruppen – der har vi en eller anden fælles idebaggrund, vi har læst ikke nødvendigvis de samme antroposofiske bøger eller steinerbøger, men vi har mødt ideerne om den sociale tregrening i forskellige sammenhænge og sådan nogen, af de der statements, man kan møde der.

 Postkort 13  EM: Jeg tænker erfaringer – nu har du jo snakket om erfaringer, du har snakket ud fra jeres erfaringsbaggrund. Jeg tænker sådan erfaringer med – hvad er det for typer af forandringer der sker, både her som sted og med mennesker, der er involveret. Altså hvad er det for typer af forandringer, der sker? OU: Altså jeg tror, at jeg vil sige, at institutionen, i kraft af at den har denne her opgave, som aldrig når i mål – vi bliver aldrig færdige med den her opgave – det betyder, at vi er sådan lidt en dynamo, som

67

sætter ting i gang, processer i gang og så – den anden tendens, jeg oplever, er måske, en…en forandring, der går i retning af stilstand, altså af mageligheden, det går så godt, så nyd det også, så lad nu bare støvet lægge sig, så altså jeg oplever, at - det er en forandring, at når man flytter herud, så går man måske en lille smule i stå, altså det er en mulighed, at man kan flytte herud, og der er nogen, som tager sig af det, og det og det og så nyder man. Og så heldigvis så er der nogen, når de har tilladt sig at nyde det et stykke tid, så byder de ind. Måske bliver der kaldt. Hvis Per siger vil, I være med til at lave tryllefløjten – Ja jeg elsker at synge, jeg elsker at spille, jeg vil gerne lave kostymer og sådan noget. Så kommer de, men der er ikke så meget initiativkraft i gruppen af parcellister…..Det er institutionen, der er meget dynamo -det er ikke noget, jeg har sagt før det her – så det er noget, du kalder frem – Jeg havde jo håbet, at nogen ville tage på sig at lave en SØV omkring vores butik deroppe eller omkring en cafe. Der er nogen, der tager initiativ til at lave suppe torsdag, så laver de en ordentlig grydefuld suppe, og så kan alle vi andre komme at købe den og spise deroppe – og det er rigtig hyggeligt. En gang imellem laver de så eftermiddagscafe og kaffe og kage, og det er lige så hyggeligt. Gartneriet er en del af institutionen. Og der er frivillige, der går ned, når Birthe kalder – Ukrudtet står op alle steder. Og så er der nogen, der kommer ud af deres små parceller – jamen det er hyggeligt …

 Postkort 14  EM: Jeg vil også lige godt spørge dig om mennesket – altså i forandring. Man har så mange ideer om entreprenørskab og altså det entreprenante – øh – det entreprenante menneske … hvordan ser du forandringer i forhold til det, at være agerende menneske herude, og det at opleve, at man er i et rum, hvor der måske er muligheder – hvad er det for nogen forestillinger om det forandrende menneske eller mennesket i forandring, man kunne knytte til jeres erfaringer. OU: Hm – altså igen. Institutionen har tilsyneladende tiltrukket sådan nogen typer, som elsker at sætte ting i gang. Og stedet som helhed har tilsyneladende tiltrukket nogen parcellister, for hvem det ikke er det, der er afgørende. EM: Jeg tænker også på forandringsprocesser i mennesker. Hvad sker der for mennesker herude? I har jo både jeres målgruppe, og så har I jer selv som ildsjæle. Dem, der bor her. Hvad er det for forandringer, der sker? OU: Altså der er jo nogen af os, der oplever forandring, når vi - når vi er medspillere i forandring. Så vi jo det godt, altså, som kan lide at være medskabende på fremtiden. Altså dem er vi jo heldigvis rigtig mange af. Og jeg vil sige, vi trives jo. Og medarbejdergruppen er jo i høj grad sådan nogen mennesker. Altså det er fantastisk at opleve, hvor højt et ejerskab og engagement, der er i vores medarbejdergruppe, og det med at flytte ledelsen ud til yderste led, altså til den enkelte medarbejder, som er leder i sit eget arbejde, er ansvarlig for det, der sker og kan kalde på hjælp bagud til kolleger, hver gang man når en grænse for, hvad man selv kan, det synes jeg er fantastisk. Vores problem i den del af levefællesskabet, det er egentlig, at vi skal hjælpe hinanden til at sætte nogle grænser for os selv, for ellers så ender vi med at miste stemmen eller også på anden måde brænder ud, så vi skal have opmærksomhed på

68

hinanden og støtte hinanden i også at holde lidt igen – rolig nu rolig nu! - Men der er ikke det samme høje tempo ude blandt parcellister.

 Postkort 15  EM: Hvordan kan man lave broer mellem et initiativ som Hertha og det omgivende samfund. Hvordan påvirkes samfundet af de nye typer økonomier og nye typer socialitet. OU: Det ligger i værdierne, at vi er absolut ikke selvforsynende. Tværtimod. Vi ønsker at være maksimalt afhængige af det omgivende samfund. Og at vi så har en udveksling med det omgivende samfund. EM: Hvad med afhængigheden – hvad skal den bestå af? OU: Den er mangesidig – altså – en afhængighed det er jo, at vi leverer institutionen, men egentlig også levefællesskabet – den måde vi praktiserer den der omvendte integration på i det lille format, lokalt, derigennem leverer vi en ydelse til det omgivende samfund, vi løser et behov, som det omgivende samfund har for, at den der særlige gruppe af borgere, at de får et sted at bo og meningsfuldt arbejde, det løser vi herude, og vi modtager en betaling for det, og for den betaling kan vi videreudvikle, holde aktiviteten i gang, men også videreudvikle den. Så der har vi en afhængighed – vi sælger en ydelse og løser en opgave. Men hele vores eksistensberettigelse den består jo også i, at vi er i en dialog med det omgivende samfund. OU: Det er den der tregrening – den sociale tregrening – der har sådan en opgavefordeling, hvor der er nogle advarselslamper, der lyder – undgå for alt i verden, at det politiske breder sig over de andre, eller det økonomiske må ikke brede sig ud over det andet, og lige så galt går det, hvis det kulturelle – præsteskabet og den slags – begynder at brede sig ud over det. Det er nødvendige funktioner i et samfundsliv, der er udsprunget af menneskebilleder og menneskelige behov, men de skal tilkendes deres afgrænsede funktioner og områder og har deres egne lovmæssigheder, men er fuldstændig afhængige af hinanden, men sideordnede – der er ikke nogen af dem der bestemmer.  Postkort 16  EM: Hvor er de etiske muligheder, og hvor er de etiske dilemmaer, - hvor har I noget på spil etisk? OU: Det, der springer i øjnene er, at vi har en gruppe udviklingshæmmede, der ikke er særligt synlige i vores beslutningsorganer, og det er dybt pinligt – der har vi et problem og en udfordring og en opgave. Vi ønsker at tilkende dem fuld respekt som fuldt værdige mennesker, men de er bare ikke med i beslutningerne. Den er ikke så god. Og så kan der være en udfordring også i vores brug af frivillige i forhold til udviklingshæmmede og løse de opgaver, som er sådan klassisk plejeopgaver, har vi gjort nok for at informere de frivillige, som kommer fra parcellisterne, hvad skal de være opmærksomme på, hvad har vi af regler ude i det store samfund omkring den slags. Det mangler vi også – men vi er opmærksomme på det.

69

Bilag IV, b.) Interview med Vækstcenteret for Socialøkonomiske Virksomheder, København, 2015 EM = Else Marie Charlotte = Charlotte Holmer Kaufmanas, Isak = Isak Kornerup Houe

Tællertrin 0

Tema Centerets historie

550

EM Om projektet ’Potentialer i SØV-området’ – et Personlig introduktion masterprojekt. Isak Fuldmægtig. Introducerer sine to indsatsområder i Vækstcenteret: 1. Registreringsordning for SØV-områdets virksomheder 2. Dokumentations- og metodeudvikling på SØV-området – for at vise social værdiudviklingen og skabelsen af social forandring på området.

740

Charlotte Leder af centeret – uddannelse og arbejde

1025 1100

Meningskondensering  Om centerets turbulente liv med flytninger mellem ministerier – frem til at Erhvervsstyrelsen har nedlagt centeret pr 31/12 2015.  Centerets arbejde over hele landet  Regeringsskiftet som skillelinjen

Projektintroduktion

EM Forandringsforestillinger, som knytter sig til SØV-området. Innovation er et rammesat begreb – det rejser nogle spørgsmål:  Hvad er egentligt Forandring?  Er der en måde man kan skelne mellem Innovation og Forandring på?  Hvordan spiller Innovation og Forandring sammen? Uddybning: Bennaga beskriver innovation ud fra tre måder det kan foregå på: 1. Innovation kan foregå partikulært 2. Innovation kan foregå som vedligeholdelse

70

3. Innovation kan foregå som ….(?) Spørgsmålet bliver: Hvad er det for hensigter der ligger i innovation og kan man se noget om forandring i det? 1245

1452

Om SØV og innovation

SØV’s anderledeshed

Charlotte  Mange af SØV-virksomhederne innoverer på samfundsudfordringer, fordi de har en anden mulighed for at se på feltet end det offentlige har.  SØV kan modtage mennesker, som ellers ville ende på beskyttede værksteder og de modtages af mennesker, som ikke er udelukkende pædagoger, psykologer etc…. Eksemplificeret: De autistiske computernørder – og deres afstandstagen til alle de velmenende, professionelle omsorgspersoner samt den betydning det har haft for dem at møde professionelle fagpersoner. Det socialpædagogiske områdes problem med at forstå værdien af ’arbejde’, uden pædagogiske bagtanker, og den manglende forståelse for at mennesker med funktionsnedsættelse gerne vil fri af at blive mødt med omklamrende omsorg. Det er her SØV har et tilbud som er meget anderledes det offentliges institutionelle og pædagogisk-psykologiske tilbud SØV formulerer en anderledes, dynamisk måde at modtage borgere med funktionsnedsættelse på, hvor man ikke bare taler om passive ydelser. SØV kan forvente – og tilbyder borgerne retten til at yde en indsats – samtidig betyder SØV at nogle frivillige borgere tager et ansvar for at ’den funktionsnedsatte borger’ bliver et ligeværdigt medlem af samfundet, som derfor også skal have en adgang til arbejdsmarkedet. Dette kan både være fritidssamfundet, men også erhvervslivet. Dette betinger, at flere tager et ansvar – og at man samtidig tænker ud af

’Rettighedssamfundet’

’Rettighedssamfundet’! – og man tænker pligt, men på den gode måde – (i betydningen: Pligt er en rettighed, f.eks. til at yde en arbejdsindsats, alle bør have!)

71

Nyt Paradigme Menneskesyn

1650

At gøre sig fri af omsorgsformen

1710

Arbejde og inklusion

1725

Arbejde og identitet

1743

(EM

1800

Tilpasning – arbejdsplads og menneske/vice versa

I det ligger det innovative – det er et nyt paradigme, som er ved at udvikle sig. Det er mere Menneskesyn end det er Politik. Hvordan tænker vi om borgere som ikke nødvendigvis er ’normale’ i gængs forstand. EM EM opsummerer Charlottes indlæg: frigørelse fra omsorgsformen og i forlængelse af det kommer inklusionstænkningen i forhold til rettigheder og pligter. EM Men det der også kan ses på er arbejdet som inkluderende. Kan inklusion få betydning på andre områder end i traditionelt arbejde? Charlotte Arbejde har udviklet sig til at blive identitetsskabende. Arbejde er med til at give også den funktionsnedsatte borger værdighed og betydning og identitet. Og på den måde er det jo også et spørgsmål om etik og værdighed. Indskud om at mange sætter pris på at kunne skabe noget for andre.) Isak Isak påpeger at de funktionsnedsatte borgeres vej ind i erhvervslivet har vendt – forandret – synet på at mennesket skal tilpasse sig arbejdspladsen til at arbejdspladsen også kan tilpasse sig mennesket. Et skifte som er betydningsfuldt for alle – ikke kun den funktionsnedsatte borger. Isak konstaterer at SØV-virksomhederne har nogle potentialer med betydning for de almindelige arbejdspladser ved at demonstrere hvorledes de funktionsnedsatte kan være en kvalitetsudvidelse for virksomheder, fordi de kan tilføre virksomhederne andre og nye måder at løse givne opgaver på – Isak eksemplificerer perspektivet. Yderligere kan SØV-virksomheder fastholde marginaliserede, som ellers ikke kunne fastholdes i en traditionel virksomhed, men som i SØV-virksomheden alligevel kommer med i en produktion af en eller anden art. Charlotte

72

2135

2312

Fejlfinding, deficit og funktionsnedsættelse, ikke som en absolut men som en relationel størrelse

Det økonomiske incitament i inklusionen

Fortsætter perspektiveringen –  Det medicinske og diagnostiske perspektiv  Det funktionsnedsatte og det relationelle handicapbegreb Fejlfinding og deficittænkning har været fremherskende og har påvirket familierne og ikke mindst børnene, fordi der hele tiden har været professionelle som har kigget på dem – og på alt det de ikke har kunnet i modsætning til de såkaldte normale. Pointen er at det relationelle funktionsnedsættelsesbegreb netop ikke er absolut. Under givne forudsætninger forsvinder betydningen af funktionsnedsættelsen. Det betyder omvendt at funktionsnedsættelsen defineres af omverdenen mere end af den funktionsnedsatte borger. Charlotte Der er mange penge i at få de funktionsnedsatte borgere inkluderet og det går bag om ryggen på både menneskesyn og etik. Kommunerne står med problemerne og økonomien og SØV kan være med til at løse problemerne, måske endda levere en økonomisk fordel til kommunerne. Kommuner og Stat bruger mange penge på afklarings- og prøvepraktikforløb med nedslående resultater, som efterlade den funktionsnedsatte borger med lavt selvværd etc.., hvor SØV måske gør den pågældende til en ressource. Dette har et stort forandringspotentiale for den pågældende og ikke mindst familien. Isak Beskriver de politiske diskussioner om at få orden på området under Thornings regering.

2436

Reformen af fleks-jobordninger til fordel for større rummelighed

Charlotte Mange unge mennesker vil gerne tage et ansvar og det sociale entreprenørskab er omfattende. Iderigdommen er stor. – Desuden er investeringer i forandring blevet et stigende interessefelt for store virksomheder især i UK og USA

2600

Socialt entreprenørskab

EM

73

Og Virksomheders ’investering i forandring’

2702 Sociale investeringer og 4. sektor

3048

Charlotte Det ved vi ikke nok om – på dansk jord har de sociale investeringer ikke foldet sig ud endnu. Man kan gå sammen på mange forskellige måder. Den 4. sektor etc…. EM Hvad tænker I om frivillighed? Charlotte Udvikler frivillighedens problematik på godt og ondt sammen med EM.

2750

2945

Hvad er det for typer af forandring, der er de mest signifikante? – der ligger nogle logikker i indsatsområderne!

Afskaffelse af institution og profession Erhvervslivets konservatisme

EM Hvad gør frivillighed ved institutionstanken? Institutionens eliminering? Disse forandringers omfattende betydning uden at man måske er helt opmærksom på hvor dybt det går – endsige ser målene med dem. Charlotte Arbejdsmarkedets to traditionelle parter er meget konservative og dette skaber mange problemer for de marginaliserede og funktionsnedsatte borgere i forbindelse med at få job med støtte. Diskussion en om de marginaliserede tager de ’normales’ arbejde…etc. EM På den ene side har man den udsatte borger og betydningen af arbejde for hende/ham – på den anden side gør det også noget ved samfundet. Hvad tænker I om det? Dette at tænke ressourcer på en anden måde – og tænke mennesker på en anden måde.

3210

To sider af inklusionstænkningen

Inklusion og samfund

Charlotte Inklusion er en styrke for samfundet – og DK er ikke i spidsen. Mange lande er meget længere i inklusionstænkningen. En fare er hvis SØV udvikler sig til at blive et parallelsamfund Man måler et samfunds værdi på, hvad det gør for sine svage og udsatte borgere.

74

SØV som parallelsamfund

Inklusion og specifikation Innovation som rollemodel

3550 Effekt og løn

SØV er den ene side af inklusionstænkningen, men et mål må være at få så mange som muligt inkluderet på almindelige arbejdspladser med de forskellige ressourcer de må have. Isak Fortsætter denne problematik om både at inkludere og være opmærksom på det specifikke. Innovation må blandt bestå i at SØVvirksomhederne demonstrerer andre måder, som almindelige virksomheder kan efterligne eller indgå partnerskab med. Man skal transformere arbejdsmarkedet – og man skal etablere en trappe ind i arbejdsmarkedet for dem der er faldet ud. EM Har det en effekt på arbejdsmarkedet – når man ser på lønforhandlinger? Charlotte SØV kan have den effekt at bygge bro for den funktionsnedsatte til at kunne komme videre til en virksomhed, med mentorskab og rådgivning mm. EM Hvad i forhold til effektivitet. Er der en større villighed, en større rummelighed til at acceptere den slags?

Effekt og rummelighed 3635 Om forskellene på SØV og almindelige virksomheder

Charlotte Virksomhederne skal være mere parate til at modtage disse borgere, have en større forståelse, en større viden, - men det handler også for SØVvirksomhederne om, at de skal nærme sig mere de professionelle virksomheder, de skal vide noget mere om at leve og overleve, ekspandere og se på nogle modeller, der kan eskaleres til udlandet og vice versa Der mangler mere viden om hvordan man skaber forretning i SØV, der er de lokale ildsjæle, som kan skabe forandring på det sociale område, men som ikke ved ret meget om at skabe forretning, og så har man alle de traditionelle virksomheder, som vil lave en lille SØV-virksomhed ved siden af, som ved noget om hvordan man laver

75

Behovet for professionalisering

Væksthjulet og kommunerne

EM + Charlotte Dette her er en strategi for ’bridging’ – for at skabe rammer for SØV og sætte gode rammebetingelser for virksomhederne. Fælles udveksling om kommunernes tilgang, konsulentarbejde i kommunerne, DK som et vanskeligt land at få i gang m.m.

4033 Bridging

4130 Lokalpolitikerne og Djøf’erne

4255

forretning, men som ikke ved noget om funktionsnedsættelse. 17 kommuner har fået hver 500.000 til at skabe viden om SØV, men projektet bliver ikke fulgt til dørs på grund af Vækstcenterets lukning. Vækstcenteret har desuden været engageret i at formidle viden om økonomi – gennem VÆKSTHJULET, som konsulenter rundt om bruger til at lave rådgivning til SØV. Vækstcenteret har lavet en social version af hjulet, som de kan bruge. Der kommer en analyse af hvor meget der er flyttet på kendskabet til SØV – Vækstcenteret har været i ca 25 kommuner, hvor der efterfølgende er taget initiativer på SØV-området. Det spændende er nu, hvor centeret forsvinder, om det har været nok til at det kan leve videre.

Charlotte Der er problemer i forvaltningerne, både med det tværfaglige og at ledelseslaget skal være enige om at støtte ellers bliver det ikke til noget. Kolding er et eksempel – hvor man først kom i gang da borgmesteren greb ind. Embedsværket – djøf’erne – kan desuden ofte være en stopklods for lokalpolitikere, som gerne vil sætte initiativer i gang, fordi embedsmændene ikke mener det kan lade sig gøre. Ofte er det frygten for det uafprøvede, som standser det. – Eller de orker ikke at undersøge mulighederne. EM Hvad med hele denne her stærke rammestyring, der efterhånden er – isomorfi og bæredygtighed er nogle store begreber –hvor sætter det ind og hvad betyder det for forandringspotentialet? Beder om begrebsdefinitioner – EM definerer det som reproduktion/efterligning, rutiner der kommer igen mmm. Det matcher med

76

Isomorfi og bæredygtighed (Charlotte)

4350 SØV: behovet for netværksdannelse og registrering

bæredygtighed og forventninger om bæredygtighed) Charlotte SØV-virksomhederne mangler interesse for at gå i netværk eller gå sammen og lære af hinanden. De er båret af individualister og lokale ildsjæle, der har deres egne ideer. Det der er svært at få dem til at forstå er, om de har et beredskab, hvis ildsjælen falder fra. Folk holder på deres - men man har ikke overskud og penge til at gå sammen. Der holdes stormøder for SØV, men det fører ikke til øget samarbejde mellem virksomhederne. SØV-virksomhederne holder sig tilbage mht. til registrering, som ellers er en fordel for virksomhederne. Den giver dem identitet og legitimitet og adgang til at gøre forretninger med kommunerne. Det bliver vigtigt for SØV-virksomhederne at kunne dokumentere ta man håndterer sit overskud korrekt, at man har en transparent ledelse etc.. når det sociale investeringsmarked kommer. Isak Isak udreder registreringsproblematikken. En registrering kunne skabe en pressionsgruppe, der kunne frembringe bedre rammevilkår for SØVvirksomhederne Isak udreder blandt andet markedsproblematikken for SØV

4630 Registrering Pression 4917 Pression

Charlotte Det kunne blive en kæmpe politisk pressionsgruppe samlet set ved en registrering og dokumentation af det samlede antal funktionsnedsatte borgere, som er kommet i arbejde EM Præsenterer Inklusionsbogens struktur og ærinde og bundlinjetænkningens problematik – Værdimålingens vanskeligheder, vanskeligheden ved at fange den sociale værdi i SØV

4945

Charlotte

77

Inklusionsbogen, bundlinier og værdimåling 5055 Forandringsteori og en guide til den.

5157

EM peger på vanskelighederne ved at dokumentere deres resultater for myndigheder, fonde mm. (eks. Fra Inklusionsbogen)

5295 5311 Mål, evaluere, arbejde systematisk i SØV 5431 Kvalitativ forandring eller Cost benefit som det er skal måles

5700

Vækstcenteret har arbejdet med en forandringsteori. En virksomhed som går ind i SØV må prioritere sin egen forandring og virksomheden må bruge det til at blive en lærende organisation – stille spørgsmål som:  Hvorfor gør vi dette? Som noget alle i organisationen skal vide og arbejde med. Man har en forandringsteori og nogle resultater man skal på kort, mellemlangt og langt sigt – derfra finder man ud af, hvad der kan skabe resultaterne – og hvilke ressourcer, der skal til – og dette skal være almen viden i organisationen. (Isaks guide til SØV) Den lærende organisation – ledelsen sætter retning – for at skabe retning og resultater - Det er det man måler.

Charlotte SØV skal ikke være bange for at måle, veje og evaluere. SØV skal lære at sætte mål, opfylde dem og evaluere om udbyttet står mål med indsatsen etc…. Det er det der ligger i forandringsteorien. SØV skal lære at arbejde systematisk. Socialarbejderen må være stolt over at kunne arbejde på den måde og levere resultater. Man skal sætte fagfolk fri rent metodemæssigt i tillid til at de ved bedst. Isak fortsætter tankegangen og påpeger at man ofte måler på noget forkert. Han problematiserer, hvad der skal måles på og hvilke resultater der kan modellere en succes, som ikke kun kan gøres op i økonomi. Han vil hellere end at have den store samfundsøkonomiske model – cost/benefitanalysen – have fat i om man skaber en konkret forandring i folks liv. Det er ting som det, SØV skal måle sine resultater på. EM og Charlotte kom med indlæg, bl.a. om hvad kommunerne forventer en SØ-virksomhed opnår af resultater – og kommunerne er meget forskellige i deres succesrater.

78

EM om den sociale kapitalfonds regnestykke, hvor modellen de har udviklet og bruger arbejder ud fra kroner og øre. Isak finder deres model kan noget – men har også store mangler. Afslutter med at udpege den konkrete forandring i folks liv som det vigtigste at måle på.

5850

Værdimåling på SØVområdet

5942

Charlotte Måleredskaberne og –metoderne inden for socialområdet er til stede og kan afdække kvalitative forandringer. Hun beklager at Vækstcenteret faktisk havde disse instrumenter til at kunne måle værdiskabelse på SØV-området – da de blev lukket. Den nuværende socialminister er interesseret i at måle hvor meget værdi bl.a. SØV-området skaber. EM De samfundsmæssige forandringer – Statens rolle demokratiet, medborgerskabstænkning etc… hvad sker der der?

10000 Koordination, overordnet viden og forskning forsvinder 10229

Charlotte Vækstcenteret har sat gang i mange forandringer, som utvivlsomt vil fortsætte på et eller andet niveau, men den overordnede vidensog erfaringsopsamling vil ikke ske – så meget vil gå tabt, når forankringen mangler. Der er stor interesse for feltet og forskere står parat, men der mangler penge til at forske for. EM Hvilken betydning har SØV for demokratiet – er det et potentiale for demokratiet at have den form for virksomhed.

SØV og demokrati 1033o SØV – socialpolitik og institution

Charlotte Hvis der er borgere som får en mulighed for at tage del i demokratiet er det fantastisk. Udlandet er langt længere fremme end DK i den tænkning. SØV øger de marginaliserede borgeres mulighed for at tage del i demokratiet EM

79

SØV og det sociale område – en udfordring

10600 Charity?

10638 Frivillighed og udlicitering

Nu talte vi meget om socialpolitik før, hvordan ser det ud for folk, som har været involveret i arbejdet med udsatte grupper – og de skelner mellem bureaukratiseringssituationen og det der er det egentlige behov. Hvor kan socialpolitikken være vanskelig at danse med? Er SØV ved at overtage hele institutionaliseringsdelen? – er det den logik, der kommer herfra, der bliver den nye måde at tænke institutioner på, eller varetagelse af borgeropgaver eller service for borgerne? Charlotte Udpeger tre områder: 1. De gamle institutioner 2. SØV 3. andre, private aktører, frivillige SØV kan findes i både 1 og 3. SØV bør agere på det sociale område fordi de ikke akkumulerer overskud, som anvendes uden for virksomhedens mål og rammer, hvor nogle af de andre aktører bruger overskuddet uden for det sociale område. I UK har SØV en stærk placering i det sociale felt – i DK er det langt mindre p.g.a. velfærdssystemet. Men SØV er helt klart en oplagt spiller på det sociale område, og kan være en udfordring til det traditionelle sociale system gennem konkrete opgaveløsninger. SØV er en privatisering, men på grund af overskudshåndteringen (nonprofit), må Stat og Kommune have langt større interesse i at samarbejde med SØV frem for private aktører som har profit som mål med aktiviteten. Håbet er færre private aktører flere SØV. EM Hvordan tænker i ’charity’ i modsætning til det offentlige? Det kan jo let blive til at en lokal opgave løses ikke koordineret eller ikke svare til en samfundsmæssig forståelse af det. Isak SØV kan eliminere faren ved at udlicitering til private aktører og ’Charity’ bliver brugt til at spare penge. SØV kan forbinde de gode sider ved ’Charity’ samtidig med at man får skabt den

80

10805 SØV som ny leverandør på det sociale marked

innovationskraft som ligger i Markedet (de private aktører). De SØV-virksomheder der er dygtige til at levere et resultat er også dem, der får lov til at overleve. Isak mener, at man måske ad den vej kan få de bedste sider af de tre områder forenet. EM Hvad skal være det normsættende skal der ligge en standard for det – eller er det vilkårligt eller markedet?

SØV som udfordring 11040 David Man Rollemodeller Social mobilitet

EM + Isak Opsummerer Isak – det er de lokale som er bedst til at løse opgaverne i kraft af lokalkendskabet (f.eks. Skovgårds Hotel) Isak fortsætter tankerækken – SØVs opgave er at levere en forskel i behandlingen af de funktionsnedsatte borgere – og det er det, der bestemmer deres berettigelse. Charlotte Et vigtigt element i SØV er også at de udfordrer regler og eksperimenterer med dem. Et er at SØV registrerer sig, men det er stadig vigtig at de innoverer på de gængse måder at gøre tingene på.

11120 Innovativ og transformativ tænkning 11350

Isak  Det offentlige er optaget af at gøre det rigtige – procedure og formalia,  Markedet er optaget af at tjene penge  ’Charity’ leverer omsorg SØV kan alle tre ting, og man kan håbe at det bliver dem, der kan levere og derfor får opgaverne. Deres berettigelse ligger i at de gør en forskel. Det er den bundlinie man kan håbe de kommer hen til – ikke fordi de er de billigste, men fordi de løser opgaverne.

EM + Charlotte David Man og erfaringerne fra UK – den sociale mobilitet og den etiske dimension som omdrejningspunkt og diskussionen om hvad der er det betydningsfulde: samfundets transformation, eller individets.

81

Oversættelse af erfaringer

SØV og det moderne erhvervsvilkår

11540

11600

Erfaringer fra Sverige med rollemodeller på ITområdet…. Den sociale mobilitet er en vigtig forandring EM Når jeg nu arbejder med konstitutive tilgange til det her, som jeg tænker at lave en refleksionseller didaktisk model i, hvad vil være vigtigt i det for at tænke innovativt og transformativt i samfundet? – de sociale, de sektorielle, de demokratiske, de eksistentielle faktorer. Hvad ser i som særligt væsentligt ud fra jeres erfaringer. Charlotte Ud fra arbejdet i kommunerne ser vi oversættelsesarbejdet – det at vi oversætter erfaringer ind i der hvor det kan bruges til noget er spændende – man næsten danner sig et sprog der hvor det skal bruges. EM Det er spændende at se om det er initiativtageren der bliver forandret end om det er selv målgruppen der bliver det. Charlotte Eller begge – hvordan spiller det sammen. Vi kan også se på de virksomheder, der har været på området længe, at de er nødte til at forholde sig til forandringen hos dem selv, for at kunne blive ved med både at overleve og fungere. SØV har tendens til at forvente at kommunerne kommer til dem og samtidig er der også en tendens til at brokke sig over de hurtige ændringer og reformer på området, men det er vilkåret for alle virksomheder i dag og det nytter ikke at blive selvmedlidende. Det er noget med noget tilpasning.

82

Interview med beboer i Levefællesskabet ”Hertha”, Herskind 2016 EM = Else Marie OU = Ole Uggerby Tællertrin Tema 00 Indledning

103

150

Om konfliktpotentiale i landsbyen mellem de forskellige grupper

Meningskondensering OU + EM Indledende kommentarer, blandt andet om engagementet og kompleksiteten i levefællesskabet. OU Vi har heldigvis en oplevelse af at vi arbejder på det samme mål, men det mål er ikke nødvendigvis det, der lever i gruppen af naboer – det giver udfordringer til hvordan vi så får det til at mødes. EM Hvor ligger der typisk en friktion, hvad er de forskellige interesser som ligger i levefællesskabet? OU En af dem, der lever lige nu er at institutionen, som er i en god gænge, har fået noget styrke i og med at de blev selvstændige og medarbejdergruppen er i ro. Desuden er institutionerne fyldt op og har ventelister. Problematikken er på den ene side institutionernes ønske om ekspansion og andre gruppers skepsis om flere kan rummes. Landsbyens overordnede tanke er 30 funktionsnedsatte – 120 ’normale’ og lige nu rummer landsbyen 26. Konfliktpotentialet er om tallene er holdbare, specielt for funktionsnedsatte.

359

EM Hvad kan argumenterne være der – tallene er fiktive? – så hvad er det for hensyn man lægger ind i det?

403

OU Jeg kender jo institutionernes argumenter for at synes 30 er et godt tal. Jeg mindre nabogruppens motiver. Institutionernes motiver er pædagogisk og funktionsbestemte. Der er en

83

aldersproblematik – nogle bliver ældre og skal have mere ro, samtidig med at yngre er berigende for gruppen. Det kræver nye funktionsområder. Samtidig vil lidt flere give bedre økonomi. EM Er det rigtigt at jeg hører at I prøver at møde de behov, som I finder? 655 Om værksteder og hellivstanken

1025

1135

OU Ja – og vi prøver at tilbyde differentieret botilbud fra egen bolig til beskyttet institution. Dette opleves som en kvalitet, fordi det imødekommer forskellige behov i gruppen. Værkstederne sammen med botilbuddet skaber hellivstanken. Da institution ikke længere er gangbart begreb kalder vi det Bofællesskaber og Værksteder.

EM Jeg er interesseret i forandringsforestillinger. Der er en forandringsforestilling, der ligger inden for bofællesskabet, for værkstederne og Forandringsforestillinger målgruppen – det primære ligger i hvilke i landsbyens grupper behov man ligesom kan se dukke op i målgruppen og som man har mulighed for at imødekomme og den er egentlig åben, så der er ikke sat nogen kriterier for, hvordan man skal forstå behov, så det er ad hoc hvordan det opstår det næste (sekundære) er, hvordan kan man sætte rammer op inden for det socialøkonomiske felt. OU Forandringsforestillingerne er én i medarbejdergruppen og en anden i nabogruppen (parcellisterne), Diskussionen om den rigtige balance mellem de funktionsnedsatte og de ’andre’ – 1:4, eller et andet tal. Diskussionen er rejst i fællesledelsen – det fælles forum, for alle i landsbyen. EM Hvad er kriteriet for det? OU

1300

84

De synes, forandringerne går for hurtigt, og de føler ikke de kan følge med – det er sådan lidt det. EM Hvad er det for typer forandringer – alle de nye afdelinger?

Om medarbejdergruppen og parcellisterne

1400

EM Men der findes også en holdning til forandring i selve levefællesskabets grundlag – altså ideen med at flytte herud. – Der ligger vel en ide om noget forandring. Forandring 0g levefællesskabets værdigrundlag

1536

1620

EM Det vil sige at fællesskabet føler at de ikke rigtig kan se sig i forandringerne OU Tempoet blandt parcellisterne (nabogruppen) er et helt andet end medarbejdergruppens. De har ikke den impuls til forandring.

1436

1508

OU Beskriver energien i medarbejdergruppen – som bygger ny institution, vil overtage en ledig lejlighed til en ny mejerist og en lejlighed til en skærmet enhed til ældre funktionsnedsatte. Det er for stor hastighed for fællesledelsen, som har brug for at have alle grupper med.

OU Der ligger vel en ide om at realisere en vision omkring omvendt inklusion. EM Det er vel også deres motivation OU Det er jeg usikker på. –den er ikke længere en tydelig motivation – motiverne er blevet egoistiske. (her samtales) EM Er forandringen for indflyttere forskellen på det de kommer fra og det de søger af fællesskab og aktiviteter. OU

85

Indflytterne søger og finder nogle værdier de kan være fælles om. 1650

Bæredygtighed, økologi menneskesyn og socialøkologi

EM Er det formuleret eller er det en følelse? OU Værdierne er helt afgørende for de institutionsansatte – menneskesyn og bæredygtighed

1710

EM Bæredygtighed er centralt i inklusionstænkning – det ’grønne’ er en afknopping – Forbinder du bæredygtighed primært med økologi og det grønne?

1735

1815

OU Det sociale hører til. EM Hvad kunne kriterierne for det sociale være? OU Giv individet plads med sine forskelligheder Fælles ansvar for det nære til det globale Det vigtig er at skabe rammer som kan bringe alle i spil med deres ressourcer.

2000

2040 Rammer og mål i økonomien

2225

EM Rammer, så ting kan ske uden der er et klart mål? OU Et klart mål i den sociale opgave er at skabe et værdigt liv for alle – og give plads til de kreative. Vi er fælles om at skabe det økonomiske grundlag for, at alle kan udfolde sig. Vi arbejder henimod, at alle kan få lov til at få et eksistensgrundlag EM Der er mange økonomiske logikker: Behov, standard beløb, bytteforhold, at yde og nyde. OU

86

Definition af eksistensgrundlag ud fra en økonomi (Tregreningen)

Det tales der sjældent om – i medarbejdergruppen er der konsensus om den økonomiske grundlagstænkning. Den steinerske tregrening er en option. EM Hvad er det for typer af forandring, der sker, både som sted og med mennesker, der er involveret?

2400 Forandringer på stedet og med mennesker her.

Institutionen som dynamo – parcellister som tilbageholdende.

OU Institutionen har denne her opgave, som aldrig når i mål – det betyder, at vi er en - en dynamo, og sætter ting og processer i gang. Den anden tendens, jeg oplever, er en forandring, der går i retning af stilstand – mageligheden. Man går lidt i stå, når man flytter ind. Man kan se, at nogle efter at have nydt at bo, begynder at byde ind - måske står man på initiativer og projekter. Men der er ikke så meget initiativkraft i gruppen af parcellister. Det er institutionen, der er dynamo. Håbet var, at nogle ville lave en SØVvirksomhed omkring butikken og cafeen i fælleshuset. Der er små initiativer og frivillighed. Men det er institutionens aktiviteter (gartnere mm.), som kalder. Kritikken af institutionen er, at nu går det for stærkt. Der er konfliktpotentialer i forholdet mellem institution og parcellister. (EM og OU samtaler om problematikken) EM Hvad med Steiner og det antroposofiske – er det ikke et samlingspunkt? OU For medarbejdergruppen i institutionen og ca. 1/3 af parcellisterne, mens 2/3 har andre motiver.

2915

Steiner og antroposofien

EM Mennesket i forandring – det entreprenante menneske – hvordan ser du forandringer i det at være agerende menneske? – Hvad er det for nogle forestillinger om mennesket i

87

3011

forandring eller det forandrende menneske, som man kunne knytte til jeres erfaringer? Det entreprenante menneske

OU Institutionen har tiltrukket typer, som elsker at sætte ting i gang. Og stedet har tilsyneladende tiltrukket parcellister, for hvem det ikke er det, der er afgørende, fordi vi sidder og efterspørger entreprenørskab, men der tages ikke initiativer i parcellistgruppen. EM Forandringsprocesser i mennesker herude – hvad sker der for menneskene? I har både jeres målgruppe og jer selv? Hvad er det for forandringer, der sker?

3050

3204 Forandringsprocesser

OU Nogle af os oplever forandring, når vi er medspillere i forandring – så har det jo godt. Følelsen af indflydelse og medarbejderskab – medarbejdergruppen er sådanne mennesker. Ledelsen er flyttet ud til yderste led. Det er fantastisk. Vi skal faktisk støtte hinanden i at passe på og tage den med ro. Der er trods alt gode interaktioner mellem institution og parcellister. EM Forholdet til det omgivende samfund – hvordan kan man lave broer mellem et initiativ som Hertha og det omgivende samfund. Hvordan påvirkes samfundet af de nye typer økonomi og nye typer socialitet?

3518 Det omgivende samfund og afhængighed

OU Det ligger som en værdi hos os, at vi ikke ønsker at være selvforsynende. Tværtimod. Vi vil være afhængige af det omgivende samfund, så vi får en udveksling. EM Afhængigheden, hvad skal den bestå i? OU Den er mangesidig – vi leverer en løsning til det omgivende samfund med den omvendte integration – ved at give den særlige gruppe

88

3606 Afhængighed, dialog og gensidige behov

3800 Problematisering af SØV – det private, markedets og det offentliges rolle

borgere et sted at bo og meningsfuldt arbejde. Det betales vi for og kan dermed holde aktiviteten i gang. Det er en afhængighed. Hele vores eksistensberettigelse hviler på, at vi er i dialog med det omgivende samfund. Vi agerer på et behov i samfundet og ændrer os med det. Opmærksomhed på samfundet – er vi stadigvæk i god dialog, og vi dækker et reelt behov. (Samtale: EM: Problematiserer SØVs rolle og intervention i forholdet mellem offentlig institution og private løsningsmodeller. Menneskesyn, værdigrundlag, evalueringer, effektmålinger, ildsjæle, og spredningen af grundlaget for vort fællesskab. Beskyttelsen af individet, som det er nedfældet i grundloven, er under pres. OU: Menneskebilledet forsvinder til fordel for nogle mere materielle behovsdækninger.

4000

Menneskesyn, juridisk grundlag, politik og ildsjæle

EM: Hvordan fokus flytter sig til effekt og måling – det procedurale og nationalstaten, ændringen i menneskesynet – alt dette diskuteres på SØV-området. OU: Du mener, vi går fra de institutionelle løsninger til at løse det i SØV? EM: Statens rolle som beskytter forsvinder – vi kapper en konstitutionel dimension).

Den sociale tregrening

4300

OU Jeg mener, vi skal værne om vores menneskebillede i lovgivningen – det er en politisk opgave at fastholde kvaliteterne i et mangfoldigt menneskebillede. Her er FNs menneskerettighedserklæring fantastisk god. Herfra udreder OU forholdet mellem materielle behov, det juridiske grundlag for ildsjælenes virksomhed, det politiske områdes forpligtigelser i det økonomiske projekt mm. Frem til: OU

89

Det er den sociale tregrening at undgå, at det politiske breder sig over det økonomiske og det kulturelle og vice versa. Det er alle tre menneskelige dimensioner, men de skal tilkendes deres begrænsede funktioner og har deres egen lovmæssigheder – de er fuldstændig afhængige af hinanden, men samtidig sideordnede.

4558

4630 4850 4919

Etiske muligheder og dilemmaer

EM og OU samtaler:  Om politik som administration mere end ideologi  Det procedurale, økonomitænkning og administration –  Det bagvedliggende samfundssyn, men ikke et menneskesyn.  Det politiske system skal få kapitalen til at cirkulere og rette den mod funktioner.  Problemet er, at rammestyringen fungerer tilfældigt. EM Etik – har du erfaringer med, hvad der sker herude og jeres erfaringer med det etiske – hvor er de etiske muligheder, dilemmaer? Og hvor har I noget på spil. OU Vi har en gruppe udviklingshæmmede, som ikke er synlige i vores besluttende organer, og det er dybt pinligt – det er en udfordring. Vi har desuden en problematik omkring vore frivillige og deres funktion i institutionen

90

Bilag IV.c): Søren Hansens indlæg, Hertha HVIS VI IKKE HAR DEMOKRATI I HERTHA LEVEFÆLLESSKAB SørenHansiiiindiiiniindlægindlæg Hvad har vi så ??? Efter Fællesledelsens kollaps i foråret har jeg filosoferet en del over, hvad demokrati egentlig er, og hvad kloge hoveder i tidens løb fra det græske bydemokrati til det, vi i dag forstår ved demokrati, er. Jeg vil ikke i større stil gå ind på de indlæg om, hvorfor flere trak sig fra Fællesledelsen. Men det står mig helt klart, at de opfattelser som råder - det gælder også her i Hertha Levefællesskab - er divergerende. Den første del i dette indlæg er nogle generelle tanker omkring demokrati som fænomen. Den anden del er nogle overvejelser om disse tankers realisering i Hertha Levefællesskab. Demokrati er efter min opfattelse ikke en endegyldig "model". Ikke et "system" . Ikke en" lære". Ikke en" formel" ikke" noget endegyldigt "- men langt snarere en vej man kan gå, måske i bedste fald en livsform, som tager sit afsæt i en DIALOG mellem de forskellige og ofte uenige parter. Denne vej er et forsøg på at løse en sag, tage en beslutning - om man vil- som er til de flestes bedste. En anden vigtig faktor i en demokratisk proces er DELTAGELSE. Men det er ikke nok. Man kan deltage på mange måder. V ære opportunist - sofadeltager - være deltager i det tavse fler- eller mindretal. Eller sætte sig grundigt ind i sagerne og der finde løsninger og kompromiser, gøre sig ideer og forestillinger, påtage sig et ANSVAR. Er man blot sofadeltager må man regne med, at de aktive deltagere kommer til at bestemme. Den faldgrube i den demokratiske proces ender ofte med de DE AKTIVE S TYRRANI Et grundvilkår i den demokratiske proces er, hvis NØDVENDIGE BESLUTNINGER ikke bliver taget, hvor de bør tages, så bevæger de sig helt af sig selv hen, hvor de kan tages.

Men lad os gå til biddet og se lidt på, hvordan det står til med de her beskrevne fænomener og, hvor det måske er gået skævt. Også lidt om, hvordan vi -kommer op på hesten igen. Fra sin spæde start har Hertha Levefællesskab altid været tænkt og hen ad vejen realiseret som et eksperiment. Det kunne blive succes eller det kunne blive fiasko - i det store som i det små. Personligt har jeg det sådan, at det der lykkes, og det der mislykkes er lige interesseant, og begge resultater har noget at sige os.Vores ide om "Den omvendte integration" er jo ikke realiseret mange andre steder, men vi fornemmede i sin tid, at der var et fremtidsperspektiv i ideen. Her 20 år efter taler alle så om integration og inklusion. Også vores sammenskruning af tre i virkeligheden helt selvstændige organer er temmelig ukendt og original: EN ALMENNYTTIG ERHVERVSDRIVENDE FOND - EN SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED og EN GRUNDEJERFORENING MED NOGLE UDVIDEDE BEFØJELSER. Noget af en coktail at holde sammen på, især hvis det skal være en demokratisk proces, der er vejen til enighed. Og i denne proces blander bureaukratiet sig. Det gror helt af sig selv. Det er som om, at når man hugger et hoved af dyret, vokser der syv nye ud. Til slut er vi alle blot forvaltere af vedtægter,,regelsæt udefra kommende jura, målstyring, kontrol og selvskabte og ofte anonyme normsæt. Det udelukker bevægelighed og at nye måder at forvalte den demokratiske proces på er gået død. Det hedder DEN NØDVENDIGE POLITIK. Flere filosoffer mener simpelthen, at det voksende bureaukrati fører direkte til et facistisk samfund, men et samfund, hvor det er svært at finde og udrydde den styrende autoritet. "Den" gemmer sig nemlig i alle besluttende og udøvende lag.

91

Det gælder både i den "store" og i den " lille" politik. Så lad os se lidt på DIALOGEN. Her er det nok gået galt. Dårlig dialog de forskellige parter imellem har været ødelæggende for processen og forløbet frem til gode beslutninger. Der er ikke blev lyttet til hinanden. Man har skabt forkerte billeder af dem, man ikke var enige med. Vi var godt på vej ned ad konfliktstigen. Sympati og antipati har spillet en alt for stor skjult rolle. Skjult fordi disse følelser alt for tit dækkes ind af tilsyneladende gode argumenter. Men i forhold til de opgaver, der skal løses, er det en ødelæggende faktor. Jeg skal afholde mig fra at forvilde mig ind i motivanalyser, for det fører ingen steder hen. Og det enten man tillægger en modpart positive eller negative motiver. Så er der DELTAGELSEN og ANSVARET. Her synes jeg, der er for få som deltager i den demokratiske proces. Det skulle jo ikke være et problem at få en fællesledelse op at stå. Der er for få, som tager ansvar og for mange, som render af plads, når der bliver klumpspil på midtbanen. Det jeg kalder DE AKTIVE S TYRRANI er et kendt fænomen i mange demokratiske processer. De der lige ved, hvordan pølsen skal skæres, får ofte lov at tage ansvar og får lov til at handle. Næste gang, der skal besluttes og handles, læner man sig tilbage og siger:" Lad dem så blot, de ved jo fra sidste gang, hvordan det skal gøres". Det udvikler sig som regel til små juntaer, som har overblikket og handlekraften. Et velkendt fænomen i Hertha Levefællesskab - og svært at komme til livs. Så mangfoldigt som Hertha Levefællesskab er, er der rigtig mange NØDVENDIGE BESLUTNINGER, som skal tages. Store som små. Jeg har gennem Arene fulgt godt med i, hvordan beslutninger så er blevet taget, hvilken vej de har bevæget sig gennem organerne og, hvordan de er blevet fordøjet eller er blevet glemt og slet ikke taget. Det har ikke altid været et kønt syn, men som oftest er det fordi et af organerne har handlet for langsom og på et uoplyst grundlag. Så bliver beslutningerne taget, der hvor de kan tages og ikke der, hvor de bør tages. Så er der de tre ansvarsbærende organer. Ser vi på den interne måde, de forvalter den demokratiske proces på, finder det sted på forskellig måde. Vores ALMENNYTTIGE ERHVERVSDRIVENDE FOND (Landsbyfonden) har sin, af staten godkendte fundats, sine fem medlemmer ( valgt dels af støtteforeningen (2) dels af landsbymødet(2) plus 1 medlem udpeget af Antroposofisk selskab) , sit forretningsudvalg, som tager sig af de daglige småting i samarbejde med sin betalte forretningsfører og sin bogholder og revisor. Det forbereder dagsorden og gør forarbejdet til bestyrelsens møder, hvor der tages beslutninger. Den er ejer af mange boliger og af j orden. Dens indtægter kommer fra udlejning eller tidligere salg af disse værdier. I de 22 år fonden har eksisteret, tror jeg, alle beslutninger er taget enstemmigt. Det har tit taget lang tid og krævet mange omveje, inden beslutninger er blevet til virkelighed. Som jeg har oplevet fondsarbejdet, har det altid fungeret godt. DEN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED (Hertha bofællesskaber og værksteder, HBV ) er udbyder af beskyttede boliger og dagbeskæftigelse for en gruppe voksne udviklingshæmmede. Den er at ligne med en fond og de regler, som gælder for en fond. Virksomheden har en bredt sammensat bestyrelse og en af medarbejderne valgt ledelsesgruppe på primært 3 personer. Der er et godt samarbejde mellem bestyrelse, ledelsesgruppe og medarbejdere. Absolut ikke uden uenigheder, men velfungerende. Virksomheden har desuden bogholder, forretningsfører og revisor - og i perioder en logistiker. Virksomheden har gennem årene fungeret under meget forskellige juridiske overskrifter, men har hver gang, der skulle kursskiftes, klaret disse ændringer på bedste måde. Virksomheden er blevet anklaget for at sætte sig tungt på for mange sager af fælles interesse. Lidt underligt at man anklager en virksomhed for at fungere for effektivt. Effektiviteten burde måske opvejes mod ineffektivitet i andre dele af helheden.

92

Så er der smertensbarnet GRUNDEJERFORENINGEN MED UDVIDEDE BEFØJELSER. Disse beføjelser er oprindelig givet videre fra Landsbyfonden. En af beføjelserne er nedfældet i en tinglyst deklaration, og den giver grundejerforeningen medindflydelse på arealernes udnyttelse. Dette organ har gennem tiden fungeret på meget forskellig måde alt efter, hvem der sad der. Uenighederne har været til at få øje på. Fælles ledelsen er valgt på et årligt Landsbymøde, og for at kommunikationen skal flyde, er der et par medlemmer, som er udpeget, en fra Landsbyfonden og en fra HBV Men svagheden i dette organ har været alt for mange sager på bordet og alt for lidt undersøgende arbejde mellem møderne. Man mødes hver 14.dag til en altid lang dagsorden, og så når man det, man kan. 14 dage efter mødes man igen, og siden sidst er der sket meget lidt med de sager, man havde oppe. Kommandovejene til de andre organer er uklare og lidt tilfældige, og tingene har det lidt med at løbe ud i sandet. Det kan kun gå galt i relation til store beslutninger, som skal tages i samarbejde med de to andre velfungerende og ansvarsbærende organer! Fællesledelsen trænger til en mere organiseret arbejdsform, en sortering af opgaverne, og kommandovej ene bør være gennemskuelige. (Jeg har deltaget i over 350 fællesledelsesmøder og har oplevet lidt af hvert.) For at styrke samarbejdet mellem de tre organer blev der for et par år siden oprettet et nyt organ, som vi kaldte PERISKOPGRUPPEN. Her kan repræsentanter fra de tre organer plus Hertha Støtteforenings bestyrelse mødes og samordne arbejdet med vigtige projekter og deres gennemførelse. Organet har kun informativ og billeddannende funktion og har ingen besluttende myndighed. Der har været gode møder, men på det sidste oplevede nogen en så giftig stemning, at det blev en anledning til at trække sig fra Fællesledelsen. Det skal jo ikke nødvendigvis være de mest robuste, som kan deltage, og magtkampe fører ingen steder hen Jeg tror dog, at dette organ fremover skal have en chance og måske en fastere ramme at fungere i. Kunne organet udvikles til et virkeligt billeddannende forum, ville meget være nået.

Et forsøg på en konklusion på det her skrevne tager for mig sit udgangspunkt i den elendige tilstand, demokratiet har i det, man kan kalde den "store" politik. Den er endt i, at både politikere og embedsværket forvalter det bureaukrati, der kaldes" Forretningen Danmark". Det nødvendiges politik er blevet resultatet.Økonomi er guden.Sådan skulle det nødig gå i Hertha Levefællesskab. Skal den demokratiske proces og dialogen igen have en chance - i det store som i det små - må fornyelsen komme nedefra. Og nedefra - det er jo os selv. Derfor er det vigtigt, hvordan vi i Hertha Levefællesskab forvalter den demokratiske tanke. Overalt i det "lille" demokrati (foreninglivet m.m.) står det heller ikke for godt til. Overalt er der for få, som tager ansvar og går ind i bestyrelser o.s.v. En farlig tendens, som vi jo også ser her. Det er jo gennem sprækkerne i systemet, lyset trænger ind. Og sprækkerne er for mig alle de "frie" områder i vores Levefællesskab, hvor man blot kan gå sammen - gå i gang - kan realisere- kan inspirere. Vores demokrati har i høj grad brug for mere ulydighed, anarki, indspark nedefra og kritik. Med al mulig risiko for at blive spærret inde i " ideologernes" kasse- (som en af vore sofavælgere vist kaldte det i et indlæg fra periferien) - vil jeg vove at citere Rudolf Steiners sociale grundlov, som for mig er demokratiets uopnåelige mål:" Det frugtbare samvær findes der, hvor hele gruppen spejles i et enkelte menneskes sjæl – og hvor den enkeltes gode egenskaber lever i hele gruppen” Det var så bare det, jeg ville sige.

Søren H.

93

Bilag V, Ridley-Duff, model: “Conceptualizing Ethical Capital”

94

Bilag VI: SØV-feltet Nedenstående afsnit med en karakteristik af SØV er et uddrag af det større projekt, der er under udarbejdelse i forbindelse med denne MSE-opgave:

Forandring - et vidtrækkende og komplekst felt 1. Forandring - Innovation Innovation er aktuelt et centralt omdrejningspunkt i al politisk-ideologisk strategitænkning og som konkret praktisk indsatsområde. Innovation fungerer som samlebetegnelse for den primære bestræbelse i vor tid, nemlig at rammesætte: lede, kontrollere/balancere og beskytte de komplekse infrastrukturelle forandringsprocesser, der af forskellige årsager og med forskellig begrundelse er i gang - med omfattende implikationer og konsekvenser til følge. Umiddelbart møder vi innovation og forandring på forskellige områder af vores sociale og eksistentielle verden, hvor vi oplever dem som forandringer, der overgår os, og som vi kan opleve som forbedringer og muligheder, der åbner sig for os, eller som ændrede og forringede vilkår, der opleves som begrænsning og mangel. Eller vi oplever behov for forandring i vores sociale eksistens og i vores opfattelse af værdi og mening Det er inden for sådanne områder, felter og arenaer, at vi møder - behov for - forandring, og det er her, at vi, som subjekter, positioneres som objekter for forandring i form af strategisk rammesætning og diskursiv magtudfoldelse samt som ofre for og/eller som agenter i forandring.

Innovation møder vi tillige blandt mennesker, der ønsker eller har behov for forandring, og som arbejder aktivt for at mulig- og virkeliggøre en given forandring. Det er det engagerede, handlende menneske, der har visioner og kan målsætte i overensstemmelse hermed. Det er motiverede aktører, som agerer ud fra formål, værdier og visioner for anderledes og forbedrede muligheder, hvad enten det drejer sig om egen livssituation eller potentielle forandringer for og med andre i sociale sammenhænge. I beskrivelser, der kendes fra middelalderen og frem til vore dage, (M. Paulsen) betegnes et sådant initiativrigt, handlende subjekt som ”entreprenør”. Samme betegnelse anvender J. Schumpeter i sin liberalistisk-økonomiske teori, ”Theory of New Development” (1911/1934) til at karakterisere det menneske, der betragtes som konstruktiv banebryder for og agens i positivt ny-

95

udviklende økonomitænkning, som på én og samme tid manifesterer og beskytter - markedets frihed som princip i og forudsætning for social innovation.

2. Forandringsteori Social innovation og samfundsmæssig udvikling er feltet, der spænder fra ideologiske visioner og strategitænkning over policy, ledelsesprincipper og forvaltningsformer, ”governance”, videre til principper for samfundsmæssig organisering, sektoriel balance og statens rolle til lokale og/eller private initiativer til social forandring og forbedring, - for nu at nævne nogle karakteristiske aspekter. Det er et komplekst felt, der typisk beskrives i social forandringsteori. Det er et teorifelt, der omfatter idealistiske forestillinger om samfundsmæssig evolutionær udvikling (Hegels og Kants idealisme), kritisk-konstruktive opfattelser af spændinger og modsætningsforhold, der udgør den samfundsmæssige udviklingsdynamik (Marx, Adorno), diskursbaserede analyser af rationalitetsformer, der eksponeres i/som viden- og magtforhold (M. Foucault), samt frisættende brydninger mellem ontologisering (M. Heidegger) og de/ontologisering, (J. Derrida). Teorifeltet omfatter endvidere pragmatisk-filosofiske tilgange til social udvikling, hvor praksis anskues ud fra en problemløsende tilgang i en evolutionært tilpassende bestræbelse med demokrati og læring som de væsentligste dynamiske principper (J. Dewey), og hvor repræsentation søges suspenderet til fordel for en skærpet historisk bevidsthed om vor tids kontingens, der ses som - potentielt - udgangspunkt for socialt håb (R. Rorty, 1925 - 1995). Til teorifeltet hører også nyere tænkning om governance, hvor udvikling af ledelsesstrategi og praksis i en brydningstid mellem repræsentativt og proceduralt demokrati (J. Habermas) skaber voldsomme og påtrængende udfordringer i spørgsmål om social værdi, etik og suverænitet, og som således tangerer hele det filosofiske og praktiske grundlag for vores moderne civilisation: frihed og lighed udmøntet som gensidig værdsættelse og respekt, samt suverænitet som enhvers ret til selvbestemmelse under hensyn til fællesskabets værdier. Forholdet mellem menneskelighed og menneskehed er således under pres og radikal forandring. Det tematiseres på forskellig vis, - og det er måske især i spil i opfattelser af omfang og betydning af statens og systemets rolle og ansvar i forhold til beskyttelse af demokratiske værdier og borgernes integritet samt løsning af samfundsmæssige opgaver og principper for social værdi. (P. Bourdieu, R. Putnam). Statsform og samfundsmæssig ledelse, ”governance”, anskues i stigende grad i lyset af de presserende internationale og globale udfordringer, der kræver supranationale interventioner, og som fører til

96

suspendering af demokratiske rettigheder og repræsentativt baserede beslutningsformer til fordel for administrativ regulering og standardiserede procedurer (J. Habermas, O. K. Pedersen).

3. Konstitutive dimensioner Det er forandringer, der dels berører de konstitutionelle principper for den ideologiske og værdimæssige orientering samt den socio-politiske organisering, dels virker konstituerende for nye og andre praksisformer, der formes inden for de rammer og strukturer, som stilles for menneskers sociale og samfundsmæssige liv. Det leder opmærksomheden videre til de konstitutive forhold, der er bestemmende for de betydningsformer, som udvikles, og dermed de mere ideologisk og værdiorienterede spørgsmål om, hvilke kriterier der kan og bør anlægges for givne forandringer eller social innovation. Det er dette signifikante felt mellem konstitutionelle, konstituerende og konstitutive forhold, som projektet fokuserer på i en undersøgelse af forandringsformer og -forestillinger blandt aktører og interessenter i SØV-området med særligt henblik på indkredsning og definition af konstitutive kriterier for forandringspotentialer.

4. Kritik Uanset tilgang er kritik centralt placeret som innovativ og forandrende dynamik. Kritik kan være eksponent for et ønske om optimering og vækst og/eller for et ønske om ændring og korrektion af bestående forhold. I sin mest basale form kan kritik ses som korrektion af forholdet mellem subjekt og objekt og dermed af vor erkendelse af og i eksistens, hvilket angår vor måde at være og virke i verden. Det danner udgangspunkt for dels social kritik og dermed spørgsmål om organisering, fordeling og vilkår for sameksistens, dels æstetisk kritik, der søger at udfordre vor virkelighedsopfattelse og erkendelse. Det er i dette felt mellem innovation, kritik og forandring, at SØV som indsatsområde, avantgardefelt og eksperimentarium er i spil. Det implicerer signifikante spørgsmål om transformation og orientering og angår de måder, hvorpå værdi- og grundsyn aktuelt kan og bør transformeres og får konstituerende betydning. Det er sådanne spørgsmål, der arbejdes med i det planlagte aktionsbaserede udviklingsprojekt, som organiseres som reflekterende samarbejde om udvikling og definition af kriterier for forandringspotentialer i SØV - med særlig vægt på de intentioner og erfaringer med eksistentiel mellem-/menneskelig, social og kulturel-kreativ værdi, som SØV-aktører er eksponenter for.

97

5. Socialøkonomi - baggrund Socialøkonomi er et begreb, der gennem de senere år har fået fornyet og forstærket betydning. Fra en skelnen mellem driftsøkonomi, rettet mod de enkelte virksomheders ledelse og drift, og nationaløkonomi som økonomi for et helt samfund, er der i takt med den øgede statsregulering af marked og samfundsudvikling samt værdibegrebets stadigt mere abstrakte og relative form sket en udvikling, der har givet begrebet socialøkonomi øget prægnans. Det er en udvikling, der er relateret til økonomiske og sociale principper som ligevægt, balance samt lighed i fordelingspolitisk henseende, hvilket baner vej for principper om inklusion og social ansvarlighed. Siden 1987 har bæredygtighed (*. G. Harlem Brundtland rapporten) været et betydningssættende udviklingsbegreb, der har fået følgeskab af begreber som entreprenørskab, medborgerskab, der præsenteres ud fra politiske ønsker om øget inddragelse og aktiv deltagelse af befolkningen i de tiltagende komplekse samfundsmæssige udviklingsprocesser. Det leder frem til den aktuelle situation, hvor socialøkonomi som virksomhedsform gives særlig prioritet og introduceres som ideelt/ideologisk perspektiv, politisk strategifelt og konkret indsatsområde. Som indsatsområde retter det sig mod etablering af både enkelte SØV-projekter og SØV-område i samfundsmæssig sammenhæng. Begge aspekter af SØV tilskrives potentialer i forhold til en gunstig indflydelse på de aktuelle samfundsmæssige udviklingsprocesser. Der fokuseres på det økonomiske aspekt med perspektiver for ligevægtstænkning, frisættelse som modvægt til monopolisering markedskræfter og mobilisering af ressourcer i bred forstand. Forventningen er, at det kan føre til demokratisk realisering gennem social ansvarlighed og inklusion qua anvendelse af principielt alle former for menneskelige ressourcer og kompetencer. Ideelt set vil det videre lede til ansvarlighed for miljø og natur samt skabe grundlag for nye kulturelle orienteringer. Som sådan tænkes helhed og sammenhæng i de fire aspekter, der danner udgangspunkt for rammesætning af SØV-området: økonomi, social, miljø og kultur (Se Vækstcenteret for Socialøkonomiske Virksomheder, samt generelt internationale definitioner af SØV, f.eks. Emes, Europarådet) Det er en kompleks omstillingsproces, der bæres af vilje til optimering, social kritik og omfattende ønsker om forandring, hvori SØV har betydelig rolle og ansvar, - men det er tillige et aspekt, der kun i begrænset og fragmenteret grad italesættes i SØV-området.

98

Bilag VII: Donati - Transformation, Kritik og Etik Nedenstående er en opsamlende og kritisk perspektivering af Donatis arbejde, som er skrevet i forbindelse med dette projekt: Det er spørgsmål, der kan samles i tre overordnede temaer, som kan ses som udfordringer i og til Donatis arbejde. Det første er transformation som begreb og dynamik. De konstitutive forudsætninger for forandring henter Donati i relationelle samspil, men disse er relativt udefinerede og ses primært som sociologisk effekt snarere end i deres konstitutive genese. Donati arbejder med begreber som generative processer og ”morphogenetic social formation”. Disse positioneres i ”immediate social spaces” og altså i relationelle samspil, der defineres præcist som konstitutivt forlæg for generative og morfogenetiske processer i social innovation. Men, til gengæld defineres relationens konstituenter ikke, hvilket betyder, at forudsætninger og aktører i forhold til relationen ikke kan bestemmes konstitutivt. Det har videre betydning for spørgsmålet om transformation i samfundsmæssige perspektiv, for det er uklart hvilke dynamiske aspekter, der driver udviklingen. Donati arbejder primært med dynamikker, der udspilles i forholdet mellem den offentlige sfæres institutionaliserede og civilbaserede praksisformer og den tredje sektors og socialt private organisering af civic som relational goods. Ligeledes anvender Donati flere steder ”evolution” som begreb, men bestemmer ikke, hvilken form for evolutionær udvikling: mål/telos/ idealistisk eller målløs/systemisk balancerende/pragmatisk eksplorativ, eller måske mest sandsynligt, deliberativt forhandlende i en kommunikativ etik, såeldes som Donatis reference til Habermas synes at indikere. Det har betydning for opfattelsen af transformation og dermed for mål og rammesætning af udviklingsdesign og tiltag i såvel politiske beslutningsprocesser som sociale praksisformer på både makro- og mikroplan. Donati peger, på linje med R. Putnam og A. de Tocqueville (p. 298), på det ikke-statslige og socialt private samfund, der er organiseret som civic og socialt associativt (demokratiske) samfund, men vejen og altså transformation, dynamik og middel er kun delvist beskrevet, - for hvad med kapitalismen som konstitutionelt dominerende form? med modstand og konflikt i og mod transformation? med økonomisk logik som repressivt og disciplinerende dominansform? Hvilke dynamiske kræfter har potentiale og styrke til at ændre ved så massive dominansformer? Det stiller, for det andet, spørgsmålstegn ved Donatis kritiske tilgang. Egentligt opererer Donati ikke eksplicit med kritik som basis for sit arbejde, men der ligger en implicit kritik af institutionen

99

som begrænsning for et egentligt og aktualiserende mellemmenneskeligt samspil. Derudover ser Donati udviklingen som orienteret mod frisættelse af social værdi, som opstår i relationelle samspil og derfor begrænses af institutionaliserede rammer og systemets bureaukrati. Udgangspunktet for Donatis kritik er staten som institution, og der skelnes ikke eksplicit mellem institution og bureaukrati, men der anlægges en skelnen mellem civil og civic, der tangerer dette forhold, og som ses som dynamisk udviklings- og transformationsfelt fra civil til civic qua added social value. Derfor er der alligevel belæg for at se Donatis arbejde som et kritisk-konstruktiv bidrag i/til den igangværende udvikling. Som sådan fortsætter Donati den kritiske sociologis tradition med fokus på system-/institutionskritik og subjektivistisk prioritering af det menneskelige potentiale, men hans arbejde er samtidigt unikt i dets særlig kombination af næsten anarkistiske takter kombineret med en liberalistisk-pragmatisk perspektiv for social innovation, og som ikke-kritik af kapitalismen som magtform. Spørgsmålet bliver derfor kritikkens mål og middel samt dens forhold til de analytiske og konstitutive potentialer i den kritiske teoris som ideologisk tradition og dynamik. Det leder endeligt videre til det tredje punkt og et spørgsmål om etik. Donati peger på etikken i forbindelse med det offentlige, institutionen og staten, der betegnes som etikkens stopklods, fordi disse forhindrer en umiddelbar aktualisering i mellemmenneskelige relationer. Etikken synes for Donati netop at bestå i muligheden for denne aktualisering, og heri er han hel overens med M. Buber i dennes relationelt orienterede eksistentielle filosofi. Imidlertid begrænser Donati sig til relationen, mødet og aktualiseringen, - der her må forstås som valoriseringsprocessen. Til gengæld mangler en bestemmelse af etikkens grundlag, som implicerer menneskesyn og herunder: bestemmelse af de konstitutive forudsætning for menneskets og relationens genese og karakter. Det indebærer en samlet forståelse af det, som M. Buber med reference til I. Kant spørger til, nemlig: Hvad er mennesket? I dag kan vi videre spørge: Hvad er mennesket i vor moderne og forandringsramte tid? Og, hvad er mennesket -, og hvad er relationen i forandring? Og hvorledes indgår menneske og relation i forandringsprocesser som dynamik, aktør, offer, mål…? I forlængelse heraf er det oplagt at stille spørgsmål om relationens rum og altså det sociale rum, hvori etikken udfoldes og virker. Donati fokuserer på relationen, men nøjes med at antyde uden at eksplicittere etikken som dimension. Déri er han i overensstemmelse med de førende teoretiske tendenser som socialkonstruktivisme, kritisk sociologi og pragmatisme, der ikke opererer med foreskrivende og normative tilgange, men i stedet fokuserer på generative forudsætninger. Her er ”socialitet” principielt udefineret med potentiale til at blive til gennem social valorisering. Som sådan er ”socialitet” i denne forstand uden den konstitutionelle betydning, der hidtil har

100

karakteriseret fællesskaber i deres institutionaliserede form som ”nation”, ”familie”, ”borger” m.m. De har i institutionaliseret form repræsenteret værdi- og grundsyn, som har været omfattet af ontologisk status og har således afspejlet samfundsmæssigt konstitutionelle strukturer. Det er den forandring fra public/civil til relationel/civic, Donati peger på, og som indikerer, at ”socialitet” nu er bestemt af de konstitutive forudsætninger, der indgår i valoriseringsprocessen, som dermed fungerer som matrix for den værdi, et givent fællesskab kan etableres på. Dermed eksponeres valoriseringsprocessens sårbarhed, for hvordan undgå at ende på laveste fællesnævner, hvis der ikke er idealer eller foreskrifter, som kan inspirere til at rette sig mod højere dannelses- og realiseringsmål? Det stiller store krav til både de relationelle kompetencer og til de relationelle subjekters (almindelige menneskers) vurderingsevne (jfr. Boltanski), der indgår i valoriseringsprocesser. Samtidigt beskriver det netop centrale aspekter af etikkens virkefelt, som fordrer og foreskriver menneske-, dannelses- og værdisyn. Donati placerer sig således i et aktuelt brydningsfelt ved på den ene side at arbejde i en deskriptiv - sociologisk - tilgang og på den anden side at indikere etikkens aktualiserende mulighed og filosofisk-ideologiske nødvendighed.

101

Bilag VIII: De tre optikker Nedenstående er uddrag af det større projektarbejde med introduktion af de tre optikker, som er skrevet i forbindelse med udarbejdelsen af denne MSE-opgave:

1. Subjekt-objekt - med fokus på relation

Subjekt-objekt-forholdet er karakteriseret ved bestræbelsen på, i historisk skiftende perspektiv, at opnå overensstemmelse mellem subjekt og objekt. Derfor bliver det centrale punkt her relationen, der udgør det konstitutive udgangspunkt for både subjekt og objekt. Som sådan er relationen nok den mest signifikante reference i moderne videnskab og i aktuel praksis, men samtidigt er relationen karakteriseret ved at være ubestemt og således tømt for konstitutivt materiale. Det er en bestræbelse, der på baggrund af den skitserede tilgang i dette projekt kan illustreres ved hhv. en normativ, kritisk-konstruktiv, repræsenteret ved Adorno og en sprogfilosofisk, psykoanalytisk og dekonstruktiv position, repræsenteret ved Lacan og Derrida. Med Adorno introduceres et begreb om ”den rette tilstand”, der bestemmes gennem de tre forhold: ydre og indre natur samt mellemmenneskelige relationer, og en stadig bestræbelse på at ophæve beherskelse, konstitueres en opfattelse af ”relation” med fokus på beherskelse, der konnoterer hhv. magt og undertrykkelse og integritet, respekt og anerkendelse af konstituerende/konstitutionelle rettigheder. Her fokuseres på ”menneskelighed”, der virker som generativt felt for udveksling af adækvat og historisk opdateret forståelse af humanistiske værdier. Karakteristisk for humanistiske værdiforhold er det særlige paradoks, der består i, at værdi i vidt omfang bestemmes som principielt udefineret idealitet, hvilket giver individualiteten ret og rum til samt mulighed for frit at kunne søge at realisere sig efter eget ønske og formåen. Det er et potentiale, der tilskrives den enkelte som rettighed og frihed, men det er samtidigt et potentiale, som giver fællesskabet som socialitet mulighed for at inkludere og således beriges af det individuelt realiserede potentiale. Omdrejningspunktet er, inspireret af Hegels intersubjektivistiske og historisk-evolutionært orienterede tænkning, den enkeltes frihed og ansvar for/i fællesskabet, hvilket danner konstitutionelt grundlag for lovgivning og forvaltning, ligesom det skaber basis for bestemmelse af de værdi- og etikopfattelser, som beskriver aktuelle konstitutive opfattelser af dannelses- og realiseringsveje.

102

Det er et felt, som udfoldes i samspil mellem konstitutive og konstituerende forhold med konstitutionelle implikationer, der udmøntes i/som det retslige grundlag for den samfundsmæssige organisering og som etisk værdi og perspektiv. Med dette konstitutionelt-retslige aspekt følger en opfattelse af individet som kropsligt bestemt og materielt kontekstualiseret i værdi- og ejendomsforhold. Lovgivning og sprog henviser til individet som udgangspunkt for frihed, rettigheder og pligter samt ejendomsforhold, hvilket også kan ses i spørgsmål om ret til og i ”liv”, og herudfra institutionaliseres givne grundsyn: værdi- og menneskesyn, der danner udgangspunkt for samfundsmæssig forvaltning og social praksis samt etisk orientering.

2. Det transformative potentiale - mellem institution og differánce

Samtidig er det her, at kritikken af institutionen formuleres som udgangspunkt for såvel magtanalytiske perspektiver for bureaukratisk undertrykkelse og ensretning som ideologisk kontrol og monopolisering af kategoriserings- og betydningsprocesser. Som sådan karakteriserer Weber institutionen metaforisk som ”the iron cage” (DiMaggio) hvilket konnoterer både fangenskab, træghed og beskyttelse - som isomorfi. Det danner videre udgangspunkt for de dynamiske forhold, som genererer socialitet i samspil mellem frihed og hjemlighed, hvilket videre sætter de konstitutive præmisser for subjekt-objekt-forholdet. Som sådan kan institutionen ses som konstitutionelt udtryk for samfundsmæssig idelogi og værdisyn og som konstitutiv præmis for værdi- og valoriseringsprocesser i social praksis i et spektrum, der rækker fra lovgivning og institutionaliseret praksisfelter over relationelle samspil mellem mennesker og sociale grupper til sprog og altså epistemologiske betydningsforhold som forudsætning for erkendelsesmæssig konstituering. Dermed beskrives forhold, der manifesteres i et bredt spektrum, der rækker fra socio-politisk over epistemologisk til ontisk/ontologisk aspekter, og som ”virker” i såvel hverdagserfaringer af verden og virkelighed som diskursbaserede kategoriseringsprocesser samt à priori-antagelser om subjektets erkendelsesmæssige konstituering og positionering.

Med sprogfilosofien beskrives tabet af, eller stadig udsættelse af opnåelse af, idealitet til fordel for socialt udfoldet menneskelighed, hvor vægten lægges mere på socialitet som felt for symboliseret værdiudveksling end på menneskelighed som konstituerende princip og ideal. Det er en ændring, der følger af opgøret med det eksistentielle subjekts integritet til fordel for en opfattelse af subjektet som sprogligt betydnings- og identitetsforhold, hvilket samtidigt er et opgør med subjektet (- og

103

objekt -) som ”entitet”. Det forklares med det psykoanalytiske begreb om symbolsk kastration af subjektet, som danner forudsætning for subjektets adgang til og indskriven sig i den sociale orden. Den sociale orden forstås overvejende som et felt, organiseret af/i begærsrelationer, som leder til udveksling af symbolske kapitalformer, - og hvor menneskelighed/socialitet følgeligt forhandles i gensidige valoriseringsprocesser. Relation bliver derved defineret som begærs- og bytterelation, der qua den stadige udsættelse og forskelssætning, differánce, er i processuel bevægelse, érrance, og forandring. Det giver ustabilitet i subjekt-objekt-forholdet, men åbner samtidigt til udforskning, eksperimenteren, kreativitet i det relationelle forhold, ligesom identitetstanken og altså subjekt - og objekt - som entitet løsnes og eksponeres for anderledes konstituerende opfattelser af menneske- og værdisyn. Det er heri, at det førnævnte transformative potentiale mellem subjekt og objekt som sproglige forhold kan ses

Kritisk set er det en følge af emancipationen rettet mod, først, subjektets konstituering som potentielt frit og, dernæst, institutionens bureaukratisk monopoliserende begrænsning. I et videre perspektiv, og på sprogfilosofisk baggrund, kan kritikken af institutionen have langt rækkende implikationer for betydningsproduktionen og for selve måden at konstruere: konstituere kategorier, hvis kategorier ses som en form for institutionalisering i den symbolske orden. Her kan kritikken medvirke til at sætte nye perspektiver for så basale forudsætninger som subjekt-objekt-relation og dermed for erkendelsesformer og horisonter. Således betragtet er det meget vidtrækkende og komplekse forandringsformer, der er i spil, og det er forandringer, som på flere måder relaterer til spørgsmålet om frihed og hjemløshed. I dette perspektiv forstås relationen som erkendelsesfilosofisk dynamik i forholdet mellem frihed og hjem, der her ses i lyset af den ”rette tilstand” som udtryk for en udefineret idealitet, som bestemmes kontingent og ud fra historisk givne vilkår. Fokus rettes mod fravær af beherskelse og kan som sådan associeres med den eksistentialistiske bestræbelse på respektfuld anerkendelse, ligesom det kan forbindes med bytterelationens lige og frie udveksling, der videre åbner til gentænkning af værdi- og valoriseringsforhold. Både den rette tilstand og bytterelation konnoterer det moderne begreb om bæredygtighed, der indikerer en form for kontingent ligevægtstilstand, samtidig med at det kan inspirere til en gentænkning af økonomi som eksponent for et nom inelt og principielt værdineutralt udtryk for bytterelationens dynamik. Det leder følgeligt til spørgsmålet om, hvilke logikker, der kan og bør tilskrives alternative former for husholdning, ”oikos”, der kan udvikles i bestræbelsen på at nå ”den

104

rette tilstand”. Hermed åbnes til refleksion af forholdet mellem økonomi og økologi, der her ses i lyset af de initiativer og perspektiver, som er i spil i SØV-området.

3. Oikos: at søge hjem og at holde hus på nye måder -

Når disse perspektiver kobles med de aktuelle udfordringer, der her samles i begreberne: relation, socialitet og materialitet, giver det mulighed for at præcisere en række analytiske fokuspunkter. Således kan relationen som udgangspunkt åbne til en opmærksomhed omkring menneskets relationelle organisering og, videre, menneskets måde at positionere og forbinde sig i forhold til objekt, omverden og det andet/de andre, hvilket i arbejdet med SØV-området kan tematiseres i menneskesyn og de givne SØV-projekters formål. Relationen bliver da udgangspunkt for undersøgelse af et SØV-initiativs måde at positionere og forbinde sig relationelt i de tre dimensioner, som Adorno introducerer, og med fokus på hhv. beherskelse og konstitutive forudsætninger for værdiforhold og valoriseringsprocesser. Samtidig er der en særlig udfordring, der knytter sig konstitutionelt til relationen, og som angår spørgsmålet om hjem/-løshed. Det drejer sig om relationen og altså henvisningen mellem begreb og ting og, videre, mellem subjekt og objekt, der med sprogfilosofien er løst og frisat i symboliseringens åbent imaginære registre. Det åbner til det særlige spil mellem forskel og identitet, der udfoldes i udsættelsen, og som dér giver mulighed for flertydighedens ”frisættende” arbejde i det imaginære. Dermed udfordres og dekonstrueres selve spørgsmålet om identitet og dermed subjektet som entitet og materialitet, d.v.s. subjektet som ”enhed” og som ”krop” samt som ”ejer” af objekter, der kan udveksles. Ligeledes åbner det til andre konceptualiserings- eller kategoriseringsmuligheder af det andet, den a-/Anden og de andre, som ikke længere blot er henvist til objektverden og funktionel bestemmelse ud fra subjektets optik. I dette perspektiv anes, lidt optimistisk stemt, en mulighed for medierende transformation mellem en normativ fordring om respekt for objekt- og omverden og sprogfilosofien med moderne pragmatisk-empirisk effekt-orientering, for med dette fokus på relationen mellem subjekt og objekt er det muligt at operere med transformative potentialer i spørgsmål om institution, i videste betydning, som kategoriseringsforhold i den symbolske orden og værdi som konstitutiv i bytterelationer og vurderingsprocesser. Udfordringen består her i konstitutivt at bestemme relationen som et forhold, der kan skabe betydningssættende forhold mellem ting og begreb på måder, der har materiel forankring og effekt, og som derved kan genindskrive materialitet i /som liv og omverden.

105

Det forudsætter en anden konstituering af subjektet med vægt på den proces af iagttagelse, der går forud for en bestemmelse af tingen, og som fører til begrebssætning. Anderledes formuleret er det en proces, der forudsætter subjektets generative medvirken i betydningsforholdet mellem ting og begreb, og det er samtidigt et gensidigt generativt forhold, idet også subjektet bliver til for sig selv og som virkende/virkelig i verden i de konstitutive betydnings- og værdiprocesser mellem: iagttagelse -> ting -> subjekt -> tanke -> begreb -> objekt. Det sætter et perspektiv, der positionerer subjektet på radikalt anderledes vis, end det kendes fra det aktuelle dilemma mellem den idealistiske filosofis fornuftssubjekt og sprogfilosofiens ”sub-jekt” som diskursiv og depersonaliseret affære.

106

Bilag IX: Om R. Steiners filosofi I forbindelse med projektarbejdet er der skrevet nedenstående afsnit om R. Steiners tænkning.

R. Steiner: Frihed - mellem socialitet og materialitet Med inspiration fra R. Steiner kan dette perspektiv uddybes ud fra den kritik, som Steiner retter mod eksisterende filosofiske retninger for at være fanget i en enten monisme eller dualisme. I begge tilfælde overses de transformativt konstitutive processer, der, ifølge Steiner, åbner til en afgørende anderledes forståelse af relationens konstituerende mulighed i forhold til såvel subjekt og objekt, hvilket videre åbner til væsentligt anderledes opfattelser af materialitet, socialitet samt selve frihedens dynamik. I sit hovedværk, ”Frihedens Filosofi”, anfægter Steiner selve forestillingen om frihedens mulighed, som den udfoldes i den vestlige tænkning og især i oplysningsfilosofien, og han spørger, hvorledes det overhovedet er muligt at forestille sig et frit subjekt. Herudfra udfolder Steiner sin filosofi om subjektets konstituering, der genereres i samspil mellem flere forskellige bevidstheds- og erkendelsesformer fra subjektivitet eller åndeligt felt, inspireret af, men forskellig fra Hegels Verdensånd, som historisk erfarings- og bevidsthedsfelt over begrebsverdens almene karakter (sprogets kategorier) til følelser som individualiseringsaspekt og vilje som handlingsaspekt. I en omfattende tænkning af dynamiske samspilsprocesser på alle niveauer af eksistensens forskellige dimensioner skitserer Steiner et generativt felt, hvori subjektet konstitueres som aktivt medskabende deltager i den evolutionære udvikling af en kosmogoni. Heri forbindes bevidsthedsmæssige, åndelige og materielle aspekter i gensidigt konstituerende processer af materialisering, social udfoldelse og individuel realisering. Steiner introducerer sin tænkning som ”antroposofi” og knytter således an til den interesse for antropologi, der introduceres med Kant og siden følges op af blandt andre Heidegger. Fokus er på mennesket, men ikke i en ”logik”, men derimod i en indsigt i de generative samspilsprocesser, der på én gang er frihedens og forbundethedens gensidige betingning. Steiners arbejde er interessant, fordi det forholder sig til centrale aspekter i de filosofiske traditioner, der ligger til grund for vor moderne kultur, men udvikler samtidigt helt andre perspektiver, som i overraskende grad kan relatere til de udfordringer og potentialer, vi oplever og definerer i dag. Således er frihed for Steiner ikke en frihed fra determination og sammenhæng, men snarere en erkendelsesmæssig frihed i måden, subjektet medvirker i begrebs- og kategoriseringsforhold, som i Steiners perspektiv har

107

generativ betydning for subjekt-objekt-konstituering og herfra videre til spørgsmål om materialitet og bevidsthed i ”inkarnerende” og evolutionære processer. Også i ”det sociale spørgsmål” er Steiner relevant for vor tids aktuelle problemstillinger. Steiner opererer her med en række aspekter som klasse- og ejendomsforhold, socialøkonomi, demokrati, statens rolle og sektoriel organisering, der samles i et organisatorisk begreb om ”tregreningen”, som udgør det konstitutive princip for Steiners samfundssyn. Tregreningen relaterer til dels den konstitutionelle opdeling af sektorer i marked, offentlig og civilsamfundet i de eksisterende demokratiske samfund, dels de tre aspekter i Hegels tetiske begreb (tese, antitese og syntese). I organisatorisk forstand introducerer Steiner (1919) en sektoriel organisering, baseret på tre funktionsområder kulturliv, retsliv og økonomi, der tænkes organiseret efter individuelle principper svarende til deres formål og karakter. Intentionen med denne organisering er decentralisering og imødegåelse af de totaliserende tendenser, som Steiner ser i nationalstatstanken og socialismen, der vinder frem efter den russiske revolution (1917). Steiners sigte er en realiseret frihed, som han definerer i princippet om tregreningen, som beskriver tre dynamiske og selvstændigt fungerende aspekter. Det er gennem deres individuelle dynamikker og selvstændighed, at de kan virke generativt konstituerende både individuelt og i forhold til hinanden, og det er et centralt og konstitutivt princip i Steiners frihedsbegreb. Steiner arbejder således med emner og tilgange, der er væsentlige i hans egen samtid, og som har fornyet betydning for innovation i dag. Steiner taler om økonomi i et frihedsperspektiv, som kan relateres til Schumpeters økonomiske teori, og ligesom Schumpeter er Steiner optaget af at imødegå totaliserende tendenser. Steiner afviser, med særlig adresse til nationalstatstanken muligheden for en statisk konstituering af samfundets organisering, da han ser samfundet som dynamisk og i stadig bevægelse, hvilket leder til en form for pragmatisk opfattelse, hvor muligheden for stadig forandring og udvikling gennem indbyrdes frihed og forbundethed bliver det bærende princip. Det leder Steiner til forestillinger om social ansvarlighed og deltagelse, der minder om Deweys demokrati-tanke, og til en forestilling om staten, der enten helt bør afskaffes eller kun fungere som retsligt grundlag for (procedural) forvaltning. Det er et perspektiv, der blot skal antydes, da det ligger udenfor dette projekts rammer - og nærværende forfatters kapacitet - at udfolde Steiners tænkning. Når det alligevel er interessant at inddrage her, er sigtet at foreslå en indikation for de typer af forandring, som kan forbindes med en udvidet opfattelse af institution, - nemlig som kategori, kategorisering eller begreb, som videre relaterer til ontologisk-epistemologiske samspil i henvisninger mellem subjekt-ting og begreb.

108

Steiner-perspektivet kan her vise omfang og kompleksitet af potentielle forandringer, der kan søges indkredset i innovationsfeltet. At det er Steiner, der inddrages, er ikke, fordi han - i dette projekts optik - er mere ”sand” end andre, men netop p.g.a. de førnævnte grunde: dels den omfattende overensstemmelse mellem Steiners filosofi og de aktuelle udfordringer i innovationsfeltet, dels den betydning, som antroposofisk tænkning har for mange SØV-initiativer, - som f.eks. Levefællesskabet Hertha, der indgår i projektets empiriske materiale.

109

Bilag X Litteraturliste Aagaard, N. et al.: “Inklusion - et socialpolitisk indspark”, Frydenlund, 2014 Adorno, Th.: “Dialectic of Enlightenment: Philosophical Fragments”, Stanford University, 2002 Dansk udgave: “Oplysningens dialektik”, Horkheimer, M. & Adorno, Th. Gyldendal, 1996 “Negative Dialectics”, NY, Seabury Press 1973 “Lectures on Negative Dialectics: Fragments of a Lecture Course”, 1965/66, Cambridge 2008 Ahrenkiel, A. et. al.: ”Viden og Foarnadring - uden quick fix”, DpT 2/2012 Austin, J. et al.: “Social and Commercial Entrepreneurship: Same, Different or Both?”, ET&P, Baylor University, 2006 Berinaga, E.: ”Overcoming inertia: the social question in social entrepreneurship”, Handbook on organizational entrepreneurship, chap. 14, CBS, Copenhagen, 2012 Benhabib, S.; “Critique, Norm and Utopia: A study of the Foundations of Critical Theory”, NY, Columbia University Press, 1986 Benzer, M: “The Sociology of Th. Adorno”, Cambridge University Press, 2011 Boltanski, L.: ”Pragmatisk Sociologi”, Hans Reitzels Forlag, 2011 ”A journey through French-style Critique?”, in: ”New Spirits of Capitalism?”, Gay, P. & Morgan, G., (eds.), Oxford University Press, 2013 “Kritiske handlinger, krav om retfærdiggørelse og bearbejdning af sociale modsætninger”, Dansk Sociologi, nr. 2/19, årg. 2008

110

Bourdieu, P.: ”Udkast til en praksisteori”, Hans Reitzels Forlag, 2005 ”The political ontology of Martin Heidegger”, Stanford University Press, 1991 Brinkmann et al.: ”Kvalitative Metoder”, Hans Reitzels Forlag, 2015 Brinkmann, S.: ”John Dewey - En introduktion”, Hans Reitzels Forlag, 2006 Buber, M.: ”Between Man and Man”, Macmillan Publishing Company, 1965 Dewey, J.: “Democracy and Education”, Free Press, 1997 Derrida, J.: “Sprog, Materialitet, Bevidsthed”, Exil Biblioteket, Vinten, 1976 ”Writing and Difference”, University of Chicago Press, 1978 “La Carte Postale”, Aubier-Flammarion, 1980

Di Maggio, P.J. & Powel, W.W.: “The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields”, i: “The New Institutionalism in Organizational Analysis”, chap.3, Chicago University Press, 1991

Donati, P.: ”Relational Goods and Their Subjects: The Ferment of a New Civil Society and Civil Democracy”, in: Recerca, Revista de Pensament i Anälisi, Nüm 14, 2014 “Social capital and the added value of social relations”, in: International review of Sociology”, on-line published, 18.7. 2014 Foucault, M.: “Bioetikkens fødsel”, Hans Reitzels Forlag, 2009 Friberg, C. et. al.: ”Kants Kritik af Dømmekraften - Otte læsninger”, Forlaget Philosophia, 2007 Habermas, J. & Derrida, J.:

111

”Filosofi i terrorens tid”, Informations Forlag, 2005 Hagen, Th.: ”Adorno, 100 år”, Slagmark, nr. 37

Hegel, G. W. F.: ”Åndens Fænomenologi”, Gyldendal, 2005 ”Hegel”, Serien: ”Store tænkere”, Munksgaard, 1991

Heidegger, M.: ”Væren og Tid”, Klim, 2007 ”Spørgsmålet om teknikken og andre skrifter”, Samlerens Bogklub, 1999 ”Kunstværkets oprindelse”, Samlerens Bogklub, 1998

Hulgaard, L.: “Sociale Entreprenører - En Kritisk Indføring”, Hans Reitzels Forlag, 2007 “Social economy and social enterprise: an emerging alternative to mainstream market economy?”, China Journal of Social Work, no. 3/2011 “Weak Ties in Strong Welfare States”, in: “Social Capital, Trust and Institutions”, London, Edward Elgar, 2009 “Civilsamfund eller social capital?”, Dansk Sociologi, nr. 4/13. årg., 2002 “Social Entrepreneurship and the mobilization of social capital in European social enterprises”, Hulgaard, L. & Spears, R., in: “Social Enterprise”, Routledge, 2007 “Differing Perspective on Civil Society and the State”, Civil chap. 12, Proof, ? Hullot-Kentor, R.: “Things beyond Resemblance: Collected essays in Adorno’s aesthetic Theory”, Cambridge, 2006 Kant. I.: “Kant”, Serien: ”Store Tænkere”, Munksgaard, 1991 ”Oplysning, historie, fremskridt”, Slagmarks Skyttegravsserie, 2000

112

Kemmis, S.: ”Participatory action research and the public sphere”, in: Educational Action Researh, Vol. 14, No. 4, December 2006 Kristeva, J.: ”Stabat Mater”, in: ”Histoires d’Amour”, L’Infini, Denöel, 1983

Lacan, J.: ”Agency of the letter in the unconscious”, ”Ècrit”, Tavistock, UK, 1977

Langergaard, L. Li: ”Conference proceeding”, Nordicum-Mediterraneum, Vol. 9, no. 3, 2014 “Innovation - a one size fits all concepts?”, RUC, 2012 Larsen, Ø.: “Individualisering og Institutionalisering”, Dansk Sociologi, Vol. 10, No. 2, 1999

McCraw, Th.: “Prophet of Innovation: Joseph Schumpeter and Creative Destruction”, Harvard University Press, 2010 (pdf-uddrag, on-line) Mason, Ch.: “Isomorphism, Social Enterprise and the Pressure to Maximise Social Benefit”, Swinburne University, Australia, on-line pub. 2012

Moss, S. (ed.): “Joseph A. Schumpeter, Historian of Economics”, Routledge 1996, Taylor & Francis e-library, 2003 Moulaert, F. et al. (eds): ”The International Handbook on Social Innovation - Collective Action, Social Learning and Transdisciplinary Research”, Edward Elgar, USA, 2013 Møller, J.: “Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling”, Hans Reitzels Forlag, 2015

Nielsen, B. S. & Aagaard, K.: ”En menneskelig natur - aktionsforskning for bæredygtighed og politisk kultur”, Frydenlund, 2006

113

Nielsen, C. Fogh & Larsen, Th. (red.): “Erkendelse, Moral og System - otte læsninger i Kants filosofi”, Forlaget Philosophia, 2010 Nielsen, J.S.: ”Den store omstilling”, Informations Forlag, 2013 Paulsen, M.: “Innovationsbegrebets dialektik i en uddannelseskontekst - en strid mellem forskellige innovationsforståelser”, in: “Innovation & Læring”, Aalborg Universitetsforlag, 2012

Pedersen, O. K.: ”Konkurrencestaten”, Hans Reitzels Forlag, 2011 ”Markedsstaten”, Hans Reitzels Forlag, 2014 Pestoff, V.: ”Coproduction and third sector Social Services in Europe”, in: New Public Governance, The Third Sector, and Co-Production”, Routledge, 2012 Pierce, C. Sanders: “Kosmologi og metafysik”, Gyldendal, 1996 Putnam, R.: ”Bowling Alone”, Simon & Schuster, NY, 2000 Rasmussen, A. Moe: ”At komme til rette med kaos: Noget om tilblivelsen af oplysningsfilosofien og en af dens senere former”, in: ”Oplysningens Verden”, Højris, O. (red.), Århus Universitetsforlag, 2008

Ridley-Duff, R. et al.: ”Conceptualising ethical capital in social enterprise”, in: “Social Entreprise Journal”, vol. 6, No. 3, 2010 ”Governance, HRM and Employee Relations”, in: ”Understanding Social Enterprise”, Ridley-Duff, R. & Bull, M., Saga Publishing, 2011 Riley, M.:

“Landscape, Terrain and Heimat - Heidegger at Todtanuberg”, Academia, Edu

Rorty, R.: “Philosophy and social hope”, Penguin Books, 1999

114

“Philosophy and the mirror of nature”, Princeton University Press, 1980 Rosiek, J.: “Maintaining the Sublime - Heidegger and Adorno”, Peter Lang, Bern 2000 Scharmer, O.: “The U-Theory”, Berrett-Koehler Publishers, US, 2009 Schumpeter, J.: “History of Economic Analysis”, Oxford University Press, NY, 1954

Seelos, C. & Mair, J.: “What determines the Capacity for Continuous Innovation in Social Sector Organizations?”, in: Stanford PACS, Jan. 31/2012 “Innovation is Not the Holy Grail”, Stanford Social Innovation Review, 2012

Serres, M.: “Naturpagten”, Rhodos, 1992 ”Genese”, Gyldendal, 1998

Siisiäsienen, M.: ”Two Concepts of Social Capital: Bourdieu and Putnam”, ISTR Fourth International Conference, Trinity College, Dublin, Ireland July, 2000, MSE-kompendium, Hold 6, Modul 1, 2013

Stanford Encyclopedia of Philosophy: “Theodor W. Adorno”, Stanford University, 2003/2011 “Richard Rorty”, Stanford University, 2001/2007 Steiner, R.: “Frihedens Filosofi”, Klim 2011 “Tregreningen”, Vidarforlaget, Oslo, 2008 “Social forståelse ud fra åndsvidenskabelig erkendelse”, Jupiter, Odense, 1998 ”Det sociale spørgsmål”, Jupiter, Odense, 2002 Susen, S. & Turner, B. (eds.): “The Spirit of Luc Boltanski”, Anthem Press, 2014 Thorup, M.: “Statens Idéistorie”, Aarhus Universitetsforlag, 2015

Tingaard Svendsen, G. & Svendsen, G.L.H.: ”Social Kapital”, Hans Reitzels Forlag, 2006

115

Swedberg, R.: “Social entrepreneurship: the view of the young Schumpeter”, in: “Entrepreneurship as Social Change”, Edward Elgar Publishing Limited, 2007 ”The Social Science View of Entrepreneurship: Introduction and Practical Applications”, in: “Entrepreneurship - The Social Science View”, Oxford 2000 Weinstein, K.: “Action Learning”, Dansk Psykologisk Forlag, 1998 Wiberg, M.: ”Læring - med eller uden kompas”, in: ”Dannelse i en læringstid”, Paahus, M. (red.), Aalborg Universitet, 2013 Willig, R.:

”Kritikkens U-vending”, Hans Reitzels Forlag, 2013

Andre referencer:         

”Vækstcenteret for socialøkonomisk virksomhed” ”Anbefalinger” - Udvalget for Socialøkonomiske Virksomheder, rapport, 2013 Regeringsplan, 2013: Vækstplan 2013 GECES “Danmark – Mulighedernes Land”, 2012 “Når udsatte bliver ansatte” Act of Social Value (http://sm.dk/nyheder/2014/presseinvitation-socialminister-abner-nyt-vaekstcenter-forsocialokonomiske-virksomheder EMES, http://emes.net/focus-areas/

116

Appendix: Oplæg til mundtlig præsentation, August 2016 Oplæg I.

Innovation - Forandring 

Bevidsthed, Intention, Formål -



Spørgsmål: Hvilke forestillinger og forventninger til forandring ligger bag innovationsog entreprenørskabsbølgen?

SØV - rolle og ansvar heri: Hvilke roller kan/vil SØV spille? Hvilke ansvar, hvorfor/hvordan? - SØV - som strategifelt og avantgarde identitet -

SØV: Projekter og Område, jfr. Anbefalingsrapport

-

Forandringsforestillinger og - former i SØV



Projektets optik og afsæt for aktionsbaseret udviklingsprojekt:

Hvordan skabe fokus i SØV omkring den samfundsmæssige betydning og dertilhørende potentiale?



Empirisk fokus: Undersøgelse af de forandringsformer og -forestillinger, der er i spil i SØV-projekter og område -

”Inklusion”-bogen: socialpolitisk indspark, organiseret i 3 dele: 1.) 16 portrætter af SØV-projekter, 2.) Kritiske artikler 3.) Anbefalinger - socialpolitisk SØV-perspektiv

-



Vækstcenteret for Socialøkonomiske Virksomheder: o

resultat af Vækstplan 2013 & Anbefalingsrapporten

o

udmøntning: rammesætning og funktionel praksisanvisende

Erfaringer og Forestillinger/visioner -> stærk identifikation med/i SØV

Identifikation: Identitet, Isomorfi og værdi -

Opmærksomheds-/ erkendelsesmæssigt perspektiv

-

Fokuseret i det partikulære / Betydning i fht. samfundsmæssig organisering og udvikling

-

Effekt / telos

117

-

II.

SØV’s identifikation: Hvordan ser SØV sig ifht. samfundsmæssig omstilling?

To dimensioner i projektets undersøgelse

II.1.

Forandringsbegrebet: Hvordan kan vi forstå forandring?

II.2.

Aktionsbaseret projekt: Hvilke konstitutive positioner for reflekterende udvikling af forandringspotentialer i SØV med relevans for/i samfundsmæssig: socio-politisk og kultur- og idehistorisk situation, vi er i i dag? 

Ad. II.1.

I begge tilfælde: et spørgsmål om indkredsning af konstitutive kriterier -- Udmøntet i projektets to kort: Map I. og Map II.

Forandringsbegrebet

1. Det aktuelle brydningsfelt  Udspilles mellem:

Innovation



 paradigmeskifte: kultur- og værdikamp 

Forandring

Udvikling/vækst Reformerende

Omstilling, post/moderne Radikal

Videnskabsteoretisk niveau: Normativ  Telos/ Preskriptiv

Pragmatisk/Empirisk Effekt/Deskriptiv



Spørgsmål om mennesket - som handlende, realiserende, aktualiserende og erkendende aktør/position - Boltanski-citat: moralske motiver & forbedring af menneskelige vilkår - Konstituering af subjektet



Mapping (jfr. projektets to kort: map I + II): - Socialvidenskabelig metode  deskriptiv kortlægning af sociale forhold = adfærdsmønstre - Begrebsmæssig kortlægning  kortlægning af konstitutive epistemologiske positioner m.h.b. reflekterende samarbejde om generativ udvikling af værdi- og diskurskonstituerende opfattelser med preskriptivt potentiale baseret på SØVerfaringer/intentioner



”Kompas”: orientering i det modernes forandringsprocesser - Forandring  både effekt og formål

118

-

Noget, der målsættes og overgår os Spørgsmål om orientering, retning, rettethed - på hvilke grundlag og ud fra hvilke kriterier?

 Kritik som forandringsdynamik a.) Værdibaserede opfattelser: ”den rette tilstand”  korrektiv kritik b.) Optimering forbedring, effekt-orienteret kritik

”Trekløvere”: -

Grundlag for de konstitutive positioner i de to kort, Map. I + II:

1. Hegel, Kant, Marx: Idealistisk filosofi - Ting, objekt, omverden  materialitet, respekt for den anden - Subjektets positionering: Dualisme, monisme - Mennesket i teleologisk perspektiv: realisering, dannelse, etik 2. Heidegger, Schumpeter, Adorno: I lyset af totalitære tendenser - Mellem fænomen og eksistens : kontekst og aktualisering som mulighed; ”kastethed som vilkår - Liberalisme og frisættelse: entreprenøren som modtræk til kapitalismens/systemets totalitære tendenser - Efter tragedien: ”kontingent ontologi”, ”den rette tilstand”, procedural vs værdibaseret governance 3. Lacan, Derrida, Foucault: Den sprogfilosofiske vending - Fra entitet til sproglige betydningsforhold - Ændring af forholdet mellem materiel og symbolsk værdi - Det kastrerede subjekt, de-humanisering, ligestilling af subjekt og objekt - Diskurs- og magtanalytisk fokus - Fra preskriptiv til deskriptiv videnspraksis 4. Dewey, Pierce, Rorty: Den pragmatiske inspiration - Med udforskende, åbne tilgange til verden og virkelighed - En spirituel, pragmatisk sprogopfattelse  et generativt perspektiv - Uden repræsentation som princip - Intellektuel kultur 5. Berinaga, Boltanski, Donati: Empirisk/Socialvidenskabelig vending - Objektivistisk vs subjektivistisk tilgang - spørgsmål om mennesket i sociologien - De tre udfordringer - socialitet, materialitet, relation - Kritik - en sociologi om kritik - Kapitalismekritik vs socialevolutionært perspektiv på civiliserethed - Institution og kategorisering  nye potentialer

119

6. Innovationsforskning - Identitet og værdifællesskab (J. Austin, C. Mason) - Isomorfi (P. DiMaggio, C. Mason, R. Swedberg) - Værdi- og kapital-opfattelser (R. Ridley-Duff, G. Svendsen, R. Putnam, M. Siisiäsienen m.fl.) - Institution og sektoriel organisering (L. Hulgaard, C. Seelos & J. Mair, V. Pestorff m.fl.) Argumentationslinje: 1. Dualisme/monisme 

korrektiv kritik af subjektets positionering

2. Ligestilling: Frisættelse/reduktion af subjekt-objekt  Potentiale for nytænkning af mennesket: - menneskelighed og menneskehed  i antropocentrisk optik - mennesket som erkendende subjekt  etisk aktualiserende 3. Innovation - gentænkning af:   

 

Ad. II.2.

Isomorfi og institution Bridging, bonding, linking Værdi  - det konstitutive/konstituerende udgangspunkt i generativt perspektiv - reflekterende samarbejde om udvikling af nye, innovative opfattelser - mellem effekt og telos - det moderne/forandrende menneske, mennesket i det moderne/forandring - anderledes konstituering af det menneskelige subjekt - indvikling/relationer (bridging/bonding) - generativ samskabelse (Bateson, Steiner) Preskriptiv/korrektivt: subjekt-position, menneskelighed som perspektiv Deskriptiv/effekt (empiri): udforskning med udgangspunkt i subjektet i samspil med og i objekt- og omverden

Aktionsbaseret projekt 1. Ide: - Reflekterende samarbejde om indkredsning og udvikling af konstitutive kriterier for innovation af værdiopfattelser - Baseret på SØV-erfaringer og forestillinger om værdi - Fokuseret på mennesket i komplekse hellivssammenhænge - Udmøntet i et udviklingsdesign forankret i triangulering mellem normativ/humanistisk filosofiske og pragmatisk/empiriske tilgange samt innovationsforskning, som udtryk for en samtidskarakteristik

120

2. Formål: - Skabe opmærksomhed om og rettethed i værdikonstituerende potentialer mellem SØVprojekter og -område i forhold til de samfundsmæssige forandringsprocesser og sociokulturelle udvikling - Fokus på konstitutive kriterier for værdibegreber og diskursiv praksis - Social sculpting som perspektiv - Italesættelse af forhold, bånd, mellem SØV-værdier/formål og samfundsmæssig helhed og konstituerende/konstitutionelle basis 3. Aktionslærende dimensioner - dialogisk, reflekterende samarbejde: - Single: Fokusering - Double: Reframing - Triple: Dokumentation og udviklingsmuligheder 4. Inspiration i aktionsbaserede tilgange (B. S. Nielsen): - Social fantasi - Almen erkendelse - Kundskabsudvikling - Dannelses-/Etik-perspektiver - Virkningssammenhænge (= Boltanski: bånd): universelle/lokale forhold (partikulær/konventionel) - Rum/Sted: livssammenhænge - Opfordringsstrukturer, overgangsrum - Livsudkast, retning/rettethed - Demokratiserende myndighed  Den rette tilstand: etisk kapital/værdi  Oikos i antropocentrisk perspektiv